Den søde ventetid

Selvom den Sunde og Raske og jeg bor i en dejlig stor lejlighed, kan kvadratmeterne godt krympe lidt, når mine forældre indfinder sig den 23. ved frokosttid.

Ikke, at vi ikke hygger os. Men i en lejlighed, hvor køkken, spisestue og sofa-område ligger i samme rum, er der ikke andet for end at være sammen – hele tiden.

Den Sunde og Raske forlod mig til fordel for Odense allerede tidligt morgen, lillejuleaftensdag, så det var kun mine forældre og jeg, der skulle finde os til rette i min normalt rummelige sofa. Der var netop plads til os tre. Havde den Sunde og Raske været hjemme, måtte en af os have siddet ved spisebordet og kigget med.

Men nu kører det. Far ligger i sofaen og ‘tjekker mails’ på sin telefon – smart phonens forunderlige verden er gået op for begge mine forældre indenfor det sidste halve år. Han har mormors hjemmehæklede tæppe over sig, fordi han stadig er ved at komme sig over en slem lungebetændelse. Brillerne sidder helt ude på næsetippen og engang imellem griber han mit tyve år gamle pandakrus og tager en tår kaffe.

Mor har fået sat anden i ovnen. Komplet med svesker og æbler op i røven. Jeg har åbenbart ikke de der små stege-nåle, som man lukker kropsåbninger med, når fyldet skal holdes indenbords. Mere voksen er jeg ikke. Men jeg havde stadig grillspyd til overs fra sommerens mange grillaftener med spiralpølser, grillede pebere og champignoner. Så nu er vi med igen. Hun sidder med de lilla briller på – jeg ved ikke, hvor længe hun har været besat af den farve. Før lilla var det koboltblå, og radiatorerne i mit barndomshjem er stadig meget, meget koboltblå, fordi der ligesom gik tema i den, da vi skulle male. Hun læser hjemmet, som vi lige har købt i netto på vores formiddagstur ud i et pænt affolket Nørrebro.

På bordet ved siden af os ligger alle mine gaver. Fem af dem er til mine forældre. De har også en gave med til mig, men jeg tror faktisk ikke, de kan give mig en bedre gave end den velsignede ro vi sidder i lige nu, mens Kvamm og co. fortæller os, at de har store briller og at det er jul i Angora.

Selv min lakridsthe dufter af jul. I Hugo-kruset.

Ja, hele mit liv dufter sgu af jul i dag.

Glædelig jul til dig og dine.

Følg, like og del: