12 lektier, september 2016

I september forlængede sommeren sig selv igen og igen, og jeg nød det og strakte mine dage med bare ben i det uendelige. Jeg tog i Tivoli i sommerkjole og til Malmø til solnedgangsrosé.

Han skrev stadig, men noget havde ændret sig. Hans henvendelser havde ændret sig. Energien i beskederne. Vi havde også mødtes til en burger, men en lille snas i hans fysiske tilstedeværelse var anderledes. Så jeg skrev til ham, at jeg hellere snart måtte hente mine sidste ting, for han havde vist fundet en ny.

Han ringede. Bekræftede. Ny dame. Jeg fandt en halvtredser på gaden.

Jeg lærte, at selv om jeg ikke vil have ham tilbage, så er jeg ikke for fin til at få min stolthed såret, når jeg endegyldigt ikke kan bilde mig ind at være den vigtigste kvinde i hans liv mere. Men det gik og gik over. Hurtigt. Lettere end frygtet. I bund og grund må han jo gerne være glad. ”Så skal du også bare finde dig en kæreste hurtigt, så har vi begge en”, sagde han. ”Nej”, svarede jeg og mente det af hele mit hjerte.

Følg, like og del: