Den bedste udgave af mig / Anti-slanke-ævl
Fredag formiddag var jeg nøgen.
Ikke sådan et bevidst valg, jeg fik bare ikke lige tøj på, da jeg stod op. Og eftersom jeg først skulle møde på arbejde klokken 14, havde jeg ikke så travlt med at komme i tøjet.
Så jeg dinglede rundt derhjemme, mens jeg scramblede nogle æg, børstede tænder og fumlede med den nye smartphone. Med bare bryster, appelsinhud på lårene og balder i frit fald.
På et tidspunkt listede den Sund og Raske Fyr sig ind på mig, kaldte mig for ‘smukke’ og nappede mig lidt i mave-dellen for at få et kys. Han kan nemlig godt lide mine deller.
Og ved i hvad? Det kan jeg også. Jeg ved godt, at vi leger slankekur. Fordi jeg ikke vil have diabetes 1, som min mor har. Og fordi jeg gerne vil have en sund krop. Og i den forbindelse har jeg vist fået bildt mig selv og jer andre ind, at det jeg har nu ikke er godt nok.
Og det kan jeg ikke leve med.
For jeg er fantastisk. Når jeg tager en kjole på, kan man se, hvor min talje er. Min mave runder, min røv fylder og min barm bølger. Og det synes jeg er smukt.
Og faktisk kan jeg meget bedre lide mig selv, når jeg synes, jeg er smuk. Andre mennesker reagerer også mere positivt overfor mig, når jeg hviler i mig selv.
Jeg tog jeres jeans-råd og gik i Gina Tricot og prøvede de der Kristin-bukser. Og jeg kunne lige præcis klemme røv og mave i den største størrelse. Det er egentlig alt, jeg har brug for.
Jeg gider ikke ligne alle andre. Jeg vil helst bare ligne mig selv. Og den bedste udgave af mig selv afhænger ikke af, om jeg vejer 10 kilo mere eller mindre, end jeg gør nu.
Den afhænger af, hvordan jeg har det. Og nogle dage har jeg det bedst uden at spise kulhydrater, andre dage har jeg det bedst efter en pose skumbananer. Men i bund og grund har jeg det bedst, når jeg selv synes jeg er lækker.
Og det synes jeg.
Maria
7. juli 2012 @ 11:10
Det synes jeg også. Du er smuk. Og inspirerede. Jeg vil forsøge at lære!
Trine
7. juli 2012 @ 11:34
Du ER smuk! Stik mig noget af den selvtillid – jeg misunder dig den! Meget! Er glad for jeansrådet kunne bruges:-)
C. Stubbe
7. juli 2012 @ 11:48
Trixy for fanden! Med allé dine beskrivelser af dig selv, havde du givet mig et syn af dig selv, som sagde at du var langt større i vægten end det billede viser!
ja vidst er der lidt ekstra hist og her, men jeg fik altså kun øje for det fantastiske ansigt, som udstråler så meget!
Så bliv du bare ved med at være fantastiske, lækre dig, som både du og Sunde og Raske Fyr er så glade for! 🙂
Louise
7. juli 2012 @ 12:10
Jeg har det ligesom dig!
Hvor ser du bragende godt ud!
Caroline
7. juli 2012 @ 12:51
Hvor er du en kæmpe inspiration.
Lise
7. juli 2012 @ 13:45
Du har altid været lækker! Og smuk! Og beundringsværdig! Og dig selv! Og ja..skøn 🙂
på nye+eventyr...
7. juli 2012 @ 16:09
Jeg synes du er så pæn og flot og fin, så jeg giver dig ret i. Du forstår at klæde dig, så det ser så fin ud altid! Som den dag jeg så dig fra den der bil, der tænkte jeg, ih en ægte sommerpige!
trixyworld
7. juli 2012 @ 21:06
Årh for filan damer. Kom, jeg gir’ en is.
kathrine
7. juli 2012 @ 22:15
Altså sådan som du har beskrevet dig selv, så må jeg indrømme at jeg troede der sad en del flere kg på dig. Jeg synes du ser godt ud! og glad! Og glade mennesker er sgu de lækreste (-:
Maria Schou
7. juli 2012 @ 22:31
Bliver glad af at høre på dine høje tanker om dig selv. Du ser jo bragende godt ud, og selvfølgelig skal du være stolt og tilfreds. Selvtillid er sexet.
Katarina
8. juli 2012 @ 00:59
A-FUCKING-MEN til den blogpost!
Hvor ser du pisse godt ud!
Sarah
8. juli 2012 @ 19:09
Årh, det lyder nøjagtigt som mig. Thumbs up for mega nice indlæg!
lillen
12. juli 2012 @ 12:20
Jeg har lige opdaget din blog, og nu sidder jeg allerede og tuder! Det er starten på et smukt blogcrush, kan jeg mærke! Tak for et smukke indlæg!
trixyworld
12. juli 2012 @ 12:27
Årh Julie. Tak skal du have, og velkommen til.