Home

turen går til

Århus. Smed lige en status op på fjæsen, for at høre om nogen skulle bruge et lift. Den eneste der reagerede var semibekendt jeg har kysset med et par gange. Underligt. Men overlevede. Tror ikke jeg havde meldt mig i samme situation.
Men tavshed er ikke altid en indikator for at det er pinligt.. vel?

I morgen skal jeg have svar fra sidste eksamen, hvis jeg ikke får det går jeg i kramagtig og hysterisk baglås – jeg gider ikke vente mere!

Ligegyldigt om det går godt eller ej vil jeg fejre det med en ny tat. En lille svale. en sømandssvale. Det bliver gooodt =)

Og så kommer Onkel Munk til fyn – så ham skal vi lige hygge med. Lækker udsigt til lækker uge. Tager forhåbentlig også på stranden i morgen. Mmmm..

Istanbul for fa’en

Først og fremmest – Farmor har fået fjernet blindtarmen, hvilket forklarer smerter i underlivet og er ifølge mor i bedring. Pyh, blev der sagt! Er så glad, håber hun kommer sig helt. Glæder mig til at komme hjem og se hende!

For det andet er Istanbul jo bare fantastisk! 15 millioner mennesker i én by – mod danmarks 6 millioner i hele landet. Her er liv døgnet rundt, larm, caféer med te og backgammon, små stræder med butikker og folk der råber til hinanden i stedet for at tale, musikere med sære citarer og andre instrumenter og varmt. Hvad mere kan man ønske sig? Og deler jo i øvrigt denne fantastiske tur med Lise, min dejlige veninde. (Hun smider billeder fra turen op på www.liseiam.blogspot.com, for hun er langt mere teknisk end jeg)

Vi bor hos Lises svoger og svigerinde – Ilker og Emel (der dog ikke er hjemme lige nu, de er til bryllup et eller andet sted i landet) Men så har vi Emek – Emels veninde, der hygger med os. De er så ufatteligt gæstfrie at man knap kan sætte sin tallerken i opvaskeren. Hotel.hvorsomhelst – go home! Og hvis man forsøger at lokke sig til at betale eller sørge for noget, klikker Emel blot med tungen – ligesom vi gør når vi er irriterede. Denne lyd kan temmelig meget oversættes til ‘nej’ og/eller ‘som om’..

Er på nettet i dag for anden gang denne uge, det er sært når man er vant til at tjekke mail flere gange dagligt. Ved pt ikke hvor min telefon er, men bruger den også kun når jeg skal se, om Mor har skrevet nyt om Farmor. Det er sgu ferie. Kan slet ikke forstå min afhængighed af computer og tlf derhjemme, når jeg tilsyneladende så let kan glemme det hele og bare ‘tagge along’.

Så nu vil jeg go with the flow igen og finde det fyrtårn, hvor kejserens et-eller-andet engang var lukket inde, indtil en slange bed hende og hun døde.. (Romantic, no?)

I can almost taste it now

Iiih, der er noget utrolig tilfredsstillende over, at skrive lister, finde tasker og vaske trusser, for at kunne pakee kufferten til ferie. Og ikke bare ferie hos de gamle, eller på en campingplads, men på et helt nyt sted, hvor man aldrig har været før.

Istanbul. I ti dage. Med min veninde Lise. Vi skal opleve en by så blandet, at vi hvide kartoffeldanskere slet ikke kan være med. Og til mit gigantiske held, har Lise en svigerinde som vi skal bo hos. I Istanbul. Én som kan vise os rundt, give os de gode fifs, og lære os, hvad der er værd at se i byen. FUCK jeg glæder mig. (Skal bare huske at købe nogle pakker aftereight, som er det Emel ønsker sig allermest, at vi skal tage med.)

Den lyserøde ræædsel af en kuffert, jeg absolut ville have da jeg var 16, står nu åben på sengen med små bunker af toiletsager, tøj og tasker.. Jeg har lister, æsker, piller, to-do lister, to-buy lister og mit elskede Canonkamera der står øverst og troner ud over det hele.

Nu håber jeg bare på, at ingen vil gøre nar af mit katastrofale pasbillede, når vi skal afsted. Ligner en forbryder i en sådan grad, at jeg forventer at blive trukket til side, til en alvorlig samtale. Ville ønske at nogen have fortalt mig, at én ting er at man ikke må smile med tænderne på pasbilledet, en anden er at man ikke behøves at ligne en strandvasker..??

Tadaaaa

Schå fik jeg schgu feriø. Hurra for mig! Jeg har været til eksamen i 5 timer i dag, men kan allerede ikke huske hvad den handlede om. Handlede, handlede? Skriver computeren det sjovt, eller staver jeg forkert? Det er faktisk skidesvært at stave forkert med vilje og rigtigt med vilje.. Lissom.. Forstår du?

Men jeg satser på at jeg i løbet af 5 siders ordgylle har sagt ET ELLER ANDET rigtigt. Bare lige nok til en 2’er.
Og så købte jeg en pose redbull – for det giver vinger. Så ryster lidt af sukkerchok nu. Og fokuserer ikke så skarpt som da jeg var 16. (Det er nok mere vodkaen end energien der snakker)

Burde der egentlig ikke være alkolås på en computer? Eller i det mindste på bloggen? Oh well – jeg er vist den eneste der læser den, så spilder i det mindste ikke andre menneskers tid i min brandert.

Skal herremeget tidligt op lige om lidt. Pisosse! Men jeg har SOMMERFERIE! De næste to måneder skal jeg kun ting jeg har lyst til. Eller – halvanden måned hedder det vist.

Åh nej, bliver nødt til at læse det her igennem for stave-trykke-fulde-fejl nu. Andet kan jeg ikke være bekendt, hvis nu en anden person skulle forvilde sig herind for at høre på mit ordgylle.. (Hej Mor!)

Midsommerjammer

Øv. Mens alle andre står i luftige sommerkjoler, omgivet af dem de holder af (ser dem faktisk stå i par i min fantasi, for i dag elver hele verden i tosomhed) og kigger på bål i aften, sidder jeg herhjemme.
Med masser af læsning, der mangler til eksamen på fredag og virkelig ondt i halsen.
Tror altså min krop snyder mig. Bliver aldrig rigtig nervøs op til eksamener, men nogle gange bliver jeg bare rigtig syg. Som nu, med ondt i halsen, eller sidst med tandpine, der forsvandt dagen efter. Eller dengang i 3. G da jeg blev så syg under 3. års opgaven, at jeg fik den udsat og lægen troede jeg havde kyssesyge..

Vil ærlig talt hellere have lidt sommerfugle i maven, end lægge syg og præstere virkelig ringe, fordi min krop ikke gider være vågen. Øv.

Nu er der to dage til eksamen, og efter dum, dum overspringshandling igår bliver jeg nødt til at blive hjemme og læse. Der er alligevel for langt hjem til de gamle, eller pigerne i Odense, for at nyde aftenen med dem. Crap.

Men kryds fingre for mig på fredag, hvor jeg vil tilbringe fem timer med at lade som om, jeg ved alt om samfundsfag. Satser stærkt på at jeg kan bluffe mig igennem.

Og SÅ er der ferie. Starter med en ny tatovering på lørdag (hurtigt inden jeg har brugt alle mine penge) og så kommer Odense-girl #1 op og besøger mig i det jyske.. Jaii =)

Nu skal jeg bare regne ud, hvordan jeg får min krop til at tro, at den har det fint til på fredag. Suppe it is!

Jeg elsker…

At sove for længe på en dag, hvor det egentlig ikke gør noget.

At trække dynen helt op til næsen, og lade som om verden ikke findes lidt endnu.

At tulle rundt alene i grimt undertøj, drikke smoothie og vaske op mens radioen er det eneste bevis for en verden udenfor.

At slå op på første side i en bog og vide, at jeg har al tid i verden til denne bog.

At anrette min mad virkelig lækkert, selvom det kun er rugbrød.

At ringe til min Mor, bare for at sige jeg elsker hende.

Musik, musik, musik. Hvis man kunne fixe musik, blev jeg gerne junkie.

At der findes i omegnen af ti mennesker, der ville smide alt, hvad de havde i hænderne og komme og hjælpe mig, hvis jeg var i knibe.

At jeg ville gøre det samme for dem.

At skyde bekymringer fra mig og tilgive mig selv.

Grønne æbler.

Læseeeeezzz…

Kom ikke til forelæsning i dag. Ville meget hellere sove, end jeg ville op og møde kl. 8. Så jeg blev lige under dynen en ekstra time.

Til gengæld besluttede jeg at forsøge mig med læsning på en helt ny måde, ved rent faktsik at læse. Men når jeg sidder herhjemme er der for meget P3, tv, køleskab, altanhygge og dyne-humør der tager over.

Så voksen og ansvarsfuld som jeg er (skal jeg tage det som et tegn, at jeg kom til at skrive snave i stedet for ansvar?) pakkede jeg min skoletaske med politikbøger ad libitum og hoppede på en bus ned til statsbiblioteket.
Her kunne jeg så lege, at jeg var unistuderende og effektiv. Og hold da op – med det kageudvalg kan alle få en sukkerbuzz, der kan holde et døgns tid!

Fandt en plads i læsesalen, og kombinationen af fuldkommen ro og ingen computer (læs: facebook) tvang mig til at forstå lidt om bureaukrati og.. Pis, det har jeg glemt. Men læste altså noget mere!

Jeg mistede dog modet lidt, da fyren ved siden af mig skubbede alle sine papirer fra sig og lagde sig til at sove henover bordet. Pænt demoraliserende. Holdt ud i tre timer, så summede mit hoved som en bikube og intet sad faast længere. Ville ønske jeg var øvet i at læse lektier.

På grund af regnvejr var jeg tvunget til at købe hjemmebagt økobrød og pålægchokolade på vej hjem. Der var ikke andet for. Skønt.

For fuck sake, altså!

Top ét over dumme ting jeg gjorde i går:
Slog mig.

Idéen med dans på poolbord var måske ikke den skarpeste, men det gør vi tit. Faktisk stort set hver fredag, efter et halvt fadølsklippekort. Det er okay, det må jeg godt.

Og når dansen er overstået må jeg også godt smutte ned fra bordet igen. Der er dog ingen grund – OVERHOVEDET- til at hoppe. På høje hæle, med dårligt knæ.

Er du vimmersvej, det gjorde nas! Fuck altså – får gagreflekser af at tænke på, hvor ondt det gjorde.
Ligesom første gang.
Da jeg kæk og frejdig til boksetræning skulle lege karatekid og liiige vise Rikke, hvordan ‘tranen’ skal se ud. Og jeg straks efter lå rallende på gulvet, i et dødsskrig, mens min knæskal sad på ydersiden af mit ben.

Det skete sidste forår, og med skadetiden fra dette, efterfølgende operation og sygmelding herefter, spenderede jeg små 3 måneder på krykker sidste år. Og jeg hadede det! Plus ti kilo, passiv-aggressiv adfærd, og selvmedlidenhed. Kunne knap holde mig selv ud – og forstår slet ikke at mine skønne venner kunne.

Og så gjorde jeg det igen? HVORFOR? Knæskallen skal IKKE ud på siden af benet. Der hører den ganske simpelt ikke til. Indrømmet – jeg græd!

Nu er benet plastret ind i skinne fra ankel til lår, med 20 graders bevægelsesmulighed, jeg kan ikke støtte, men har smukke krykker til min hjælp. Det gør virkelig så ondt, at jeg kan diskutere en time med mig selv, inden jeg giver op og humper ud på toilettet for at urinere.

Øvsus. Kæmpe benskinne passer bare slet ikke til coctailparty på lørdag, cykel i solskin, Daddys 50 års fødselsdag, etc. etc.

1000 tak til Onkel Munk til gengæld. Hvis jeg nogensinde skal komme til skade igen, skal du være i nærheden! Fyren hentede min taske (selvom jeg havde angivet helt forkert destination), samlede penge ind til taxa, bar mig på ridder-manér ned af trapperne, tog med på skadestuen, fandt kørestol og kørte mig ind, bar ting, hældte somersby på mig, tog billeder for at dokumentere min elendighed (og hvor grim jeg ser ud med mascara i hele krydderen), ventede på mig i røntgen, skaffede og lagde ud for taxa ind til centrum, hentede øl mens jeg humpede hen til busstoppestedet og ventede på bussen sammen med mig, så jeg kunne komme hjem.

Fuck en darling! Har nu lovet ham middag på jensens (eller noget med whiskeysovs ihvertfald, det virkede som en god idé at the time), at han må vælge navnet til min førstefødte (Rumleskaft var på tale) og at han må komme med når jeg skal have skinnen af igen.

Hans nærvær gjorde alt tåleligt!
Nu er jeg imidlertid alene, ser crap tv – hvorfor sender de ikke noget ordentligt om dagen?, har ondt, er sulten og er generelt allerede tilbage i det ildsprudlende dragehumør jeg omtalte før. Stay clear people!
To uger til jeg skal på hospitalet og høre om jeg kan få min tandebøjle, designet til benet, af igen.

Så drik lige en øl og snup en dans for mig i dag – jeg kan ikke.

Hvorfor jeg ikke bør interviewe over telefon:

Fordi jeg ikke skriver særlig hurtigt. Min notatteknik er helt ad helvede til. Og skulle det lykkes mig at notere i samme fart, som du taler, kan vi begge være helt sikre på, at ingen, ikke engang jeg selv, kan tyde hieroglyfferne efterfølgende.

Fordi jeg lider af det, min lærer kalder telefonskræk. Jeg er evigheder om at tage mig sammen, til at trykke nummeret, og når jeg så endelig gør det, efter tre timers optakt, er jeg ikke særlig velforberedt alligevel.

Fordi jeg bladrer med min papirer, og indser, at jeg skulle have skrevet min spørgsmål ned på det samme stykke papir. Eller indser, at jeg skulle have lavet spørgsmål i det hele taget.

Fordi jeg ikke kan koncentrere mig om dit svar, mens jeg leder efter papiret med det næste spørgsmål på.

Fordi jeg næsten altid er i bad, når du ringer tilbage. Og så må jeg styrte ud og oversvømme mine svimlende 28 kvadratmeter, for at fange dig. Og det er immervæk lidt svært, at tage sig selv seriøst, når man sidder med håndklædeturban og bare patter, og stiller store etiske spørgsmål.

Fordi jeg klipper tånegle, mens vi taler, og først indser, hvor dumt det er, når du siger ‘Hvad er det for en kliklyd, der bliver ved at dukke op?’

Fordi jeg meget hellere vil tale med dig, ansigt til ansigt.

Smart er mit mellemnavn

Mig i kiosken:
‘Jeg har tanket ude på 4’eren, og så skal jeg lige have den hér’
(Lægger chokoladebar på disken)
Hun: ‘165 tak’
(Jeg rækker hende 2 hundredekronesedler)
Mig: ‘Vil du have 15 kroner?’
Hun: ‘Ja tak’
(Hun tager mønterne, og står nu og stirrer ned i sin hånd, på de to mønter)

15-20 sekunder senere:
Hun: ‘Så skal du ha’……’
Mig: ‘En halvtredser?’
Hun: ‘Gud, hvor smart!’

(Får mine penge, går ud mens jeg fortryder, at jeg ikke påstod, at jeg skulle have en hundredelap igen)


Har besøgt veninde i det sagsomspundne Herning – og folkens!
Herning ligger ca. en times kørsel, til venstre for Århus.. Slut med at spørge, hvor fanden det er – der er skilte og alt muligt!

Glæder mig til søndagsrengøring. Ikke at jeg glæder mig til at gøre rent, men jeg glæder mig til at se, om mit gulv nu ser ud, som jeg husker det. Og om der egentlig er en bordplade under min opvask? Det bliver spændende..

God lørdag derude!

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Enjoy this blog? Please spread the word :)