Mit vækkeur ringer klokken 9 og ikke klokken 7 eller 8, som jeg er vant til hjemmefra (eller 4, når der er morgenvagt på radioen).

Men oftest bliver klokken 11 før jeg får slæbt mig op og ud af sengen. Det der med at have et værelse, der ikke har noget naturligt lys fucker i DEN grad med min hjerne. Ironisk nok står jeg ofte op før lejlighedens spanske beboer. Og i de to tilfælde, hvor vi har haft besøg af håndværkere og malere omkring klokken 9, er hun faktisk gået i seng igen, efter de er kørt.

Så stener jeg. Fordi jeg først kommer op klokken 11, og liiige skal lave lidt morgenmad, kommer jeg ikke så meget ned og træne som situationen indbyder til. Men jeg får tit lige besøgt en hyggelig solbelyst café, hvor jeg nyder et kapitel i min bog og en kop kaffe på vej i skole.

Jamen, på vej i skole spørger du? Ja. Jeg har ingen dage, der starter før 13:30. Til gengæld har jeg to dage om ugen fri klokken 18 og to dage om ugen fri klokken 20.

Konsekvensen af det er blevet, at jeg har fået en enormt spansk tilgang til det der med aftensmad. Jeg forstår sgu godt, hvorfor de ikke få spist aftensmad før klokken 22. Oven i de sene skoletimer, skal det lige nævnes, at det er uhyre uhøfligt at snacke i timerne. Faktisk foretrækker de, hvis du kan vente med at tage en tår vand fra din flaske eller spise tyggegummi til pausen. Så mens vi sidder til Journalistic Production fra 18-20 forsøger mine tarme at begå selvmord.

Og hvis man først spiser aftensmad klokken 22, og så lige ser lidt film på computeren, skyper med den Sunde og Raske og forsøger at rydde lidt op eller sortere vasketøj inden sengetid, ja, så kommer man først i seng ved 1-tiden. Og gæt så, hvad der sker næste morgen, når vækkeuret ringer kl 9?

Det er skruen uden ende. Jeg kan ikke helt regne ud, hvordan jeg kan undgå at fucke mine morgener gevaldigt op. Jeg er typen, der helst skal have noget RIGTIGT at stå op til. I en sommerferie, er det først til allersidst, at jeg begynder at vågne ved 8-tiden af mig selv. Håber dælme, at den evne indtræffer snart i España.

Men hvis i vil have mig undskyldt, klokken er 13 og jeg må hellere lave noget morgenmad.

Her er lidt miks fra den sidste uge, de fleste kan du også finde på instagram: Trix5k.

Ville du stadig elske mig, hvis jeg gik i de her bukser?

Ville du stadig elske mig, hvis jeg gik i de her bukser?

Modebilledet hernede taler enormt meget til min leolover.

Modebilledet hernede taler enormt meget til min leolover.

Endelig. Pizza med fire oste.

Endelig. Pizza med fire oste.

Statement-halskæden er rykket op. Nu kalder vi den statement-hårbåndet.

Statement-halskæden er rykket op. Nu kalder vi den statement-hårbåndet.

SMS fra Mormor. Jeg elsker det.

SMS fra Mormor. Jeg elsker det.

Mit lokale bageri. Friskpresset appelsinjuice og croissanter er favoritterne.

Mit lokale bageri. Friskpresset appelsinjuice og croissanter er favoritterne.

Den tidligere omtalte halskæde, der nu ikke længere er på tilbud. Pokkers.

Den tidligere omtalte halskæde, der nu ikke længere er på tilbud. Pokkers.