De viiirkelig små ting i livet
Den første dag på mit nye arbejde fulgte gammelgimpen mig rundt og viste mig til rette. Undervejs samlede hun adskillige pantflasker op af diverse skraldespande, lagde dem på mig ‘vogn’ og viste mig til sidst ‘min kurv’. For de samler pant, ja de gør. Men ikke sammen. Hver sin kurv med pant i. Så kan man selv bestemme om man vil købe kaffe eller kage for sin formue.
Det bestemmer de jo selv. Så jeg fik tildelt en kurv. Og har efterfølgende ikke set en eneste pantflaske. Har faktisk heller ikke tænkt over det. Når jeg tømmer en skraldespand mellem fem og seks om morgenen, går en stor del af min energi faktisk til at fortrænge, hvad det er, jeg har gang i.
Nogle gange er både ungegimpen og gammelgimpen kommet tilbage til pause, men ‘vognen’ fuld af pant. Som de har lagt i deres kurve. Og jeg har tænkt ‘Hold da op. Jeg er blind. Nå nå.’
Men de er jo ikke ligefrem hjerteveninder de to, og det er virkelig sjovt.
For jeg arbejdede af to omgange igår. Kørte hjem om formiddagen og så tilbage igen over middag, så jeg kunne gøre klar til en ny dag, hvor jeg ville befinde mig på Fyn i stedet for i Thy.
Og der mødte jeg ungegimpen, som arbejder på fuldtid modsat os to andre. Vi gik og hyggesnakkede lidt, mens jeg kørte mit udstyr i stilling og ventede på, at teenagebørnene skulle få fri og gå hjem.
Undervejs så jeg gudhjælpemig en ‘carslberg sport’ ligge smidt VED SIDEN af en skraldespand. Den samlede jeg op. Både fordi, jeg blev opmærksom på, den var der. Og fordi jeg kunne gøre det uden at stikke hånden i skraldespanden. Jeg ved godt, jeg tømmer dem hver dag, men de drenge er altså virkelig glade for ketchup.
Men så skete det. For vi elsker sladder. Så da jeg stod med flasken i hånden, lænede ungegimpen sig fortroligt ind mod mig og sagde; ‘ja, nu vil jeg jo ikke skabe splid, men gammelgimpen går altså rundt og samler din pant, når hun møder om morgenen, inden du kommer. Jeg synes bare du skulle vide det…’
Det er det sjoveste i verden. Både at hun GØR det, men også at ungegimpen føler, at det er værd at sladre om. Jeg elsker dem lidt mere nu.
25. november 2011 @ 11:23
Haahaha, åh jeg elsker den slags! Jamen Trix, panten er lidt ligesom mine drikkepenge. Bortset fra mine bliver lagt i et krus og det helt uden ketchup.Åh jeg elsker at høre om dit job, måske skulle jeg faktisk skrive flere anekdoter fra mit. Jeg er bare så lidt anonym, og bliver genkendt fra bloggen derude. Af selveste mit levebrød, nemlig kunderne.
25. november 2011 @ 12:03
Panthistorier er de bedste i verden! Pant-intriger er bare the cherry on the top!Det lyder lidt hyggeligt, Trix.
25. november 2011 @ 12:28
Hahahaha! Den historie elsker jeg.
25. november 2011 @ 13:02
Det er altså god underholdning!
25. november 2011 @ 13:07
Ej man kan da godt forstå hvor ungegimpen ikke kan li gammelgimpen.. Tænk sig at hun virkelig gider bruge tid på at stjæle din pant… ikke fordi du kigger efter.. men tænk en gang.. Så har man været for længe i sit job!
25. november 2011 @ 14:28
Jeg synes da helt klart, du skal tage en tom flaske med en rød sløjfe bundet om med på job en dag og så forære gimpen den."Fra mig til dig – så behøver du ikke at gå og rode i mine affaldskurve."
25. november 2011 @ 15:34
Går klart ind for Hendeders plan! Men det kunne så få gammelskinken til at blive endnu mere olm. Det må man tage med i regnskabet. Herrejemini. Skriv en novelle om det. Se dig selv som Günter Walraff…
25. november 2011 @ 18:25
Jah, gør som HendeDer foreslår, så vi kan få fornøjelsen af lidt mere drama. Hvis det er for vildt, kan du jo vente til 2 dage, før du stopper.. 😀
26. november 2011 @ 02:57
Måske lave den gamle med pantflaske i snor og så gemme sig rundt om hjørnet og trække den væk, når du bukker sig efter den? Suk. Livet er fuld af små mirakler. Tror Hendeder er inde på det rigtige.
3. december 2011 @ 00:27
Ja man skal starte et sted 🙂