En arbejdsløs fridag?
Kan man godt tage en fridag fra livet som arbejdsløs?
Det er jo ikke fordi, jeg rent faktisk laver noget. Skifter bare sengetøj, vasker lidt op, støvsuger, flytter rod til nye steder, sender ansøgninger, handler. Hjemmegående ting, der ikke gør mig noget.
Men det huer mig heller ikke, at jeg kun gør det. Når man har et arbejde eller går i skole, er det okay at komme hjem og sige ‘arj, det har været en lang dag. Jeg skal bare slappe af nu, så må rodet vente til i morgen.’
Kan man også godt sige det engang imellem, selvom man i sagens natur ikke kommer bare i nærheden af en lang dag? Jeg vil gerne have en fridag. Af en slags.
Men, men, men. Nu er der snart friweekend i Odense. Fri. og Pænt hår. Og Rikke. Okay, fuck det – jeg har det ikke hårdt, og jeg skrider til Odense på fredag. Life is gooood.
fasterfis
29. september 2011 @ 10:02
arbejdsløs fri dag. Jeg elsker dem og holder en lige nu..! Jiiir! God tur til Odense!