Den ugentlig nedtur
De tager til lige så hurtigt, som dagene bliver kortere. Mine meltdowns.
Så i denne uge blev det torsdag aften, hvor underlæben bævrede og et dybt suk åbnede for nogle tårekanaler. Den Sunde og Raske Fyr kunne høre det, selv med ryggen til, og kom straks ilende. For i dag var jeg i det mindste ikke alene, da det skete.
Så han tørrede mine tårer væk, og forsikrede mig om, at jeg er smuk. Og ikke dum, og han ville også ønske, at vi boede tættere på vores venner. Fuck, hvor må det egentlig være op ad bakke at skulle bekræfte mig sådan, hver gang det sker?
Det er bare noget lort, det her. Jeg hader, hader, hader Thisted. Og er lidt træt af dem jeg har snakket med fra Røde Kors og Red barnet, som godt kunne bruge hjælp i adskillige byer rundt om Thisted, men ikke lige i nogen jeg kan komme til med overskuelige offentlige transportmidler. For fuck sake. Jeg hader, at her blæser, at jeg ikke kender nogen, at jeg i hemmelighed ikke GIDER kende nogen. Jeg bor lang pokker i vold. Jeg hader, at her er småt, og ensidigt, og at jeg ikke gider lære byen bedre at kende. Jeg hader, at zumba koster penge. Og at zumba pt. er min bedste chance for at komme ud blandt folk.
Og jeg HADER at være den fesne møgfisse, der piver over, hun keder sig, men som ikke gør noget for at ændre det. Kan høre jeres kollektive suk, når i så småt giver op.
Jeg hader mit liv i denne by. Og så er det nu engang nemmest at give byen skylden. For mit liv havde immervæk set anderledes ud, havde jeg været bums i København eller Odense.
Havde jeg haft den mindste anelse om, at det ville blive sådan hér, var jeg ikke flyttet med den Sunde og Raske Fyr herop. Det var jeg ikke.
Heldigvis kunne han ae mig lidt i dag, så det hele blev lidt bedre. Lidt. Desværre ved jeg jo af bitter erfaring, at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg sider med vand i øjnene og bævrende underlæbe og flæber over mit liv igen. Stay tuned. Nå, ikke?
Følg, like og del:
amarOrama
20. oktober 2011 @ 23:25
Øv. Hjælper vel ikke, hvis jeg siger, at Kbh også er umulig uden penge? Men det skal nok gå. På den ene eller anden måde.
Trix
20. oktober 2011 @ 23:32
Men hvis jeg nu var dér, kunne vi være på røven sammen. Jeg har skidemange øl i køleskabet, men ingen at drikke dem med. mennsker, jeg kunne spise en hel skæppefuld. Jeg satser på du har ret. Self går det!
amarOrama
21. oktober 2011 @ 00:48
Gad også godt drikke dine øl.
Karen
21. oktober 2011 @ 09:38
Du ER smuk! Præcis som du ser ud! Det har jeg selv set på din mode/skønhedsblog! Jeg ved godt, at det ikke giver dig et job eller noget, men jeg syntes bare, at jeg ville sige det alligevel… Måske kan det gøre dig bare lige glad midt i alt det sure.
Karen
21. oktober 2011 @ 09:39
ps, jeg håber ikke min kommentar virker som pity eller noget. Det er ikke meningen!
Trix
21. oktober 2011 @ 10:36
Karen, du er sød og med til at redde min fredag.