Ze Låvestowy: Der er noget i luften

Den hedengangne julenat, hvor jeg endelig ikke var sur mere, og hvor jeg kunne kramme den Sunde og Raske Fyr og ærligt ønske ham alt godt, kan han ikke huske. Uden pis. Det er den hjerne der, som er blevet skåret i, og nogle ting sætter sig bare ikke fast. Det gjorde denne aften ikke.

Men måske havde den alligevel en effekt?

For hvor den ene af os væltede rundt i Aarhus, drak slatne fadøl med sine nye studiekammerater og forsøgte at ligne én, der havde styr på livet, gik den anden rundt i sit veletablerede liv og tænkte forvirrende tanker. For selvom der allerede var et liv med studie og kæreste i skive, og selvom der var styr på det hele, og han på papiret havde alt, han kunne tænke sig, begyndte den Sunde og Raske Fyr at tænke oftere og oftere på et krølhåret hoved hjemme fra Odense af.

I starten var det, omend uventet, ganske harmløst forklarer han. Gad vide, hvad Trix laver for tiden? Mon hun har det godt i Aarhus? Jeg håber hun er glad.


‘Jeg tror faktisk, jeg blev småvild med dig, allerede mens jeg bare gik og tænkte på dig. Fordi jeg overvejede, hvad det kunne være blevet til og hvad jeg var gået glip af’, fortæller han, når man presser hans hukommelse.

Så da Trix pludselig sad med en Long Island i den ene hånd og en rød cecil i den anden på LA bar i Odense i påskeferien sidste år, var han nødt til at tage chancen og slå sig ned ved siden af hende.

At jeg i min brandert lod min veninde Stine stå for det meste af samtalen (Og at hun i øvrigt, ganske tro mod traditionen stadig bar nag på mine vegne – tak Stine, du er sgu en rigtig ven.) tog han sig ikke synderligt af. Faktisk brugte jeg en god del af den aften på at sidde og lure på en fyr, jeg var sikker på jeg havde snavet med engang, men ikke kunne huske hvad hed. (Har stadig ingen anelse – måske Lars?)

Men den Sunde og Raske Fyr blev siddende. Og købte øl til mig, når jeg bad om vand og omvendt. Og snakkede med mig og min veninde. Og på et eller andet tidspunkt blev lyset på diskoteket tændt, morgengrimme mennesker med sprutånde, hængende mascara og nikotinfingre så pludselig hinanden klart, og den Sunde og Raskes kammerater var for længst skredet videre i natten uden ham.

Vi krammede farvel foran diskoteket og gik hver vores vej. Stine syntes det var lidt sjovt, at han så gerne ville snakke med mig stadigvæk. Jeg gav hende ret, men vi blev enige om, at han i det mindste var sjovt selskab.

Den Sunde og Raske Fyr gik hjem fra festen som en glad mand. Han havde tilbragt aftenen i lige det selskab han ønskede.

‘Det var nok dér, at det rigtigt gik op for mig, at jeg var vild med dig. Jeg gad ikke med drengene videre i byen, fordi jeg meget hellere ville snakke med dig. Dér vidste jeg det.’


Inden det blev sommerferie, havde den Sunde og Raske Fyr ikke længere en kæreste i skive. Men han havde en mission.

Følg, like og del: