Alkoholens tunge gang
Okay, jeg ved godt, at bloggen efterhånden er blevet mit eget lille terapi-site, men jeg har brug for en ventil i disse dage.
Jeg vil godt starte med lige at nævne, at intet jeg skriver herinde er hemmeligt eller for at hænge min far ud. Jeg elsker ham, og han ved godt, hvad jeg mener om hans alkoholvaner. Alligevel vil jeg bede dem der kender mig privat om aldrig at slå min far i hovedet med, eller nævne for ham, hvad i har læst her. Han er meget privat i forvejen, og han vil helt sikkert føle sig svigtet, hvis andre mennesker omtaler hans tilstand for ham på denne måde.
Når det er sagt, så kom han fuld hjem i onsdags. Igen. I bil. Rasende og ulykkelig så jeg ham slingre ind igennem havelågen, misse dørhåndtaget i første forsøg og vralte spritstiv ind i gangen. Tårene samlede sig straks i mine øjne, mens min mor uden at blinke stirrede på ham og sagde ‘du er pissefuld!’. Lektion nummer et om misbrugere: De benægter alt. Selv når du kan SE, at de er påvirkede.
Min mor håndterer sjældent min fars drikkeri så voldsomt, som hun gjorde i onsdags. I hans bil hentede hun de tomme øldåser, og i vrede og afmagt kylede hun dem efter ham, mens hun ønskede ham hen, hvor peberet gror.
Jeg græd som pisket, råbte lidt. Fortalte min far, at jeg elskede ham. Fortalte min far, at jeg hadede ham. Elskede ham. Hadede ham. Alt imens den store cementblok, jeg havde glemt fandtes, faldt på plads i mit mellemgulv igen. Jeg hilste kort på den lillejuleaften. Men fortrænger den ellers. Den følelse du får i maven, når din far drikker.
Jeg stressrøg fem af hans smøger, krammede ham og fortalte ham, at han ikke fortjener min mor, inden han gik kold på sofaen og mor og jeg måtte spise aftensmad alene. Jeg hader det. Jeg hader, hvad det gør ved hende. Ved mig. Ved ham.
Men så slog det mig. Jeg er ikke et barn mere. Jeg er voksen. Jeg har brede skuldre og masser af kærlighed at give af. Jeg elsker så mange mennesker, mit liv, min kæreste og også min far. Man kan nærmest sige, at jeg har kærlighed i overskud.
Den kærlighed har jeg lagt sammen med min brors kærlighed. Og så har vi ringet til et behandlingscenter. Vi har skrevet et brev, vi har undersøgt behandlingsforløb, vi har talt om positivt pres, om ro og kærlighed. Vi har vendt og drejet vores forhold til vores forældre og deres forhold til hinanden.
Vi har gjort mest muligt forarbejde, men vi kan stadig ikke garantere hinanden, at det bliver et lykkeligt resultat vi får, når vi i morgen stiller far overfor et valg.
Flasken eller hans børn.
20. januar 2012 @ 18:04
Åh, hvor jeg håber for jer, at det ender lykkeligt. Min søster og jeg er desværre aldrig lykkedes med at blive enige om at stille vores far stolen for døren. Nok fordi jeg ikke nåede at blive klar til det, før hun fik børn og derfor ikke var klar. Nu er det langt sværere, fordi det også involverer vores børn, som alle 6 er vildt glade for deres morfar (hvilket man sagtens kan forstå, for han er virkelig god til dem, og som regel nogenlunde ædru før kl. 20, hvor de fleste af børnene sover).
Jeg krydser virkelig fingre. Det er så barsk en beslutning, især fordi det også får konsekvenser for jeres mor. De bedste tanker.
20. januar 2012 @ 18:07
Hvor er det dog en svær beslutning, I har skulle tage! Sejt, Trix. Håber virkelig, at det lykkes!
20. januar 2012 @ 18:12
Tanker. Rigtig, rigtig mange tanker. Du er så fint og sejt et menneske, Trix.
20. januar 2012 @ 19:37
Tak for støtten, dejlige mennesker. Vi får brug for det.
20. januar 2012 @ 20:47
Knus og styrke!
Skulle han vælge flasken, betyder det ikke, at han ikke elsker sine børn.
Skulle han vælge sine børn, får han brug for jeres styrke fra nu af og evigt.
Jeg håber han vælger flasken fra. Jeg håber han igennem jer, finder styrken til at se sine dæmoner i øjnene. Jeg håber I ved, at det her kan kræve mange forsøg og mange tilbagefald – men for hvert tilbagefald, nærmer han sig livet igen, så længe han og I ikke giver op.
Alle mine bedste tanker til jer alle 🙂
20. januar 2012 @ 21:25
Det er virkelig sejt af jer, hold da op. Jeg håber det ender som vi alle håber – at han vælger jer og bliver på den side for evigt. Jeg håber at han indser, hvor godt livet kan være uden alkohol. Jeg håber i alle får det bedre, når han (forhåbentlig) træffer den rette beslutning..
Du ved jeg er her for dig..
20. januar 2012 @ 23:25
Hvor er det pisse-flot, Trix!! Jeg har slet ikke ord for det…
Krydser alt hvad jeg kan for jer….
21. januar 2012 @ 03:38
Wow. Seje, seje Trix. Gid jeg selv havde haft modet til en intervention, da det var nødvendigt.
21. januar 2012 @ 13:23
Åh, hvor jeg håber han vælger jer. Helt ind i det dybeste af mit hjerte.
Hvis han ikke gør, så håber jeg i ved at, det er fordi han er misbruger. De vælger så tit, så underligt at man ikke kan forstå det.
Jeg håber det går ok i dag, og hvor er det godt i har hinanden, din bror og du.
21. januar 2012 @ 13:31
Puha, jeg fik helt gåsehud! Jeg håber på det bedste!
22. januar 2012 @ 14:26
Hvor er du bare pissesej – og hvor er det godt at I har hinanden, og er fælles om at skubbe ham i den rigtige retning!
Den slags orker jeg ikke med min far. Han er for stædig, og jeg er alene om det.
31. august 2013 @ 10:11
♥