En voksen ønskeseddel

Jeg bliver femogtyve lige om lidt. Jeg har netop lavet en ønskeseddel. Den indeholder en del af de klassikere som mine venner og familie elsker at hade.

F.eks ønsker jeg mig igen ‘den perfekte røde kjole’. Og tatoveringer. jeg ønsker mig også tasker, jeg ikke selv har råd til. Og penge, så jeg KAN få råd til dem.

Men for første gang nogensinde har ting som tallerkener og vinglas også fundet vej til listen. Med ord som Royal Copenhagen og Eva Solo påklistret. Det er aldrig, aldrig, aldrig sket før.

Ærlig talt, har jeg altid gået udenom den slags ønsker, fordi jeg ikke kan tage dem på. Jeg har bare købt billige køkkenting, med undtagelse af to pander, knive og et piskeris. Hvis de småting er i orden, kan jeg klare det meste.

Men den Sunde og Raske og jeg har forelsket os i nogle helt bestemte tallerkener. Og de koster fandme 500 kroner stykket. Og derfor går vi ikke bare ‘lige’ ud og køber stel til 12. Nej, vi må ønske os dem lidt ad gangen. (Som andre normale mennesker åbenbart har vidst og gjort længe?)

Og nu, hvor han fejrede sin fødselsdag i sidste uge og fik fem elementstallerkener i den klassiske blå farve, virker det sgu lidt unfair, hvis jeg ikke også ønsker mig dem.

Det var altså en kæreste med en plan der skulle til, før jeg begyndte at samle på et stel. Langt ude, ik?

Previous

Hvad har jeg glemt?

Next

Første dag i børnehaven

10 Comments

  1. Wow. Voksenønskesedler er altså vilde. Sådan noget tør jeg stadig ikke. Er lige fyldt 30. Fik tatovering, og tøj og alt muligt andet til mig selv. Manden får køkkenting. Ikke mig. Gider ikke ønske mig det. Gider jo for pokker heller ikke lave mad.
    Sejt at have fællesprojekt om tallerkener, synes jeg. Personligt turde jeg ikke eje så dyre tallerkener. Jeg smadrer et par stykker i ugen. Og så er der ungerne. Køber tallerkener i genbrug af samme årsag.
    Pøj pøj med voksen-listen. Respekt fra en, der måske burde have voksen-ønskesedler, men som ikke kan finde ud af det. (Kun kaffekrus fra Royal Cph. DEM får jeg! Kaffekrus er jo vigtige!)

  2. Karen

    Jeg bliver 26 om en måned, og jeg har lige slettet alle de voksne ting fra min ønskeseddel til fordel for en ismaskine og en frygtelig masse bøger… Jeg er åbenbart blevet pensionist…

    • trixyworld

      LOL. Evolution har taget et spring med dig. Ismaskine. Uhm. Nu får jeg tanker.

  3. Ha ha, hvad sker der for dig??

    Så dyrt porcelæn bliver aldrig en del af min ønskeseddel. Ville ikke kunne holde ud at skulle myrde nogen, bare fordi de havde tabt en af mine tallerkener..

    • trixyworld

      Jeg gruer også for første gang jeg i et hysterisk anfald ser mig om efter noget at smadre. #Better not be those dishes.

  4. Da Kasper og jeg flyttede sammen, fik vi hans morfar og mormors bryllupsstel. Så var dét projekt ude af verden. (Og det er vi nogen der sætter stor pris på).
    Jeg håber dine venner ikke går all in på tallerkener. Selvom de er pæne, er jeg sikker på, du inderst inde vil sætte mere pris på den perfekte røde kjole…

  5. jeg samler også på et stel….. Et børneagtigt stel, men jeg samler temmeligt hardcore. Jeg er vild med stel!
    Hurra for at du snart er fødselsdagsbarn!
    25 var sådan et rart år!

  6. Pernille

    Jeg har en veninde der begyndte at samle på et stel ikke længe efter konfirmationsalderen. Da vi boede på kollegium sammen grinede vi alle lidt af Lines stel, som jo næsten allerede var komplet dengang. I dag næsten 10 år senere ER stellet komplet + glas (rød, vin, vand, øl, snaps…) + bestik (georg jensen).
    De fleste andre veninder begyndte at samle i midten af 20’erne og jeg selv er ikke rigtig kommet i gang endnu. Øv, er vildt misundelig på de meget flotte borde de kan dække!
    Jeg vil også have en mand med en plan! Ellers skulle jeg bare tage mig sammen og selv ønske mig et rigtig flot stel?
    Bliver nok aldrig typen der dækker op til 12 med et helt stel, men hvis man nu bare havde et par stykker af de der virkelig flotte dyre tallerkner, så kunne jeg måske finde noget det kunne passe sammen med…

    • trixyworld

      Åh, jeg kender det. Jeg har ikke direkte grint af de fornuftige veninder, der valgte og samlede stel så snart puberteten indfandt sig. Men jeg var da tusind gange mere glad for min kjole, cykel, mobiltelefon, end de var for deres stel-sager. Var jeg sikker på. Men de er nemlig så flotte de borde med alt det pæne på. Og jeg synes faktisk, at det er lidt hyggeligt, at den Sunde og Raske og jeg samler SAMMEN. Ellers var jeg nok aldrig kommet igang.

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén