Gæsteværelset
I går fik jer serveret aftensmad. Så så vi The Room (I don’t get it). Bagefter fik jeg en hovedpude med Wall-E på, og kravlede i seng. I stilhed. Uden klikken fra opgangen, udskyl fra overboen, skænderi, snak, klaver, møbelflytteri eller noget andet gøjl, der uden piller kan holde mig vågen til ved firetiden hver nat.
I morges lidt i ni spillede overboen to spanske rapsange for mig. Så holdt han op. Jeg sov videre til klokken 11.
Jeg er SIMPELTHEN så udhvilet. Og jeg er simpelthen så glad for, at der findes mennesker med gæsteværelser, som smækker dørene op, når resten halter.
I dag leder jeg igen efter lejligheder. Det skal nok gå. Der er købt en sixpack til, når jeg bliver sur på lejlighederne senere på dagen. (Ja, jeg er ret ringe til spansk, det er nogle ret interessante samtaler).
All is good people. Venner trumfer lorteomstændigheder.
Camilla
2. marts 2014 @ 12:52
Man sover bare helt exceptionelt på Wall-E! Det er derfor J elsker det så meget… 😀
Trix
2. marts 2014 @ 16:54
Haha. Han har virkelig en pointe, så. Jeg har sovet som en baby de sidste to nætter og vågner 100% udhvilet. Jeg er klar til at angribe lejlighedsverdenen i morgen!