En dag fuld af glad
I dag skal jeg med den Sunde og Raske i svømmeren.
De dates vækker altid en helt særlig glæde i mig. Måske fordi jeg gik til svømning fra jeg var 5 til jeg gik ud af gymnasiet. Jeg var faktisk helt god en overgang, vandt medaljer og den slags pjat. Men så skete der noget. Gymnasiefester, fadøl og drenge var pludselig mere spændende.
Og arbejde med løn fremfor frivillige trænervagter trak mere i mig, så jeg kunne få de smarte sko eller nye bukser.
Men jeg elsker det stadig. Vandet.
Fornemmelsen du får, når du ikke kan høre folk omkring dig, kun ser på bunden foran dig. Vandet der køler din krop, så du ikke kan mærke, at du sveder.
Den kontrollerede vejrtrækning. 1-2-3, ånd, 1-2-3, ånd. Den er helt terapeutisk bare at tænke på for mig.
Jeg glemmer altid at tælle baner, selvom jeg umådeligt gerne vil vide, hvor langt jeg svømmer, så jeg kan blære mig senere. For når jeg svømmer, så hvisker jeg min mentale tavle ren. Jeg glemmer, hvad der bekymrede mig, før jeg hopper i vandet – og når jeg stiger op, kan jeg ikke huske, hvad jeg tænkte på, mens jeg var i vandet.
Jeg er bare i min egen blå, svale, dulmende verden, hvor hvert eneste armtag, hvert spark med benene lover mig, at jeg vil sove godt i nat.
Skal du ikke snart i svømmeren?
22. august 2012 @ 10:30
Har det på samme måde (dog uden det der med nogen side at have været go’). HADER bare alt det, der ligger før og efter selve svømmeriet – særligt omklædningsrummene, der bare aldrig er ret spændende. Og det våde hår bagefter.
Skal i øvrigt også af sted i eftermiddag. Men med to unger. DET, derimod, er ikke det mindste terapeutisk!! Men man sover nu alligevel også godt bagefter 🙂
22. august 2012 @ 10:37
Åh nej. Børn i svømmehallen er noget fanden har skabt, bilder jeg mig ind. Eller i hvert tilfælde én, som ikke kan lide fred og ro. Jeg håber, du klarer den.
Jeg kan nu meget godt lide omklædningsrummet. Duften af klor og de små skabe (Wow, er jeg skabssvømmehalsseksuel?) Jeg håber, i klarer jer. Glæd dig om ikke andet til den gode, dybe søvn.
22. august 2012 @ 11:17
Den følelse du beskriver, med at vaske tavlen ren, når du svømmer – den følelse er præcis den jeg får når jeg løber! 🙂
22. august 2012 @ 20:05
Hold kæft hvor har jeg lyst til at tage i svømmehallen nu. Selvom jeg går til gymnasiefester.
23. august 2012 @ 09:10
Det skal heller ikke holde dig tilbage. Hold kæææft, det var skønt.
26. august 2012 @ 16:57
Jeg synes, det er pissesvært, det med vejrtrækningen, når jeg svømmer og jeg får ondt i nakken, når jeg svømmer bryst. Og jeg hader lugten af klor. Men da jeg var barn var svømmeren det fedeste sted.
27. august 2012 @ 11:03
Haha – lyder som om du er vokset fra dén fascination.
27. august 2012 @ 07:42
Jeg er ikke rigtig den store vandhund, grundet mine øjne, der kan se MEGET lidt når jeg ikke har briller på 😀 Det indebærer blandt andet, at dem jeg er der sammen med bliver væk og at jeg ikke kan se, hvor mit skab er. Jeg har prøvet med kontaktlinser, men vi bliver bare aldrig riiiiigtig gode venner.
27. august 2012 @ 11:04
Den Sunde og Raske har ellers fundet en fagre nye verden efter han er begyndt at tage linser på i svømmeren. Men ja, de kræver noget tilvænning. tror det tog mig 14 dage at vænne mine øjne til, at briller skulle IND i øjet.