Kategori: Brok Page 3 of 7

Jeg ved ikke, om jeg bare gik ud fra, at vi da kunne ses, når vi blev gamle?

Åh jeg vil have ferie. Jeg glæder mig usandsynlig meget til at få mit liv igen.

Liv igen. Det lyder hårdt. Men de sidste tre måneder har været helt fucked. Ikke sådan personligt. Ikke følelsesmæssigt. Ikke parforholdsmæssigt eller arbejdsmæssigt. Men arbejdstidsmæssigt. Har lavet radio. Vil virkelig gerne lave radio. Kan faktisk rigtig godt lide at lave radio. Der er kun ét problem ved radio på mit praktiksted:

Det er enten 05-13 eller 13-20. Og de vagter har jeg haft 3-4 af om ugen med skiftende tider. Ikke noget kontinuerligt. Ikke sådan, at jeg véd, at jeg skal møde tidligt mandag og onsdag, men så til gengæld sent torsdag eller sådan noget. Nej, bare en vagtplan. Som jeg maksimalt har kunnet overskue to uger frem. Som hele tiden så anderledes ud og som enten gør, at jeg går kold på sofaen ved halv otte-tiden eller at jeg ikke er hjemme før halv ni.

Så jeg savner faktisk lidt ham jeg bor sammen med. For sådan en selskabspapegøje som jeg, kan jo ikke finde ude af at skrue ned for ting. Til trods for så skiftende vagter, at vi æder durum oftere, end jeg har lyst til at indrømme, skal der stadig besøges venner i Odense, haves veninder på besøg fra Odense, og flere veninder på besøg, og lidt familie. Jeg skal stadig i byen med nogle damer om lørdagen og spise hos kollega om mandagen og selvfølgelig til Roskilde festival, og der skal trænes tre gange om ugen med Stine (Det SKAL der altså nu).

Har det lidt som om, vi ikke har givet hinanden andet end en high five i døren de sidste tre måneder. Det passer naturligvis ikke. Men hold nu magle, hvor jeg glæder mig til bøf og bearnaise på fredag. Og til at sove længe SAMMEN med ham på lørdag. Måske han endda tager med ud og ser galop på søndag. Med mig.

For vi skal huske hinanden. Jeg skal huske ham. Det er så nemt at sige ja, ja, ja hele tiden, når der er så meget, jeg gerne vil, vil, vil. Men jeg vil jo også gerne ham. Og det er ikke nok at komme hjem, efter han er faldet i søvn, eller stå op og køre, mens han stadig sover. Eller savlende at sove i hver sin ende af sofaen til en film, ingen af os i virkeligheden gider se. Jeg vil være sammen. Det er planen for sommerferien. Bare sammen.

(At der også er træning, ferie i Odense, besøg hos P, navnefest hos Alfred, Skanderborg og enkelte afløservagter og måske en tur til Samsø, lader vi lige være med at kommentere på et øjeblik).

Har i hvert fald lært om mig selv nu, at lidt svingende vagter er lidt godt. Meget svingende vagter er måske godt for noget – men ikke parforholdet. Som om vi ikke er udfordret nok allerede med en selvstændig?

Jeg går på seks ugers ferie i morgen.

Følg, like og del:
error20

Tre – to – én

Det er den sidste àrbejdsuge, inden jeg går på ferie.

Havde egentlig ønsket ferie i denne uge også, men vi var så mange der havde ønsket ferie, at chefen tørt påpegede, at det ville ikke kunne lade sig gøre. Så hang den der. I akavet tavshed. Og jeg giver mig bare ALTID først.

– Jamen, så skal jeg nok komme på arbejde og droppe ferie i den uge, sagde jeg.

Ferie som jeg så ikke får afholdt. Fordi jeg er praktikant. Og min praktiktid snart er ovre. Og man ikke kan få udbetalt feriedage. Så jeg afleverede bare fem gratis arbejdsdage hos hende. Indser jeg nu.

Hun er i øvrigt selv på ferie i denne uge.

Motiveret much?

Følg, like og del:
error20

So it begins. Verdammt.

Hvorfor kan jeg ikke bare gøre ting på en normal, sund og tilstrækkelig måde? Hvorfor skal alt være all in eller not in at all med mig?

Jeg vil være ærlig. Det der træningshejs går sgu fint. Vi griner, prøver en masse forskellige hold, og hell – en af mine venner spurgte for nylig, om jeg dog ikke havde tabt mig? (Svarede: naaaerjeøh. Bare sådan strammet lidt op du ved?) For jeg vil helst ikke være ved at ændre bevidst på min krop. Som om den ikke er god nok, som den er.

Træning tre gange om ugen giver fine prioriteter. For hvis man kan prioritere at træne, kan man også sørge for at se venner, holde fri i weekenden, handle ind til lækker mad og andet godt. Træning tre gange om ugen giver fin nattesøvn mig mig. Og lidt mindre dårlig samvittighed på 500-gram-bland-selv-slik-dagene. All is good.

Hvis ikke, det altid skal tage liiidt overhånd. Som i denne uge. Hvor der – gyyys – pludselig står fire gange træning på programmet. Og den Underskønne Leise lige skriver og foreslår spinning i dag oven i hatten. (Kom ikke med, sov middagslur efter job fra 5-13). Men hvad sker der så for, at jeg har dårlig samvittighed nu? Hvorfor bilder mit hoved mig ind, at det hele tiden skal blive større og vildere? Hvorfor føles det forkert ikke at træne, når jeg allerede HAR planlagt ugens træningsdage med Stine?

Kan også mærke den dårlige samvittighed hviske mig i øret, når jeg handler. Der ryger langt færre poser skumbananer ned i kurven these days. Hvilket i og for sig er en god ting. Det sker i høj grad fordi, ‘nu skal jeg jo ikke ødelægge træningen’. Men pludselig æder jeg røvsyge salater til frokost uden at se skyggen af tilfredsstillelse eller mæthed. Ikke sådan en ordentlig røvfuld fra Smag eller det Grønne Hjørne. Bare en papsalat fra Netto, hvor jeg før eller siden begynder at holde igen med pastaerne i bunden.

Og ved i hvad? Det eneste som den stigende fanatisme og konstante dårlige samvittighed jeg giver mig selv fører til er, at jeg på et eller andet tidspunkt hader foretagendet så meget, at jeg smider alt fra mig, hvor jeg går og står og går i antimode. Slik, kage og ingen træning, fordi det kan ikke passe, at jeg skal kontrollere mig selv så meget. Så plejer jeg at give los for alt. Alle barnlige, usunde og ufornuftige impulser bliver levet ud og fulgt til dørs, indtil den levevis også bliver problematisk i min samvittighed.

Kan ikke forstå, at jeg skal gøre det så svært for mig selv. Altid skal køre i ring, hvor perioderne mellem de to yderpunkter kører fint, men hvor det før eller siden altid bliver for meget af det gode. Fordi jeg ikke ejer mådehold med noget i mit liv.

Der er bare ikke rigtig nogen naturlig grænse for mig. En stor del af den gode følelse efter træning, er for mit vedkommende, at jeg ikke skal have dårlig samvittighed over IKKE at have trænet. Ikke den der ‘high’ som alle taler om. Bare en streg i regningen, så jeg ikke er et dårligt barn i dag.

Jeg tæver mig selv mentalt, hver gang jeg ser mig i spejlet i perioder. Ligegyldigt hvilken vej forandringerne går. Fordi det går for stærkt/ for langsomt/ forkert/ den forkerte vej men mest af alt, fordi jeg ikke bare kan slappe af og sige: Fuck nu det, Jeg er fantastisk. Det kan jeg godt nogle dage, men faktisk oplever jeg for tiden, at jeg får flere øv-dage, jo mere af det ‘rigtige’ og ‘sunde’ jeg gør for mig egen krop. Som om jeg er ligeglad, når jeg intet gør, men når jeg gør lidt af det rigtige, er det aldrig godt nok.

Tror jeg tager et meget langt bad efter træning i morgen og lige holder et møde med min hjerne. For jeg troede ærlig talt ikke, jeg var sådan en kælling, der gik og bagtalte og tænkte dårligt om folk. Jeg gør det så bare ved mig selv i stedet.

Blah. Nu kan vi ikke holde mere dårligdom ud – Trix er fantastisk, jeg smider badevægten ud!

Følg, like og del:
error20

Definitely Forår

Har mistet en handske. En venstrehåndshandske.

Den fjerde venstrehåndshandske i år.

Nu har jeg fire højrehåndshandsker. To læder – en rød og en sort. To strik – en rød og en sort.

Så må det altså være slut med frost. For jeg nægter pure at købe flere handsker før tidligst til september.

Så skal det fryse mere, bliver det med højrehåndshandsker på begge hænger.

Ergo er det forår.

Følg, like og del:
error20

Så hold dog kæft, København

Ja, nu skal du ikke kløjs i kaffen, det er ikke dig, jeg mener.

Men fredag aften, havde jeg den udsøgte fornøjelse at befinde mig i Tap1 til Lana Del Reys koncert. Som jeg havde glædet mig til. Meget.

Jeg var lidt bekymret, for hvordan kan den stemme, den kælne, jazzede stemme med en perfekt falset, fungere live? Jeg havde mine tvivl. Jeg var bange for, at Lana ville falde lidt igennem.

En frygt der blev gjort eftertrykkeligt til skamme.

Lana synger som en engel. Bedre, end du kan forestille dig. Hun gør sig umage med ikke blot at gengive sine numre, men på at fremelske de jazzede toner, den rockede klang eller den rene skønsang fra sine numre ekstra meget, når hun står på scenen med sit band – inklusive strygere.

Det var en udsøgt fornøjelse at høre de sange, jeg har forelsket mig i sunget fra scenen på Tap1.

Der var bare ét problem. Hell is other people. For når der kun er højtalere allerforrest oppe ved scenen og hverken surround eller lydtårne til at brede lyden ud, ja så skal folk altså holde kæft.

Mit lydtæppe blev slemt forstyrret, af fulde folk, sladrende veninder, brægende ungersvende og andet hipster-prak. Det kan fandme ikke passe, at jeg skal høre om, hvor fuld du er, om du tog bussen eller cyklen til koncert, hvor lækker din nye kollega er eller en dårlig joke, som din date måske ikke ved, du har stjålet fra Jacob Tingleff, men JEG ved det godt.

I skal altså være stille, når de voksne synger.

Allerhelst så jeg, i blev væk, hvis i alligevel bare vil stå og sladre i stedet for at nyde musikken, de flimrende tresser-glimt på baggrundstæppet eller Lanas slanke skikkelse.

Bliv dog væk, hvis du har hørt ude i byen, at det er ‘fancy’ (eller hvad ungdommen kalder det) at ‘digge’ Lana Del Rey.

Hvs du absolut insisterer på at gå til koncert med en kunstner, hvor du kun kender de allermest kendte hymner, hvad så med at lære noget af det andet at kende?

Jeg kan godt se, at EB og jeg ikke var til samme koncert. Jeg fik gåsehud, når Lana falserede sig ind og ud af de poppede vers, hun selv har skrevet og formet, så de live fremstår som alt andet end pop.

Jeg svajede forelsket igennem ‘Without you’, sang mit hjerte ud til ‘Ride’ og blev oprigtigt glad for, at Lana forblev så tro mod sig selv, selv da hun gav sig til at synge Nirvana.

Men jeg elsker også den slags musik. Det kan alle selvfølgelig ikke gøre. Men kunne i så ikke have pli nok til at blive væk eller holde kæft, så vi andre kan få den fulde oplevelse i fred?

Stjerner? * * * * * (*)

Den sjette stjerne ryger fordi lydoplevelsen blev forstyrret for mig og fordi pigebarnet ikke gav et ekstranummer eller to. Det kunne jeg godt have brugt.

2013-04-05 22.06.45

Følg, like og del:
error20

Når Swift stjæler min thunder

Deler åbenbart modesans med Taylor Swift.

I hvert fald har hun flashet de røde, hjerteformede solbriller fra Vans, som jeg har drømt om i flere uger nu, men ikke rigtigt har magtet at købe, fordi jeg bare bliver SÅ fornærmet, når shippingen er dobbelt så dyr som produktet.

Og hvad fik jeg ud af det? Jo, lortet blev sgu udsolgt for næsen af mig. Jeg har endda talt med folkene hos Vans i USA, og lortet kommer ikke på lager igen. ‘Sæsonvare’ min røv.

Så nu, kære læsere, har vi tre muligheder. Der alle indbefatter, at jeg må sluge den pille, at betale minimum 30 dollar for at få tilsendt for 15 dollar plastic. Jamen, er det ikke smukt?

Skal det være Vans’ne – bare i lyserød?

Skal det være et par Urban Outfitters – som self ikke forhandles i København.

Eller skal det være disse her?

Og hvis du undrer dig over, hvorfor det er så vigtigt at få fat i dem nu, er svaret naturligvis, at de blev absolut UUNDVÆRLIGE det sekund, de var udsolgte.

I øvrigt er jeg 26. Skal nå at købe dem, før jeg bliver så gammel, at jeg ikke kan bære dem mere. Kan konstatere på min udrensning i klædeskabet i fredags, at jeg klæder mig mere og mere kedeligt, jo ældre jeg bliver. Jeg SKAL nå en sommer med hjerteformede solbriller, hipsterhat og cowboy-vest. So help me god!

 

Følg, like og del:
error20

Sig mig lige,

hvem de hundeejere er, der godt gider samle deres hundes varme, bløde lorte op med de til formålet fremstillede poser.

Men som så ikke gider gå helt hen til en skraldespand med lorteposen bagefter, men i stedet smider den fra sig på jorden. Enten i et indviklet zigzag-mønster rundt om en skraldespand, eller midt op fortovet/cykelstien/græsplænen.

Lort i pose er altså ikke nok, kære hundejer. Lorten forsvinder jo ikke, bare fordi du gemmer den i mørkegråt plast? Hvorfor kan i ikke lige bære skammen af at gå med posen helt hen til en skraldespand, så vi andre slipper for at udvikle konceptet med at jokke i en hundelort til at jokke i en hundelort i en pose.

I don’t get it.

Følg, like og del:
error20

Så tæller det sgu

Fik jeg egentlig fortalt, at vi hjalp nogle flinke venner med at flytte ned fra 3. sal og op på 3. sal igen i fredags?

Kan i huske det der med, at uvant træning gør mest ondt to dage efter?

Har fri fra job nu – men aner ikke, hvordan jeg skal komme ned af trappen til min cykel. Eller hvad jeg skal stille op, når jeg når ned til cyklen. Kan umuligt bevæge hobbit-ben i så store cirkler for at komme hjem.

A.V. Men det er fandeme det samme som træning så!

Den Sunde og Raske har naturligvis ikke ondt overhovedet. “Jeg er jo i god form”, som han sagde. Han har også været ude og løbe 15-20 kilometer i dag. Er meget LIDT romantiserende over at have lækker, tynd kæreste i dag.

Okay. I morgen. Nej, ikke i morgen. Man skal aldrig starte på en mandag. På tirsdag. Der gør jeg noget. Hvis jeg kan gå.

Følg, like og del:
error20

Undskyld!

Åh, det var koldt i morges. Så koldt, at jeg trak ørevarmere, halstørklæde og hætte godt sammen om ørerne.

Faktisk så godt, at jeg ikke kunne orientere mig særlig meget bagud. Men så må man lytte, og vente pænt på grønt lys. Bare for at være sikker på, at nu er det min tur til at køre. Så det gjorde jeg, og det ville have fungeret.

Hvis altså ikke jeg i et lyskryds svingede nærmest durk ud i vredladen mand på cykel, som gjorde stort udsving med italiener-arm (du kender den godt – den dér vrede bevægelse, når ALT er din skyld).

“Se dig dog for!”, råbte han surt, mens jeg stammede “Undskyld, undskyld, undskyld” og svarede “Det skal jeg nok!”, efter den fuck-finger han holdt i vejret på sin videre færd.

Og først, da han var for langt væk til, at jeg kunne nå at råbe af ham, gik det op for mig, at han faktisk var drønet over for rødt. Og bad mig se mig om, mens jeg var på vej over for det grønne lys. Grøn mand gå, rød mand stå. Idiot.

Blev helt glad for den fulde mand, der råbte “Se dig selv for!”, efter ham på mine vegne.

Man skal høre sandheden fra børn og fulde folk.

Følg, like og del:
error20

Det værste du kan sige til mig er…

Skal vi ikke bare gå en tur ned ad strøget?

Seriøst? Hvornår er nogen som helst nogensinde ‘bare’ gået ned af strøget? Sjælen visner derinde. Der må du aldrig gå hen, Simba.

Det værste du kan sige til manden, som lægger an på dig i baren?

– Du minder mig om ham Anders Breivik…

Følg, like og del:
error20

Page 3 of 7

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

error

Enjoy this blog? Please spread the word :)