Gæsteindlæg

Kære søde læsere. Nogle gange er livet så pinagtigt, at man må og SKAL dele sin oplevelse med nogen.

Men hvad gør man så, når oplevelsen er så pinlig, så rædselsvækkende, at man kan mærke, man bliver svimmel, bare man hører historien?

Jo, nu skal i høre. Man gæsteblogger hos mig. Og det har min veninde brug for i dag. Så tag godt imod fortællingen om hendes onsdag, som er røget direkte ind på min top 10 over værste måder en dag kan gå på:

I dag var der en, der sammenlignede mit menstruationsblod med et kirsebær.

Hvordan det kan lade sig gøre, tænker du? Der kan da ikke være andre, end dig selv, der kigger på dit menstruationsblod? Jojo, det er der, for jeg er ikke blufærdig.

Så i dag valgte jeg at vise det frem til tre ældre herrer i fine jakkesæt og en gammel voksbleg kvinde fra mit arbejdes støtteforening – OG tre kollegaer inklusiv min chef og generalsektretæren. Jeg blødte nemlig så voldsomt igennem, mens jeg skrev mødereferat, at jeg efterlod store røde plamager på gulvet, da jeg efter mødet gik ud på toilettet for at finde ud af, hvor slemt det stod til.

’Jamen, har du skåret dig?’ spurgte min chef, da jeg kom tilbage, og samtlige tilstedeværende stod i en cirkel og betragtede en absurd stor blodplet på gulvet. Jeg benægtede selvfølgelig alt og overvejede i min desperation, hvad jeg skulle gøre, hvis en af mændene trak op i sit ærme og trak en finger igennem blodet for at undersøge det nærmere.

Jeg ved ikke, hvordan jeg slap væk, men jeg ved dog så meget, at jeg selv tørrede blodet op for i det mindste at undgå, at nogen ville glide i det.

Jeg græd af skræk og morskab på vejen hjem.

Og jeg kan aldrig spise kirsebær igen.

Følg, like og del:
error20

Previous

Ku’ man ikke bare-politik?

Next

Hvis det var dig…

5 Comments

  1. Fantastisk. Virkelig. Skal hende din gæsteblogger ikke også selv have en blog?

  2. Lotte

    Holy shit – stor respekt for at du ikke bare sprang ud af toilet vinduet og
    forsvandt

  3. Lise Jørgensen

    Shit mand…ret sejt at kunne forholde sig i ro, helt uden paniske anfald under selve forklaringen. Og ja, selvfølgelig havde du skåret dig. Men hold da kæft hvor må “det” have været voldsomt, håber aldrig aldrig aldrig det sker for dig igen… :/

  4. Cecilie (ville herre-gerne være anonym på den her)

    Arbejdsdag – har formået at glemme tamponer, grundet anden taske end sædvanligt (skinnebens-spark, LIGE der).. Skal i zoo til noget aftenarrangement med kæresten.. Kommer selvfølgelig først i tanke om, at det kunne være en god idé at tjekke situationen da vi ankommer til zoo. Der er selvfølgelig kø til toiletterne og jeg får dødpinemig det med ikke-funktionelt lys.. Hvor store er chancerne for at ramme toilettet første gang man sætter sig? Slim-to-none, skulle jeg hilser og sige.. Gudskelov for mobiler man lige kan få til at lyse på toiletkanten, så man kan få tørret det værste blod af.. (suk!)
    Kører damage-control med en helveds masse toiletpapir.. Senere på aftenen tænker jeg dog, at jeg må æde min stolthed og henvende mig til mine medsøstre.. Ikke én på toilettet kan frembringe noget menstruations-hejs (wtf?!), men kommer med deres allerstørste medfølelse (argh, tak..)..
    Det hele ender med at jeg finder et kæmpe natbind nederst i tasken, som må krænges henover g-streng og strømpebukser (som selvfølgelig allerede sejler) – og så lykkes resten af dagen, uden at gå alt for gangster-agtigt..
    Min historie er intet i nærheden af gæstebloggers, men tænkte at det kunne lune hende lidt at høre, at andre havde fuck’et op også.. – For nylig fortalte en veninde om LadyCup’en.. Med ovenstående historie fresh in memory, er dén opfindelse jo som sendt fraoven! Skal bare lige tage mig mod til at bestille 😉

    • trixyworld

      Åh. Verdamt. Det lyder virkelig skrækkeligt! Vi har alle en blod-historie der får os til at krumme tæer, men ja, min venindes hører absolut til de værre…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)