Fancy Schmancy
Var til noget så litterært som Poetry Slam i fredags. Blandt bohemer, digtere og mænd i tilpas stramme hipsterbukser.
Jeg var der, fordi jeg elsker ord. Og fordi jeg engang har deltaget i en enkelt aften i Odense. Og der gik det op for mig, at andre mennesker, der kommer til disse ting, også elsker ord.
Hvis man kan sætte sig ud over det der med at tale dybfølt med lukkede øjne. Og undgå gag-refleks, når der knipses for at vise begejstring og andre finurligheder, som de selv tager dybt pis på – men som STADIG er en del af en poetry slam-aften, så er det altså herligt.
For det er så forskelligt. Det er mangfoldigt. Og det giver mig en fornyet lyst til ord.
Vi var fire afsted. Den Sunde og Raske, veninde N og den Underskønne Leise. En broget flok med meget forskellige indstillinger til digte, lyrik og ord. Men alle med åbent sind.
Og alle kom faktisk ud med ja-hatten på. Veninde N og jeg er begge ordnørder. Vi kan sluge bøger uden nattesøvn, hvis det er påkrævet. Vi kan forelske os i ord og vendinger og kæle for en tekst i flere dage, hvis vi får lov. Vi elskede det. Men Den Sunde og Raske og den Underskønne Leise var faktisk også så begejstrede, at de kunne finde på at være tilbage. Og det er endda helt uden påvirkning af øl.
Alle kan komme og kigge med- og alle kan melde sig som deltager, hvis man har den slags tilbøjeligheder (hvilket jeg godt kunne gå hen og have).
Har du lyst til at lege hipster og artsy for en aften, kan du fange deres facebookgruppe hér
eller holde øje med andre spændende ting, der foregår i Huset hér.
Og nej. Denne gang er der ikke tale om blogfryns. Der er tale om at lede efter underholdning en fredag aften, hvor arbejdet med usvigelig sikkerhed venter lørdag morgen klokken 8. Og jeg er helt tilfreds med udfaldet. Selv uden øl.
