En overraskende udvikling

Sidder og klør mig lidt i håret. På abe/mande-måden. For hvad fanden skete der, siden mit hår nu lugter af gin?
Jo, det skal jeg sige dig.
Jeg tog i byen i går, efter job. Og det var skøøønt. Hold 3 pigerne ventede på mig på den eksotiske bodega, og så skulle der danses. (Indrømmet – I did most of the dancing, but who cares?)

Udenfor (hvor de seje aka. rygerne mødes) stod René. Jeg ved ikke meget om René udover at han virkelig gerne ville kramme, kysse på folk og elskede at jeg præsenterede mig som John. (Mit øldrikkende, storrygende, fisse-brølende og falskt-syngende alterego). Hans halvtørre ven Anders sagde ikke så meget – men trække på skuldrene, dét kunne han.

Anywho – René forelskede sig i John og lovede at finde mig senere, så vi kunne få en shot og en gylden dame. Umiddelbart ikke verdens værste idé, troede jeg…

Måske en halv time senere står jeg i baren og forsøger at bestille en fadøl, da en person kaster sig mod min krop bagfra og slikker mig i øret. Hvem kan det dog være? Yup, René. Med shots. Nuppede en og gav den til Malene. Og smuttede ellers igen.

Men SÅ (meget senere) fandt han vores bord. Og så skulle der festes. Han stak mig 200 kr på godfather-manér og sendte mig i baren efter shots og drinks, mens han ledte efter Anders. Alle slog sig ned ved bordet, forsøgte at kvæle nogle shots, men i løbet af 5 minutter havde René (skal udtales mere og mere nasalt, jo længere du læser) væltet en drink ud over en pige på den anden side af bordet. Han begav sig mod baren efter en klud, mens damen lystigt gav sig til at tørre op med hans hat.

SÅ blev han sur. For det gjorde man KRAFTEDEMIG ikke. Såddan nogle BONDERØVE vi allesammn var. FØJ, DÅRLIG STIL! Med et armsving, der væltede hele hans gintonic ned i skødet på mig, skred han væk fra bordet. Kun for at vende om og undskylde til mit gennemblødte skridt, og forsøge at ae mig i føromtalte samme…

Er så meget fra landet, at jeg skubbede ham væk og bad ham pisse af. Lidt vådere, koldere og surere gik jeg i rygerummet, kun for at blive indhentet af Christina – der var sjaskvåd.

For René (skal siges helt Kirsten-Hüttermeier skingert nu) var vendt tilbage, bevæbnet med drink og havde oversjasket Malene og Christina, der intet havde med nogetsomhelst at gøre. Ganske harmløse og berusede havde de siddet og snakket, da han på ægte kamikaze-manér havde erobret deres sidepladser med drikkelse.

Så det var lissom ikke sjovt mere. Vi sladrede til dørmændene, gav ham fingeren og skred på mac, hvor en cheeseburger hjalp på det hele.

Det føltes enormt provinsielt. Er lidt bitter over at jeg åbenbart tiltrækker den slags mennesker.

Men kære René, hvis jeg ser dig igen, så får du et los i nosserne!

Følg, like og del: