Bus-taber
Siden jeg boede i Odense sidst, har de lavet om på busserne. Hvilken vej de kører, hvor de kører fra, og hvor endestationen er. For eksempel går bussen ganske enkelt ikke ud til mine forældre mere. Endestationen er rykket fem kilometer væk, så når jeg skal hjem og besøge de gamle skal jeg hentes og bringes, som den lille prinsesse jeg er.
Med mindre jeg selvfølgelig skal cykle. Og det ser jeg ikke rigtigt ske i det her vejr og over de afstande.
Så der er ikke andet for. Jeg skal lære at tage bus igen. Føler mig allerede lidt pensionist-tåget, og kan se mig selv stå med sammenklemte øjne, mens jeg tyder, hvilken vej bussen kører derfra.
Jeg bliver nødt til at starte helt, helt taberagtigt med at gå op på buskontoret og spørge, hvilken bus jeg skal tage hen til min fars arbejde idag. For jeg kan fandme ikke tyde de busplaner, så jeg aner ikke hvilken nummer bus jeg skal tage til at starte med. det må væres internettets skyld, det er en modedille. Jeg giver det en måned…
Fruen i Midten
6. februar 2012 @ 10:48
Øv, det er tarveligt! Kender det godt. Der var en gang, hvor jeg kunne alle de (for mig) vigtige buslinier i København. Det er helt gået over, og jeg kan dårligt nok finde ud af at købe et klippekort. Føler mig som præcis det jeg er – en der lige er kommet ind fra provinsen. Øv bøv.
The CityGirl
6. februar 2012 @ 11:12
Det er SÅ træls sådan noget!
Siden jeg købte bil for fem år siden, har jeg helt lykkeligt levet uden DSB. Men der var en enkelt gang for nogle måneder siden, hvor jeg blev nødt til at tage toget ud til de gamle, og så havde de jo fandme lavet helt om på alle tog! Byttet rundt på linier og køretider og ALT! Det er ikke i orden…
Derudover, så forstår jeg ikke hvorfor de skal bytte rundt på tingene; hvad er det lige det gør godt for?
City Chick
6. februar 2012 @ 11:31
Der kan jeg ikke hjælpe – I don’t do busses!
Men du må låne min bil – og er det så ikke snart til at være coffeetime?
trixyworld
6. februar 2012 @ 17:49
Det kan godt være, at det er for jeg ikke skal føle mig for by-agtig, at de ændrer sagerne, så jeg aldrig får helt styr på det? Jeg føler mig ihvertfald som en taber. Og jeg kan konstatere, at der stadig er skidekoldt i reginalbusserne på Fyn.
CC: Kaffe! Ja sgu. Især nu, hvor jeg fryser.
Ditte N
6. februar 2012 @ 20:35
http://www.rejseplanen.dk er din ven! 😀