Et hav, et hav – mit kongerige for et hav
Mandag var igen udforskelsesdag, og jeg valgte at gå i lige linje fra vores hjem til havet. Turen er lige godt 3 kilometer og kan som sådan i københavner-tempo tilbagelægges på cirka en halv time.
Jeg gik glad og frejdig lidt over middag med den klare plan at se vandet og få noget frokost, inden jeg skulle mødes med Camilla klokken 16.
Men så let går det bare ikke, når man går i glo tempo og skal tage billeder af alt. Det tog mig det meste af to timer at gå de skide tre kilometer og jeg var døden nær af sult, da jeg nærmede mig vandet. To gange faldt jeg over restauranter med et passende antal spaniere på, og overvejede kort at gå ind og få noget mad. Men da var jeg alligevel så tæt på vandet, at jeg var nødt til at gå videre.
Jeg elsker hav. Virkelig meget. Men jeg troede alligevel ikke, jeg var typen, som ofrede min frokost for at stå den 13. januar og dyppe tæerne i Middelhavet til stor morskab for menneskerne på restauranten bag mig. (Det hjalp ikke, at jeg først skulle lirke mine strømebukser af inden under kjolen).
Men det er jeg. Jeg. Der altid tænker på mad. Droppede frokosten for et hav. (Og en i øvrigt dejlig gåtur).
Senere mødtes jeg ganske rigtigt med Camilla, men hun fik hældt så mange gode historier, glas med cava, kaffer, drinks og tapas i mig, at jeg kun tog ét billede. Og det var af en drink sidst på aftenen. Flot Trix.
