Det har været en krisejul. Kun ét par gode strømpebukser røg med i tasken til Fyn. Dem jeg havde på var hullede på knæene og gulerødderne stak ud forneden.

De gode strømper er igen i fåtal, og var til vask. OG som vi har konstateret før, har strømpebukser og jeg et enormt anstrengt forhold til hinanden. Selvom jeg prøvede alle jeres forslag dengang jeg skrev det første indlæg. Jeg er bare virkelig ikke formet til strømper og så haaader jeg, når de giver den der tørre lyd, når man går. Ligesom med regnbukser, men bare med næsten bare lår. Riiitsj, riiiitsj, riiitsj. Det giver mig lyst til at kradse mine lår til blods. (OCD much?)

Hvoromaltinger. Jeg har hverken  haft held med Føtex’ernes slanke-effekt-strømper, H&Ms 40 denier, 60 denier og deciderede strømpebukser er også kasseret, Nettos virker ikke, Spars virker ikke. DE VIRKER IKKE!

Over julen prøvede jeg desperat med et nyt par fra Spar i en tykkere denier og blev belønnet med strømper, der deler sig i de der to ‘praktiske’ syninger bagpå. Ja, altså praktisk, hvis ikke min røv på INGEN måde var formet, som de var syet. Og syningerne ikke var som at smide prinsessen på ærten, når man skulle sidde ned gennem et helt måltid. Og hvis elastikken i livet nu havde kunnet holde dem oppe mere end 16 skridt af gangen. Så var en stor del af mine familiemedlemmer sluppet for at træde ind i et rum, hvor jeg stod helt palle i et hjørne med hele skørtet trukket op under brystet i fuld færd med at trække strømpebukserne op. Meget diskret.

Min mor forsøgte forgæves at låne mig hendes. Men hun er bare så lille og fin. Både 10 cm lavere end jeg og 15 kilo lettere. Hvad der er en rummelig strømpebuks på hende, kan til nøds gå som en bandana på mig, eller trækkes op til lige over knæet.

Til sidst fik min far nok. Mens mor og jeg var inde og bytte julegaver den 27. ringede han til hende og sagde ‘køb pigebarnet to par ordentlige strømpebukser. Jeg skal nok betale’. Som sagt, så gjort. Uden et ord trak min mor mig igennem hele Magasins stueetage, stoppede ved mit elskede Wolford og sagde ‘så må du vælge to par strømper – far gir”

Åh, hvilken lykke! Nye strømper til miiiig! Modstod fristelsen til at liste over til de dyre hylder, bare fordi far havde lovet at betale. Men fandt mine elskede Velvet de luxe strømper. De er som sådan dyre nok. Til gengæld holder de som regel et halvt år for mig, før jeg har massekreret et hul i dem eller elastikken går på pension.

Kom lykkelig hjem med disse:

IMG_20131228_122335

Imens fortalte mor, hvad strømpebukser til unge piger i dagens Danmark koster:

IMG_20131227_163453

Stakkels far. Det er nok sidste gang, han gør sådan noget…