Et anfald af feminin latter

Der er noget i luften i denne uge. Jeg tror, det er foråret. Det er ihvertfald ikke kun den Sunde og Raske Fyr der kan give mig røde kinder og et lille muntert smil i mundvigen i disse dage. Han har fået konkurrence af København i plus 10 grader.

Efter job, hvor jeg lavede en virkelig fed artikel om et emne, der siger mig en masse, cyklede jeg lang pokker i vold ud på amager for at se på lejlighed. Ja da. Vi kigger stadig. Og nu har vi faktisk fået linet nogle muligheder op – og det er skønt. For så behøves jeg ikke sige ja til en for lille lejlighed for langt ude på amager, jeg kan lede videre.

På vej hjem byttede jeg den Chanel-neglelak jeg fik af svigermekanikken til den helt rigtige farve. Jeg puttede den ned i tasken til kuverten fra CityChick, som jeg også skulle hjem og åbne.

Så cyklede jeg en omvej og handlede, så Leise ikke skulle stresse hjem fra sin date. For man er et skodhoved, hvis man afbryder en god date, bare fordi man ikke har nøgle til delelejligheden.

Helt oppe for enden af Rantzausgade holdt en tungt læsset ladvogn og spærrede for det hele, jeg svingede udenom med aldi-pose og frisk basilikum i net hængende på min venstre hånd – og så var han der. Den stakkels, pæne mand. Med hue under sin cykelhjelm og et helt panisk blik i øjnene, fordi han var ved at cykle ind i mig. Fordi han godt vidste, at det var ham der var på afveje (og måske forventede en typisk københavner-hilsen i den anledning. I skælder altså meget ud, ved i godt det?)

Og helt ud af ingenting, fandt jeg ud af at lave et elegant enhåndssving udenom den pæne mand, og akkompagnere mit cykeloverskud med intet mindre end en feminin, perlende latter. Det er sgu aldrig sket før.

Jeg lyder gerne som en blanding af Joe Cocker og Yvonne fra Olsen Banden, når jeg griner.

Ville næsten ønske, at jeg havde optaget det…

Følg, like og del: