8 Comments

  1. Maria
    13. oktober 2011 @ 13:36

    Jeg er 35 og har været færdiguddannet cand.mag. i 6 år. Tænker lidt, om jeg skulle blive folkeskolelærer i stedet? Måske ville jeg være gladere så? Eller guldsmed?

    Reply

  2. Trix
    13. oktober 2011 @ 14:32

    Synes du også, det er skrækkeligt ikke at vide, om man kunne være lykkeligere et andet sted?

    Reply

  3. amarOrama
    13. oktober 2011 @ 15:28

    Jamen hvorfor ved du ikke, om du vil være journalist? Kan du ikke bare være en journalist, der skriver om flydende eyelinere?

    Reply

  4. Maria
    13. oktober 2011 @ 15:32

    Ja, jeg får hjertebanken ved tanken om, hvor lykkelig, jeg kunne have været. Tænk, hvis jeg bare pr. automatik er landet i den her gyde, mens jeg i virkeligheden burde have været klog nok til at ende i en anden? Pik at man kun har et forsøg.

    Reply

  5. Trix
    13. oktober 2011 @ 15:35

    Åh Maria. Lad os aftale, at det aldrig er for sent.M: Det kan godt være jeg vil være sådan en journalist? Det var en klog tanke. For jeg gider ikke være en sports-dagblads-sladder-detskalgåmegethurtigt-halvfærdigehistorier-og-løgne-journalist. Jeg vil gerne have tid til at gøre tingene godt.

    Reply

  6. Lise Jørgensen
    13. oktober 2011 @ 18:05

    Det er vigtigt nogle gange at stoppe op og spørge sig selv om det egentlig er det her man virkelig gerne vil? Det kan tage lang tid at indse at det ikke er det rigtige, og det er det hårdeste valg at indse at det ikke skal være. Det er godt at du gør dig overvejelserne, for så kan man da måske få en ide om, om det er det rigtige sted man er på vej hen… 🙂

    Reply

  7. superheltemor
    13. oktober 2011 @ 20:33

    Godt skrevet, og kloge ord!Vil gerne melde mig frivilligt til at holde ham, mens du smører sennep i hans ansigt. Bare sig til…

    Reply

  8. hulebo
    15. oktober 2011 @ 12:56

    Jeg tror det er sådan at blive voksen, ha ha. Som 20 årig blev jeg bioanalytiker (apropos) men efter 5 år i faget kedede jeg mig bravt og tog en pædagogisk uddannelse (afspændingspædagog), fordi jeg aldrig havde beskæftiget mig med min krop.Nu er jeg tilbage i bioanalytikerfaget og har netop søgt ind i min gamle afdeling for at blive underviser der. Se? To uddannelser, der er meget forskellige, men komplementerer hinanden perfekt, når man får øje på muligheden. Win-win. Jeg tror på at gå efter det, der giver mest mening og glæde for en, så skal det nok smelte sammen en dag!

    Reply

Skriv et svar til hulebo Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)