A wiff
To steder på min daglige cykelrute, nede på hjørnet af Lygten og nede ved den gule mur, ligger der to renserier/vaskerier.
Og når vinden er lun og helt rigtig, som i dag. Lidt vind, men rolig. Ikke sådan en blæst, der brager forbi dig så hurtigt, at du taber vejret, men en fin brise, som giver dig chancen for at snuse ind.
Så er de to punkter på min vej som at komme i himlen.
I luften hænger der den der duft af helt rent. Duften af sæben fra mors papæske nede i kælderen, hvor jeg sad oven på kummefryseren og spise en skub op is. Dem der, der er sat sammen i tresomhed med cola, hindbær og hvid (?!) smag.
De dufter af rent sengetøj. Af hovedpudebetræk, der næsten knaser, når man borer næsen ned i dem og suger grådigt ind, mens alle solskinsmorgener fra barndommens sommerferier i det lille træhus med en overdør, der altid stod åben, skyller ind i hjertet på ny.
De dufter af kludene, når man var syg og fik en våd, kold klud på panden.
De dufter af min kridhvide kjole, som jeg pavestolt spankulerede til Sankt Hans i. Følelsen af prinsesse inden et års ødelagte havemøbler og drivtømmer vrimlede op i den tusmørkefarvede midsommerhimmel og gennemsyrede alt tøj og hår med den umiskendelige lugt af bål og snobrød.
De dufter af de fine blondekraver. Dem som ikke sad fast på kjolerne, men som kunne tages på til hver enkelt. Dem som skulle bindes i nakken.
De dufter af at blive passet, når du er syg. Elsket, når du er barn. Lykkelig, når du drømmer.
Jeg vasker generelt for lidt tøj på vaskeri.
2. maj 2013 @ 07:14
Du beskriver bare det med vasketøjsduft helt rigtigt… Og der hvor jeg kommer fra sagde vi, at den hvide is var med sportssmag. Lige Faxe Kondi er/var med sportssmag. Og det giver jo faktisk ikke særlig meget mening, for hvad er sportssmag egentlig? Smagen af sved? Eller gamle gymnastiksale?