Need say more?
Fik en kylling og bacon sandwich til aftensmad. Og en rulle af de der vingummi’er. Og en pose skumbananaer. Og en pakke chokoladekiks med noget karamel i. Nu æder jeg chips. Jamen, så stop mig dog en eller anden?!
Til mit forsvar er jeg meget alene hjemme for tiden. Det er jeg åbenbart rigtig dårlig til. Bør finde nogen at lege med så. I stedet for bare at æde hele udsalgsmontren fra midten af Netto.
Det vil jeg tænke lidt over, mens jeg rører dip.
Hvor mange af de ting, du går rundt og gør til dagligt, bilder du dig i dit stille sind ind, at alle andre også gør?
Jeg gik faktisk lidt og troede, at vi alle var ens. Mere eller mindre. Nu er jeg jo igennem hele min Strungeelskende-ungdom og erkendende, realistiske knap-så-ungdom blevet trampet i hovedet med, hvor LIDT specielle vi alle er og hvor meget vi ligner hinanden og gør det samme og tænker ens, selvom vi går rundt og føler os så alene i det store fællesskab.
Men der er visse ting, som jeg gør. Mange andre gør dem nok også. Men sandsynligheden for at de gør alle de samme ting, som jeg må alligevel være lille.
Jeg slutter altid mine interviews af med ordet “alletiders”. Jeg er glad for, at det er mig og ikke mine kilder, der skal løbe mine interviews igennem efter mig og skal høre mig sige det samme ord igen og igen.
Jeg drikker mælk af kartonen.
Jeg gør tjenester. Den rigtige slags. Ikke dem med, “hvis du gør sådan for mig, så gør jeg sådan for dig”. Nej, jeg kommer gerne og slæber din flyttekasse eller lægger bil til, når du skal flytte. Jeg skal også nok tage ned og købe det spisebord, du mangler, mens du er på job, så gæsterne ikke skal mangle det i aften. Ja, jeg har sådan set tilbudt det hele inden for de sidste par måneder.
Jeg knipser, når noget er helt rigtigt. Gerne ledsaget af et overeksalteret ja. Jeg kan ikke stoppe med det. Det er som et tic. Højre hånd. KNIPS. ‘Sådan!’
Jeg har to grin. Et, når jeg kan styre mig. Det er larmende og der er en slags ‘r’ i enden af mine HA’er. Det er sådan lidt Harharhar. Ikke særlig feminint eller klokke-like. Og det er det gode af dem. Det andet er min fars. Han griner på indåndingerne. Hyydr, hydr, Hyyydr. Sådan griner jeg, når noget er virkelig sjovt, eller når det sjove kommer bag på mig, og jeg ikke kan nå at tage menneskelatteren på.
Jeg træder udad på fødderne. Meget. Lige indtil jeg er ved at vælte på mine høje hæle, når jeg har slidt dem helt skæve. Det er sgu noget underligt noget. Hvorfor kan jeg ikke støtte ordenligt på de hæle, jeg selv slider skævt? Det må jo være sådan, jeg nu engang har det bedst.
Jeg troede, at alle elskede at skrive historier og digte, da jeg var yngre. Forstod ikke, når folk sagde ‘ja, du er også helt vild med at skrive’. Tænkte, det var noget, alle måtte være.
Jeg troede, at alle elskede Blink 182.
Der er stadig ting, jeg er i tvivl om.
Har alle en bunke hjemmetøj, som de straks skifter til, når de træder ind af døren med fri udfladning i sigte?
Findes der virkelig folk, som ikke kan lave mad – eller gider de bare ikke?
Er der overhovedet nogen i verden, der kan udstå lyden af en neglefil? Og andre der børster tænder? Uden at få gåsehud?
Og er der helt seriøst mennesker derude, som aldrig har tisset i badet?
Jeg forstår det ikke. Troede vi var så ens. Eller, troede at alle var som mig…
Nåmen, tre af kollegerne havde afskedsreception i går. De skal tilbage på skole nu.
Det skulle fejres. Vi drak lageret, stjal madresterne fra kunstforeningens fernisering, lokkede de ‘rigtig voksne’ til at hente øl i etaper, listede udenfor og røg cigaretter, spillede musik på min telefon, tegnede sømandstatoveringer på hinandens arme, sang Jamie Walters’ “Hold on”.
Jeg ved egentlig ikke, hvornår jeg kom hjem, men jeg har crossainter og kakao med på job i dag.
Jeg har også ringet til veninde M. Hun blev stivest i går, og kom ikke samtidig med os andre. Hun er på vej nu. jeg har også en crossaint til hende.
Og jeg har sikret mig, at kollega ‘papi’ er vågen og klar til at møde klokken 10.
Skal bare tage den med ro i dag. Håber jeg.
Er du vimmersvej, det er koldt i dag!
Og alligevel skal vi ud i aften. Og være sexede. Hoochy, kan man også kalde det. Vi kan tage det.
Men hvad pokker gør man, når det er SÅ koldt?
Er allerede begyndt at vakle på beslutningen om at skulle iføre mig noget stramt.
Både fordi vi spiste et stykke kage efter frokosten. Og det bliver man oppustet af. Men også lidt fordi, vi delte et stykke kage mere bagefter. (Bevismaterialet ligger på instragram: Trix5k)
Og lidt fordi, jeg også er oppustet af andre årsager. Ik’? Og fordi vi ER gået i gang med vinen her klokken 17.
Kan man drikke nok alkohol til, at kulden ikke kan mærkes? Det mener jeg, at man kunne engang. Det skal prøves igen.
Hvorfor er det ikke sexet at gå i byen i flyverdragt?
Nå, skal vi lige komme ned på jorden igen efter i går?
Kan umuligt holde dampen oppe så længe, selvom jeg bliver ellevild, når der er så meget respons lige pludselig. Det er faktisk det skønneste ved at være blogger. At sætte ord på de følelser, som vi allesammen kender, men måske ikke får talt om.
Jeg elsker at sætte ord på, hvad vi alle tænker. Og jeg elsker, når i siger ‘det er PRÆCIS sådan jeg har det – jeg kunne bare ikke få det sagt selv’. Det bringer os allesammen lidt tættere på hinanden.
I dag er nyhedsstrømmen heldigvis tilbage ved den evigt glidende masse af informationer, der vitterligt ikke kan få mit pis i kog. Meget nemmere at håndtere.
Er der noget, der bringer dit pis i kog i dag? (Ja, for jeg er jo aldrig for fin til at hidse mig op i solidaritet).
Det tærer faktisk på den mentale energi at puste sig op til et sådan møgfald som i går, så jeg gør det sjældent.
Det er mandag.
Først da jeg kom på arbejde konstaterede jeg, at jeg har spildt en ordentlig klat tandpasta midt på brystet. Min frokost var rester fra i fredags og bestod 50 % af kål.
Jeg æder halvgammel lakrids fra automaten på 3. sal (heksehyl) og jeg kommer minimum til at arbejde en time over, som det ser ud lige nu.
Humøret fejler dog ikke noget. Sidste uges ja-hat var et dejligt wake up-call og med en timelang korrespondance med den dejligste veninde i går, hvor vi i bund og grund bare slog fast, at vi er skønne, som vi er og skal holde op med at spejle os i andre mennesker, er der altså stadig liv og glæde på lystavlen hos mig.
For det vil altid være mandag engang imellem. Og næste gang stopper jeg nok min nederdel ned i strømpebukserne uden at indse det, eller fnyser kaffe ud af næsen på tastaturet, sover over mig, afleverer for sent eller vælger lakridsen over træningen (igen).
Men det behøves ikke gøre mig i dårligt humør. Det er omstændigheder og dem er jeg ikke altid herre over. Men jeg er herre over, hvordan jeg vil angribe min dag. Og jeg kan vel lige så godt angribe den med et smil som med alt muligt andet.
Hvis du synes, jeg er mega feje hånd og ja-hatshellig lige nu, så bare tænk på, at jo gladere du er generelt, jo mere kan du også tillade dig at surmule og brokke igennem, når der så kommer en dag, hvor humøret bare ikke gider en skid.
Der er jo ingen af os, der gider sidde ved siden af hende, som altid sidder og småbrokker sig og aldrig er rigtig glad for noget som helst. Hende gider jeg ikke være.
Jeg vil hellere være hende, der når jeg endelig ser rødt eller raser over et eller andet så får reaktionen ‘du er da ellers altid så glad?!’.
Så æd noget lakrids og vær glad alligevel. Jeg har givet dig lov.
Har liget fået mit andet HPV-stik hos lægen.
Bvadr. Blev helt kvalm, mens sygeplejersken sprøjtede væsken ind i min arm. Den var kold, og det brændte og spændte der, hvor der ikke var plads til det nye, som blev presset ind i min krop.
Men nu er det overstået. Nu mangler jeg kun én gang.
Er du i aldersgruppen? Er du kommet i gang så?
Der er for mange, som dør af den lortesygdom.
For selvom min tunge voksede i munden på mig pg pludselig fyldte det hele og gav mig kvalme (Ja, så bange er jeg for nåle!), så er jeg SÅ glad nu, hvor det er overstået.
Træning før job. Pilates. 7:30. Hvad gir’ du?
Og tilpas god nok karma til, at jeg kunne glemme mit glattejern i omklæderen, købe en kop kaffe, nå på arbejde, indse fadæsen og sprinte tilbage og hente mit elskede ghd-jern, som STADIG lå, hvor jeg havde glemt det. Selv når jeg er så dum, at jeg nærmest selv ber’ om det, går det ikke galt i dag.
Fuck, hvor er det herligt.
Og i aften skal den Sunde og Raske og jeg i operaen for første gang. I pæn kjole og jakkesæt. Og se Carmen. Min første opera. Can’t wait! (Og jeg er ligeglad med, at vi er på røven og sandsynligvis ender med at gå på Mac Donalds for at spise inden showet).
Jeg er glad?!
Det er mandag, jeg har drukket to kopper dårlig automatkaffe og af en eller anden uforklarlig årsag, er jeg boblende lykkelig.
Det kilder øverst i min mave, lige under overdellen – under solar plexus. Det er sådan en rislen, ikke andet, men den er rar og jeg føler mig levende.
Jeg skal hele tiden hoppe, rejse mig, strække min krop. Jeg kan ikke bevæge mig uden at sætte i løb de første par skridt.
Dagen startede med et interview på en halv time med en seniorforsker. (Kan du sige gab?) Som viste sig at elske sit stofområde så meget, at jeg også elsker det lidt nu. Han fortalte levende og animeret og gav mig så meget skyts, at jeg nu skal vælge mellem tre forskellige og gode vinkler. Jeg var ikke engang irriteret over at skulle lytte hele interviewet igennem bagefter for at skrive det ud, hvad gir’ du?
Jeg har arbejdet hele weekenden. Burde jobbet så ikke hænge mig ud af halsen? Burde jeg ikke have nej-hatten på og længes efter weekend? Jeg kan ikke forklare det, men jeg bliver simpelthen nødt til at markere, at jeg har en fantastisk mandag so far.
Håber også i er kommet godt ud af starthullerne derude.
Ja, det er en klam overskrift, I know.
Tænkte, jeg lige så godt kunne sortere de sarte fra med det samme.
Jeg har nemlig brug for jeres fantastiske viden.
Hvor kan man få en billig (og god) brasiliansk voks i København?
Jeg har søgt lidt her og der og over alt falder jeg over priser fra 400-650 kroner.
Det skal altså nævnes, at da jeg boede i Aarhus, kunne man hos Kosme2logen få en brazil for under 300 skejser. Se dét kan jeg arbejde med.
Så hvad er jeres hemmelige yndlingssteder? Eller skal jeg virkelig vente på, der kommer en spot-deal-down-tilbud-tingest for at få tyndet ud i ukrudtet? (Igen. Sorry).
