Hold dig fra Juan!

Det var FORFÆRDELIGT!

Alt for naiv. Alt for godtroende. Og alt, alt for overbærende fordi jeg fuldstændig fejlbedømte, hvad en gammel, harmløs, hvidhåret, tandmanglende spansk mand dog kunne udsætte mig for.

Jeg har lige været nede og købe frokost. På hjørnet indhentede gammelfar mig. Præsenterede sig som Juan og sagde noget med vejret. Jeg tænkte ‘nej hvor fint, nu kan jeg øve mit spanske lidt’, så vi snøvlede og tegnsprogede os igennem en hyggelig lille samtale om vejret i Spanien vs Danmark (hace frío en Dinamarca). Og så bød Juan mig på en kop kaffe lige rundt om hjørnet.

Jeg kan godt selv høre det nu, men altså. Han lignede en morfar. Sådan som min morfar ville se ud, hvis han var spansk. Og jeg vil så gerne lære lidt mere sprog. Og hjemme i Danmark er gamle mennesker oftest ganske harmløse.

Juan købte to kopper kaffe. Men i stedet for at sætte sig på den anden side af bordet, satte han sig ved siden af mig. Og rykkede tæt på. For tæt.

Han forklarede, at han arbejder i området og har boet i Barcelona i 40 år. Spurgte, hvor gammel jeg var, og i samme sætning landede hans hånd tungt på mit lår. Jeg gav et gip og rykkede lidt væk. Men hånden fulgte stædigt med. Så jeg trak den af og fik meeeeget gebrokkent forklaret, at så vant er vi ikke til fysisk kontakt i Danmark. Helt ærligt, burde jeg nok være skredet allerede der. Men hvis det nu er meget normalt hernede? Hvad ved dumme turist-Trix.

Han forklarede, at det var heeeelt normalt i Spanien. Samtidig tog han fat om min nakke og forsøgte at trække mit hoved hen til sig for at kysse mig.

Endelig sprang jeg op. Og min virkelig lange sviner på dansk, var så umuligt at oversætte, at jeg med løftet pegefinger nøjedes med at sige “Juan! No!”, inden jeg stormede ud af caféen. Ikke en ny ven rigere, men en klam, klam oplevelse rigere. Bvadr! Og jeg ville ellers virkelig gerne have en kop kaffe.

Spørgsmålet er så nu, om jeg ligner sådan en, der vil have sådan nogle tilbud? Eller om jeg bare ser tilpas naiv ud. DET er i hvert fald helt sikkert fortid nu. Fra nu af kan man kun blive min ven med hænderne over bordhøjde.

Pyh. Så hvis du møder Juan med overskægget og de to manglende tænder på vej ned ad Carrer de la Marina, så skynd dig videre.

2014-01-14 14.55.47 2014-01-14 14.57.16

Previous

Et hav, et hav – mit kongerige for et hav

Next

5 Comments

  1. Hvis det er nogen trøst er du ikke alene. Jeg endte en gang på et hotelværelse med en bedstefar som jeg naivt troede bare bød på smørrebrød fordi vi var fra samme by.

  2. Juan! No! Hahaha.

  3. Jep, har været der. I tyrkiet med en veninde.. Hvor dum kan man være. Men vi havde mødt deres koner, de var veluddannede, vi så Ivanhoe sammen med dem i et gammelt Amfiteater (ergo intellektuelle), det var ikke pågående på den sædvanlige måde og vi diskuterede politik og samfund og alt muligt. Da vi så havde sagt ja til en tur til et helt særligt sted med masser af kultur og god mad, viste det sig at konerne var blevet “forhindret”, det særlige sted var et discotek (godt nok udendørs i en citrusplantage), kulturen var en million pågående tyrkiske mænd og maden var beernuts på baren.
    Vi burde vide bedre, men vi skruede bissen på (som vi havde lært efter mange år i Odenses natteliv bpå begge sider af bardiskene) og bad om at blive kørt hjem NU! Efter mange trusler blev vi kørt hjem men vi måtte true dem hele vejen hjem for at undgå underlige “genveje” og “smukke udsigtssteder”.

    Godt at du slap af med Juan – og godt at det ser ud som om du er glad og trives. Jeg elsker Barcelona – er meget misundelig!

  4. Stine

    Juan er klam!
    Håber bestemt ikke jeg møder ham når jeg skal derned i slutningen af januar!
    Speakin of.. Hvor varmt er det lige nu i Barcelona? (Skal man tage vinter eller efterårsjakken med? 🙂

    • Forårsjakken (Eller efterår). Her er lunt og mildt, og jeg kunne sagtens give mig selv en lungebetændelse på at droppe jakken. Men 10-15 grader i dagtimerne. Det bliver fedt!

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén