Nå men så kan vi ikke kalde Spanien bræk-frit område mere.

Til gengæld vækkede jeg ikke hele huset, da jeg listede hjem lidt i SYV i morges. (SYV?!) For fuck sake.

Line har introduceret mig til chatroulette. Og bortset fra en del dillere, som man lige skal lære at slå hurtigt væk fra, havde vi den sjoveste aften. Fællessang med briter, skønsang fra italiensk førsteelsker, columbianske teenagepiger med et hamster og en del frierier.

Måtte børste to mænd af på en ellers kun ti minutter lang metro-tur, men er heldigvis god til at være sur, når jeg er fuld og træt.

Og så måtte jeg lige ud og hviske i det store telefonrør i morges. Heldigvis er jeg så dreven i silent vomiting nu, at jeg kunne have hemmelig bulimi, hvis jeg ikke elskede min mad og min krop så meget. (Jaja, det er en skrækkelig sygdom. Lad mig lave sjov med den alligevel). Julie sad i rummet ved siden af og hørte intet. Jay me. Alt andet ville være for pinligt.

Gudskelov for menneskehedens overlevelse sad Camilla klar på yndlingscaféen og lod mig være en lille time om at gå i gang med at spise min burger. Og luftede mig godt og grundigt langs stranden. Det hjaaaaalp.

Nu har jeg ædt pandekager og forbereder mig mentalt på anden del af min tandlægebehandling i Spanien i morgen. Shoot me now please.

2014-02-09 00.43.37 2014-02-09 03.13.29 2014-02-09 16.27.42 2014-02-09 16.39.02 2014-02-09 16.39.26