Du skal ikke tro – du skal vide
Nåmen håbløst bagud med det hele som sædvanligt, har jeg nu hørt tilstrækkeligt meget om giraffen Marius til, at jeg har en mening.
Ikke om Marius som sådan. Og det er alligevel også lidt sent med den slags. Men om diskussioner på internettet.
For de forgangne ugers ordkasterier har været et miskmask af tro, viden og følelser, som slet ikke passer sammen. Og når tingene slet ikke passer sammen, bliver diskussionerne grimme.
For der er da ingen tvivl om, at Marius var nuttet. Herregud, en to-årig giraf med en less-than-desirable sædbeholdning har jo ikke gjort nogen fortræd. Men nu var det altså zoo’s giraf og ikke min eller din. Og så bestemmer de vel? Jeg har oplevet kæledyr aflivet for mindre end et skemalagt avlsprogram.
Mit store problem i hele suppedasen har været folk, der tror, at følelser er viden. Eller folk som tror, de ved. Eller folk som tror, at deres viden er endegyldig og eviggrøn.
For lad os indse det, intet er så gennemskueligt, at man med tre argumenter og et udråbstegn er nået ind til sagens kerne. Intet. Politik og bureaukrati er to eksempler på ting, der burde være klare som glas, men som mere er en sø så grumset, at dine børn ikke må bade i den. Der er ingen, som når helt frem til sandheden, og folk der med stor overbevisning i stemmen slår fast, at de har gennemskuet det hele, udstiller for mig at se bare, hvor lidt har forstået af det store billede.
Ikke engang videnskab kan erklære at stå med den endegyldige sandhed og saglighed. For når der skal fondsmidler på bordet, må forskningen gå firmaernes bud. Er resultaterne ikke gode nok, kan uredelighed komme på tale, hvilket jo i bund og grund betyder, at mennesker, der burde lede efter sandheder snyder. Og en del af de mere imponerende fysiske teorier er – så vidt jeg har forstået og derfor TROR, men ikke ved – stadig blot teorier. Som vi arbejder med, fordi de ikke er bevist forkerte af noget, vi endnu har kunnet finde på.
Og folk der mener, at giraffens uskyldighed og nuttethed er vægtige argumenter, må forstå, at zoo ikke handler ud fra deres egne følelser. Vi kan godt blive enige om, at han var kær. Men det er ikke viden. Det er ikke et argument imod viden.
Det er tro heller ikke. Men det er okay at tro. Og mene. Og føle. Bare du er på det rene med, at det er dét, du gør. For kommentarfelter er åbne. Alle må være med. Jeg ville bare sådan ønske, at flere kommentarer startede med ‘nu er jeg jo ikke ekspert på området’, eller ‘jeg vil bare lige sige, at jeg føler’. Ikke ved. Ikke står med den endegyldige sandhed analyseret frem over en screensaver med et nuttet fjæs, to års studie på en smart uddannelse eller tre klik på wikipedia.
Ogdet er heller ikke den endegyldige sandhed, nedladende at slå fast, at det rent videnskabeligt ikke kan blive anderledes, for bestandens skyld. Det kan altid blive anderledes. Men det var zoo’s giraf. Og den fik det værste frem i mange mennesker, som blot ville Marius det bedste.
Og når den hals så er svunget, har jeg kun tre ting tilbage at bede om:
– Mærk efter, næste gang du åbner munden i en diskussion. Er det her noget du tror, ved eller føler?
– Tag den tid, du har brugt på Marius-artikler, underskriftindsamlinger og deslige, gang tiden med to og brug så dén mængde tid på at læse om Ukraine. Du skal!
– Indse, at jo mere vi forstår af verden, jo mere bør vi indse, at vi ikke ved en skid.
13. februar 2014 @ 15:17
Amen!
13. februar 2014 @ 15:55
BRAVO!
Og så en helt anden men ikke mindre vigtig side-bemærkning; du har i den grad ordet i din magt og hold nu kæft hvor er du stadig smuk, også i Barcelona! ‘Nough said!
13. februar 2014 @ 17:27
Amen!!
13. februar 2014 @ 20:02
Har vist aldrig kommenteret før, selvom jeg har fulgt dig i et stykke tid. Men i dag er jeg bare NØD til at sige:
Sådan! Spot on, og vel brølet!
Fremover henviser jeg folk hertil, når de glemmer fornuft, indsigt og (hvor lidt) viden de har. For kunne aldrig formulere det så godt som dig. Tak 🙂
14. februar 2014 @ 21:23
Bedste bedste indlæg i den her debat (og det ved jeg det er 😉 ) Du er spot on
15. februar 2014 @ 02:03
Jeg kan li’ jer, damer!
17. februar 2014 @ 14:19
Åh, det kommer til at lyde som et ekko af de andre, men “Spot on!” – at mærke efter om det er vide/føle/tro er der ofte behov for.. Nok også hos mig selv ind i mellem. (og fedt tvist med Ukraine! :D)
18. februar 2014 @ 08:55
BRAVO! Du siger det jeg tænker! Og det er sjovt at du nævner Ukraine – jeg har tænkt, når folk har kæftet op om den giraf, at de burde skænke en tanke til de millioner af mennesker der er på flugt i Syrien. Man må sige at situationen både i Ukraine og Syrien er alvorligere og langt vigtigere, end at én giraf må lade livet, for at bevare en sund giraf-population i Zoo! Og stor respekt til Bengt Holst!