På en dag som i dag,

hvor solen endelig slår igennem som Jon Bon Jovi i slutfirserne

hvor hipsterne ligger i lag på Dronning Louises Bro, og sipper øl, mens jeg trisser forbi

hvor jeg helt uforvarende kommer til at forære 70 kroner væk til hjemløse langs vejen

hvor underboen børster grillen af og branker årets første hvidløgsflute

hvor jeg havner på altanen i farvestrålene klæd ud-tøj med en lille, uforklarlig hvidvinsbrandert i blodet

hvor selv emoerne smiler igen, når jeg trasker forbi i sandaler og uden jakke på

hvor skyggen forsøger at insistere på kulde, men alle ignorerer den

hvor den Sunde og Raske lige hyggeløber 10 kilometer, fordi vejret er dejligt

hvor fædrene forvirrer sig ud på græsset i gården med ungerne og sparker rustent til suttede fodbolde

hvor man lige ser sig i spejlet med siden til og tænker “Uuups, tak for påskefrokost”

hvor ankler og arme luftes og blænder alt og alle

hvor en sten i sandalen næsten fælder mig, fordi de vinterbløde fødder ikke har mærket natur i månedsvis

hvor de sidste sørgelige paprester fra nytåret ligger udsmattet i det kun næsten grønne forårsgræs, mens jeg sjapper over plænen

hvor København vågner. Sådan rigtigt

hvor januar, vinter, mørke og pisvinden fra i forgårs er glemt og gemt væk som en islandsk saga, der aldrig havde noget med os at gøre

så elsker jeg fandme at være dansker…