femogtyve somre
Så gammel er jeg nu. Eller, jeg HAR jo ikke oplevet sommer nummer 25 endnu, jeg kan bare så ufatteligt godt lide at regne i somre. De er kønne, varme og lykkelige. Fyldt med ferier og oplevelser og dejlige mennesker.
Jeg holdt fødselsdag i lørdags. Var meget sent ude med invitationerne. For lige pludselig var der noget Ritzau, nogle arbejdsweekender, jeg ikke havde styr på, en lejlighed jeg ikke boede i til hverdag og noget tid, der gik alt alt for stærkt. Men Line og Rikke var som altid intet mindre end fantastiske. Hvor mange andre kan være væk fra deres lejlighed i tretten dage, og så alligevel få at vide at ‘selvfølgelig skal du da holde fest’ og ‘ih, hvor bliver det dejligt – hvor mange inviterer du?’, når de lufter idéen om at stjæle en hel weekend fra pigernes kalender?
Da jeg var yngre, havde jeg nogle rigtig dårlige oplevelser med at bo sammen med andre mennesker. Det kostede en rigtig god ven, det skadede forholdet til en anden god ven. Jeg fik også en helt ny ven af det, som jeg stadig savner at tilbringe tid med, men de gamle venner skred ud i svinget, når vi skulle dele adresse. Jeg troede, at jeg var for gammel til at bo sammen med andre mennesker. Men nu, hvor jeg roder rundt i utallige lejligheder, på underlige tidspunkter og altid skal skynde mig videre, har det aldrig været nemmere. Line, Rikke og Leise gør det bare så skidenemt at være til.
Der kom nogle dejlige damer og nogle dejlige drenge. Vi åd nogle chips, drak en hælvedes masse øl og irish coffee og jeg headbangede så meget, at jeg først kan se ordentligt ned på mine bryster idag.
Klokken tolv sange hele festen fødselsdagssang for mig. Og dem der ikke kunne teksten, sang blot melodien på ordene: ‘no’et me’ no’et’ – det har vi altid godt kunne lide.
Så lavede jeg hotdogs – ristede naturligvis- til alle. De fulde købte tid, de trætte fik energi og de sultne blev mætte. Hotdogs er rendyrket lykke ved en god fest.
Faktisk fik vi så god energi, at vi først kom i byen efter klokken tre. Der var vi så også tilpas fulde. Faktisk så fulde, at vi blev enige om, at alle damerne havde så lækre bagdele i deres tøj, at de burde bakke ind på boogies. For vi SKULLE jo på boogies. Hvor dj’en spillede mit ønske-nummer og bartenderen gav en fødsesdagsdrink. Hvor heldig har man lov af være?
Søndag formiddag mønstrede vi ti personer til tømmermændsbrunch, og jeg fik lidt flere gaver. Og en lur. Og noget chokolade.
Jeg kan anbefale alle at blive 25. Det er faktisk ret dejligt.
6. marts 2012 @ 21:28
Lykken er altid på boogies, har selv gaflet Hr. F derind. Det er så hyggeligt at snave ude i gangen 😀
6. marts 2012 @ 21:53
Lyder som en fab fest og den helt rigtige måde at holde fødselsdag på.
(Min invitation må være gået tabt i posten…;-))
6. marts 2012 @ 23:26
Tillykke, hvor er du bare skideung!
7. marts 2012 @ 08:43
Og jeg som troede, det var en fest at fylde 30! (For dét var det fan’me!) modsat de 25! …Måske fordi jeg var preggo, og havde en meget tømmermændsplaget kæreste + venindeflok, da jeg fyldte 25…
Men din fest Lyder skøn! Tillykke, for dælen!
7. marts 2012 @ 10:41
CC – så må jeg jo holde en ‘på plads’-fest, hvis jeg nogensinde finder en lejlighed herovre. Har jeg vist også lovet et par andre damer.
AOA: I knåw – og alligevel en gammel kælling indvendigt. Det’ herligt.
FF: Nice, den Sunde og Raske og jeg snavede allerførste gang i gangen! Bag døren til herretoilettet, ved udgangen til gårdhaven!
K&T: Åh nej dog. Måske kommer det til at gå lige modsat for mig? (let’s hope not)
7. marts 2012 @ 14:14
Med mindre en af de der somre var så dårlig, at den slet ikke tæller, har du da oplevet 25 somre. Der var jo også en, da du var 0 år. Ja, jeg er en røv syg (er det mon i et ord) økonom på barsel, så jeg må godt kommentere på den slags:-) Mange gange tillykke med de mange somre.
7. marts 2012 @ 15:22
LÅL. Okay så, jeg overgiver mig.