All out of Bacon
Intet i denne weekend er gået, som det skulle.
Først blev jeg fuld fredag. I stedet for at gå i biografen. Jeg tabte i bordfodbold, en russisk musikquiz og missede alt der minder om aftensmad. Åd nogle sallosbolcher i stedet.
Fik dog festet med nogle skønne kolleger. Én af dem var så sød at sige farvel – ja, han nåede endda i sin tilstand frem til at et lille farvelkys på kinden ville være en god idé. Cirka samtidig med, at jeg drejede hovedet og gik efter et kram. Som resultat kom han til at kysse mig på munden. Kollegaen, som jeg først er begyndt at tale med for en lille måned siden. Det bliver rart på kontoret i morgen.
På vej hjem holdt jeg ind og købte natmad til både den Sunde og Raske og mig selv. Så sad vi i sofaen og fortalte røverhistorier med rødløg og dressing i hele hovedet. Og grinte. Husker ikke af hvad.
Lørdag var jeg ikke såååå frisk igen. Faktisk måtte veninde M og jeg opgive at tage i svømmeren, som vi ellers havde aftalt. Til mit held var hun også fesen og tømmermændsramt.
Vi mødtes om aftenen dog. Til en fest vi har glædet os til længe. Men hvor 2/3 af selskabet desværre havde været spontanfulde med mig om fredagen. Det blev ligesom aldrig rigtig til andet end pizza og sladder fra om fredagen. Til gengæld er vi gode til sladder. Meget gode.
Nåede hverken at blive helt eller halvt fuld, så selvom jeg sov til klokken 13 igen i dag, havde jeg i det mindste ingen tømmermænd, da jeg stod op og lavede en lækker brunch. Det samme kan man ikke sige om den Sunde og Raske. Da han kom hjem i nat, var han sikker på, at hans cykel var blevet stjålet. Men en gåtur i dag afslørede dog, at den holdt nøjagtig, hvor han havde parkeret den. Det kunne han bare ikke huske i nat. Han kan heller ikke huske, at vi kom hjem samtidig.
Men altså. Vi endte med at lave en lækker brunch i går. Og igen i dag. (Er det bare mig, eller er champignoner på glas totalt undervurderede?!). Og nu har vi ædt al baconen. Og jeg kan ikke finde ud af, hvad fanden vi skal lave til aftensmad, hvis det ikke skal være en ret bygget op om bacon.
Hvad spiser du som søndagsmåltid?
Lise Jørgensen
17. februar 2013 @ 20:59
Blomkålssuppe med parmasan og naanbrød. Mmmm.. 🙂
Det lyder som en god weekend..
julie lillegaard
18. februar 2013 @ 00:28
Søndagsmiddagen i dag bestod af mad, jeg ikke selv havde lavet = pretty awesome! Altså, ikke fordi jeg er dårlig til at lave mad. Bliver bare træt af mad jeg selv har lavet. Lissom ikke det store overraskelsesmoment. Dét var der til gengæld, da jeg var ude at spise i fredags og fik løgsuppe til forret. Efter et par skefulde råbte min kæreste “Hey, stop! Der er bacon i!”. Jeg har været vegetar i de sidste 16 år, så jeg er lidt ude af træning med at spotte bacon. Men jeg gad hverken brokke mig eller undvære sygt fråderen løgsuppe – så jeg spiste bacon, sgu. Såeh, bacon-high-five! Det er jo et ganske fortrinligt krydderi…! Du må hellere købe noget mere, så du ikke sådan løber tør en anden gang. Så vil jeg gøre det samme.
trixyworld
22. februar 2013 @ 16:26
Julie: Haha. Hvor fantastisk. Altså, jeg er også af den opfattelse, at hvis noget kan konvertere vegetarer, så er det bacon. Bacon kan konvertere de fleste. Tror ikke muslimerne ville have det nær så fedt, hvis de vidste, hvad de gik glip af.
velkommen til baconens verden.
Ducky
19. februar 2013 @ 22:12
Åh ja champingoner på glas. Kongen af kikset. Den gang jeg stadig brugte dem, brugte jeg faktisk kun det vand der var ved. Så fik jeg champingonssmagen uden de der klamme gummisvampe
trixyworld
19. februar 2013 @ 22:32
Der er nu bare et eller andet sært tilfredsstillende ved at bide i de gummiagtige svampefætre, efter de er blevet voldstegt på panden. I like a lot!
muttilove
21. februar 2013 @ 16:32
LOL, for h…… altså Trix!!! (note to self: skriv liste over reinkarnationsønsker, husk Trix i top5)
trixyworld
22. februar 2013 @ 11:17
Åh, lille Mutti. Du er herlig og gør mig glad. Tror med fordel, vi kan bytte næste gang. Jeg kan bare ikke sy.