Barcelona update #2
I dag efter træning skulle jeg have den massage, som følger med, når man køber tre måneder medlemskab kontant. (Bemærk, hvordan jeg elegant fik sneget ind, at jeg har TRÆNET igen i dag).
Jeg er som sådan verdens MINDST blufærdige mennesker. Tog mig selv i til nytår at beklage over de to inviterede mænd, som var skyld i, at jeg ikke kunne gå i bare bryster. (Kæreste, fire veninder og to bøsser kan jeg nemlig sagtens rende topløs rundt sammen med).
En særlig treat, når man tager bad hjemme hos mig efter træning (og er Stine) er, at jeg bringer bobler topløs ud på badeværelset til hende. Mens hun er i bad. Altså. Jeg er meget glad for ikke at have tøj på. Generelt. Ikke noget sådan bevidst valg, seksuelt eller naturistisk. Bare dovenskab.
Den del af mig, bliver udfordret i Barcelona. Hvor den ekhibisionistiske del af mig egentlig havde set frem til at prøve ting som ‘bikinitop og gennemsigtig bluse’ og ‘shorts hvor man kan se det nederste af ballerne’ i tryg afstand af Danmark og alle, der kender mig og kan dømme mig (hvor jeg tager mig af det). Jeg tvivler mere og mere på, at det kommer til at ske.
Men i dag da den halvgamle og tyndhårede lille mand på spansk spurgte, om det var mig, der skulle have en ‘massatge’, kunne jeg godt mærke helt ind i min sjæl, at jeg havde håbet på en kvindelig massør. Han var nu meget sød. Ikke særlig god til at massere. Og så ordinerede han masser af sauna og spa-bad til min ømme skulder. Det kan jeg egentlig ikke klage over, selvom jeg normalt foretrækker lidt mere effektive metoder (Rikke), når jeg bliver øm.
Har til gengæld haft mit første spanske Hasta Luego-moment i fitteren. Siger det mange andre steder, hvis jeg har talt med folk. Men jeg fornemmer, at damerne i fitnesscenteret småsnakker sammen, selvom de ikke nødvendigvis kender hinanden. (Lige som den gamle dame i går), og de siger næsten allesammen en eller anden form for ‘farvel’ eller ‘vi ses’, når de forlader omklædningen. Og der er altid én eller anden, der svarer. Også selvom de ikke talte sammen før.
Så da jeg gik i dag, sagde jeg Hasta Luego over skulderen. Og der var dælme en dame, der luegoede tilbage. Opfatter det som en slags spansk dåb. Jeg er sådan en, man svarer i omklædningsrummet! Yay me!
Nå ja, og så har jeg fået to myggestik midt i face. Tak for det. Som om jeg ikke har dårlig nok bid-og-stikke-karma i disse dage. Pisdyr. Hvad skal vi med dyr og miljø, når vi har asfalt?
Instas fra den sidste uges tid: