En fisk på land i Thisted
En kort eftermiddag på café med N og S i Aarhus i går var skræmmende. Meget.
Jeg elskede det. Jeg elskede hvert sekund. Jeg elskede det, selvom jeg kørte to en halv time hver vej. Selvom der er dobbelt så mange biler som parkeringspladser i Aarhus centrum. Selvom jeg ikke engang fik ordnet den ene ting på skolen, som jeg skulle. Selvom jeg aldrig rigtig blev by-forelsket i Aarhus, mens jeg boede dér. Og selvom jeg svor, at jeg ikke ville savne byen, da jeg rejste derfra. Det var løgn. Alt sammen løgn.
For den ene dag i godt selskab. Faktisk fantastisk selskab. Med samtaler om dumme pigeting, fnidder, drama, sladder og alle de ting, jeg lader som om, jeg ikke dyrker. Grin og kaffe. Kage og arm i arm ned af strøget. I en by der er stor nok til, at der er facere hver dag. I Thisted kommer de kun om fredagen. Så lille er byen.
Og jeg er så ensom i Thisted, at jeg så småt betragter min zumbainstruktør som en ven. Fordi hun har talt til mig ved to lejligheder nu. Disse to lejligheder værende zumba, ik’?
Men den ene eftermiddag var som at få luft. Som at bryde igennem vandoverfladen efter at have være blevet holdt under vand så længe, at ens hjerne blokerede for visheden om, at man var ved at drukne.
Samværet, byen, selv tågen prikkede i min hud, som luften prikker i lungerne, når man endelig får vejret igen. Det var som om cellerne i min krop vågnede op. Som om min hjerne tænkte klare tanker. Som om mine øjne kunne se igen. Som om jeg fik endnu et dybt åndedrag, efter at have svømmet hele banens længde under vand.
Desværre gjorde det mig også klart, at jeg nu tilbage i Thisted drukner på ny. Jeg hader det stadig, og måske lidt mere nu, hvor jeg ved, at en dag i Aarhus føles så meget som balsam for min understimulerede hjerne. For min sovende krop og for mit røvkedelige liv.
Hvad er værst? At drukne langsomt uden at vide det? Eller at være klar over man synker, der hvor man er netop nu?
3. november 2011 @ 14:18
Fuck Thisted. Kan du ikke flytte?
3. november 2011 @ 14:28
Er det en trøst, at du skriver endnu mere fabelagtigt, når du er lige ved at dø? Jeg tør ikke sige noget om Thisted, har et anstrengt forhold til byen uden nogensinde at have boet der. Min mormor og morfar kom der fra og elskede det. Det siger desværre alt. De var også på Mallorca 37 gange i træk. Du må lægge en plan for, hvordan du kommer væk. Hvor længe SKAL ham den raske fætter være der?
3. november 2011 @ 15:23
Det værste er, at være ved at synke uden at gøre noget ved det. (Sagde hende, der er i samme situation og ikke magter at gøre noget ved det)Men det er vigtigt. For man bliver surere og surere, mere og mere opgivende og mere og mere træls at være sammen med. Og hvem gider ende med at blive forladt, fordi man ofrede sig for en anden og flyttede til Thisted? (I mit tilfælde Odense, men det er same same. HADER den by, folk rykker sig ikke ud af flækken og her sker intet – for alle er interesserede i at alt er som det plejer)Jeg vil hjem til Århus, du vil hjem til Odense. I må begynde at lægge en plan for, hvornår og hvordan det kan ske ellers bliver du jo sindsyg.For følelsen af at drukne og den medfølgende ondt i maven kan man ikke løbe fra, når først man ved den er der. Desværre kan den heller ikke shoppes væk…
3. november 2011 @ 20:11
Radisse: I teorien kan jeg jo bare flytte. Men jeg har ikke noget job. Og derfor ikke nogen penge. Til gengæld har jeg et banklån og en udmakset kassekredit.Maria: Han har tre måneders opsigelse, hvadenten jeg sætter mig ned og hyler, eller bare flytter. Og han vil frygtelig gerne blive der et år. Første rigtige job and all – vil gerne lige bevise, han er sådan én man kan regne med.Chick: Jeg frygter, du har ret i, at jeg ikke kan stoppe bevidstheden om, hvor ulykkelig jeg er tilbage under overfladen. It's out in the open now. Kan man virkelig ikke shoppe det væk? Bare en måneds tid, til jeg skal skrive opgave og det bliver jul?
3. november 2011 @ 20:34
alternativt, så kan du gøre det til en udfordring at holde af Thisted. Se hvad det kan lære dig – en slags zen-øvelse? Nyd naturen, fordyb dig i provindmentaliteten, dyrk det eksotiske i de små ting … change your mindset og lad være med at fokusere på alt det du pt IKKE kan. Se alt det du kan!
3. november 2011 @ 20:52
Pernille. Jeg er så lidt zen, at jeg synes du er træls lige nu. Det kommer ikke til at ske. Er et stort nok menneske til at erkende, at jeg er for småt et menneske til dit forslag.