Advarsel: Turistfælden vi ikke forudså

Jeg er virkelig en sucker for et hav og en smuk kyst. Få steder har gjort så stort indtryk på mig som Big Sur-køreturen i USA med min veninde Rikke (Mere om det i en anden tekst). Det var derfor slet ikke svært for mig at google mig frem til de fem italienske kystbyer Cinque Terre, da jeg i sommerferien skulle kombinere indflyvning til Firenze med en aftale om at prøve vandring – allerhelst bjergvandring.

Og det ser da også ufatteligt smukt ud:

Uden at vide det, reddede vi os måske den bedst mulige booking. For de fem byer er, ud over at være forbundet af vandrestier, som sender én flere hundrede meter op ad bjergsiderne, også forbundet af både tog og færger.

Vi bookede to nætter i den midterste by af de fem: Corniglia, og da vi ankom om aftenen så det hele fredeligt og idyllisk ud. Inde blandt de smalle stengader fandt vi vores (lille) Airbnb, som ikke helt selv havde den udsigt, der var blevet skiltet med, men på pladsen ude foran kunne vi se ud over havet og stjernerne, så vi var egentlig fint tilfredse for to nætter.

Vandreruterne var vi også fint glade for (nogle mere end andre – av mine ben), men næste dag, da vi satte vandrekursen mod nabobyen Manarola, fik vi et chok. Den lille by, der kun var en smule større end Corniglia, var oversvømmet af mennesker. Byens torv, hovedgade og havnefront var som en lort, der var sat til med fluer. Mennesker sværmede frem og tilbage blandt souvenirbutikker, caféer og udkigspunkter og det var næsten ikke til at være i.

Vi ville skynde os videre til den sydligste by på vandreruterne Riomaggiore kun for at møde en vandrerute, der var lukket. Det skal lige siges, at det altså ikke er det, jeg brokker mig over. Vi kom bare ikke videre til den by, så den kan jeg ikke udtale mig om. I stedet hoppede vi på en båd med 200 andre mennesker og sejlede op ad kysten. Vi valgte at stå af en by over Corniglia i Vernazza, hvorfra vi ville hike hjem. Hovedbyen Monterosso al Mare så vi altså heller ikke. Og det var måske en fejl, for så snart vi var gået i land i Vernazza fortrød vi.

Her var endnu mere overfyldt, upersonligt og sværmende end i Manarola, og selv om der skal være plads til os alle, så var der ganske simpelthen for proppet til, at nogen som helst kunne få en god oplevelse ud af det. Vi skyndte os op på vandrestien, som hele dagen var velbesøgt men aldrig så overrendt, at vi ikke gad gå der.

Men byerne. I dagtimerne er byerne så sat til med menneske, at det er både lidt uhumsk og meget ucharmerende, og man føler sig dum og lemming-agtig, når man maser sig igennem de sammen gader som 3000 andre mennesker i en by med måske 200 indbyggere.

Det gik op for os, at selv om byerne sælger sig på at være vandrebyer, så gør bådene og togforbindelsen mellem dem, at mange mennesker tror, at de på den måde kan opleve fem autentiske italienske landsbyer på rad og række – nemt og hurtigt. Men faktum er, at når det er så nemt at komme frem og tilbage, så er der for mange mennesker, der gør det. Den eneste grund til, at vi ikke havde oplevet det så slemt i Corniglia var, at den som en høj kystby ikke havde en havn – så kun togpassagerne kunne stå af her. Da vi kom tilbage sidst på eftermiddagen, var der fortsat et rend af turister, som netop var ude for at ‘besøge alle fem byer’. Men ikke så slemt som i de to andre byer, vi havde besøgt. Vi søgte tilflugt på vores lille terrasse og som aftenen faldt på, fik vi byen for os selv igen og kunne uden problemer få en plads på en god restaurant og spadsere i gaderne i ro og mag.

Alligevel kan jeg ikke anbefale at besøge Cinque Terre. Måske kan det være interessant at besøge hovedbyen, hvis I alligevel er på køre-ferie i området. Eller hvis I elsker at vandre, så var det altså nogle rigtig fine ruter. Men byerne i dagtimerne er overrendte, hede og meget lidt hyggelige.

Jeg vil gerne kunne uddrage en lektie, så noget lignende ikke sker igen for mig. Men jeg er faktisk i tvivl, om jeg ville have lagt to og to sammen og regnet ud, at det ville være helt ad helvede til, SELV hvis jeg havde tænkt nærmere over togforbindelse og færgeruter i området.

Har du prøvet at blive fanget i en turistfælde, du vil advare imod? Eller har du måske været i Cinque Terre og haft en helt anden oplevelse end mig? Så hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet.

Følg, like og del:
20

Previous

Hvad stiller man op med en karakter under middel?

Next

Sådan lægger du blush

2 Comments

  1. Jeg har besøgt Cinque Terre (eller due Terre var det vel snarere) på en halv dagstur en forårsdag for længe siden. Det var da meget sjovt, og vi kunne sætte hak ved endnu en destination, men vejret var ikke det bedste, og vi kunne blandt andet ikke rigtigt komme til at sidde nogen steder. Selv da var der mange mennesker, omend ikke ubehageligt overfyldt, men det kan jeg sagtens forestille mig, at der må være om sommeren.

    Noget tilsvarende oplevede vi i Nice en dag i uge 30 i år. Totalt proppet med mennesker i de snævre gader i den gamle bydel. Og rigtigt mange (højttalende) danskere, hvilket vi godt kan have det lidt stramt med. Men Nice er en meget større by, og derfor virker det nok knapt så grotesk som i de små bitte byer i Cinque Terre.

    • Åh ja. Det der med, når det er danskere som er de mest højrøstede eller ubehøvlede eller opfører sig dårligt, så får man lyst til at være sådan helt “de repræsenterer ikke MIG”. Andre gange er det sikkert mig, der er en kæmpe idiot. Elsker ellers Nice, men der ville jeg nok heller ikke rejse ned i højsæsonen mere…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén

Enjoy this blog? Please spread the word :)