Første dag i børnehaven
Vækkeuret ringede halv otte. Jeg gik i bad, krøllede hår, hell jeg tog endda lidt sminke på og åd et æble. Alt sammen med et mindre stenskred i maven.
På cyklen var jeg fjolset med en håndskrevet seddel i hånden, der sørgede for at overholde alle reglerne og dreje af de rigtige steder. Fandt vej i første forsøg og helt uden at fare vild.
Ind på en redaktion, hvor jeg vist mest af alt har gået i vejen idag. Det er nødvendigt her de første dage. Skal stille spørgsmål, lære det hele. Det tager tid, både min og andre menneskers. Og jeg kan foreløbig kun lave de nemme ting. Alt skal gennemlæses flere gange, jeg skal lære hvordan de skriver, hvor lange artiklerne skal være. Der er masser at lære og masser at gøre forkert.
Kommer til at gå i brædderne med et brag i aften. Det bliver herligt.
.. på nye eventyr
14. februar 2012 @ 17:21
Jeg kan slet ikke få armene ned over at du er så sej! Yay, Trix, yay!