Efterårets dullegrej til julefrokostsæsonen

De der to måneder, hvor jeg skulle i skole i Aarhus hver dag – men kun havde lejlighed i Aarhus den første måned blev dyre.

For når man skal tage toget Odense-Aarhus, Aarhus-Odense mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, for så at tage Aarhus-København fredag og København-Aarhus igen mandag, så indtræffer transport-hysteriet.

I mit tilfælde blev redningen en del besøg i Magasin, hvor jeg reddede humøret med disse:

IMG_20131004_194939

Og nu er der ligesom gået så lang tid, at jeg har noget at sige om produkterne, der alle var førstegangskøb.

IMG_20131004_195618

Min Beauté Pacifique creme er udmærket. Men jeg får ikke nogen overdrevet effekt af, at den er ‘oil free’. Min store, kloge pande kan ellers godt skinne lidt, og det ændrer cremen her altså ikke på. Til gengæld er jeg vild med, at den er blå! (Bilder mig i al hemmelighed ind, at det modarbejder de røde pigmenter i huden, men det er vist bare en smølfe-drøm).

Og nej, jeg aner ikke, om der er noget i, som der ikke bør være.

Af de lidt sjovere ting, har jeg købt en Liquidlast Liner fra Mac:

IMG_20131004_195234

Lineren var et forsøg på at finde en arvtager til alletiders yndlings fra Dior som er lækker, men dyyyyr. Så udsigten til at spare 55 kroner var nok til at få mig til at prøve.

Som med Dior’en er det en tynd pensel med hår, som ikke alle er vilde med. Jeg elsker dem. Tynde streger, lange strøg, tæt på vippekanten og et lækkert schwung i enden. Den tørrer virkelig hurtigt, så fejl skal rettes med det samme. Til gengæld holder den i evigheder – nogle gange også efter, jeg tror, jeg har fjernet make up.

Jeg har længe sværget til min studiofix, når det kom til hud. Fordi den virkelig giver perfekt hud. Men jeg ville gerne give min hud lidt mere chance for at skinne igennem og prøve med en lettere dækning. For at prøve det faldt valget på en mineralpudder og en concealer.

IMG_20131004_195112 IMG_20131004_195400

Pudderen er fantastisk. Giver en fjerlet dækning, men lader også min hud træde igennem. Det er jo godt på gode dag. Lidt blegt på blege dage. Men der er ingen tvivl om, at min hud elsker den. Jeg fordeler den i hele ansigtet og på halsen med min 182-børste (Ja, alt er mac. Macmacmacmac)

Concealeren har både plusser og minusser. Jeg bruger den kun omkring øjnene og ved næsefløjene, hvor den giver lys og en jævn farve. Jeg bruger min 217-børste, for at få et let resultat, hvor jeg ikke har mast en finger rundt i hele bægeret. Og den er virkelig førstehjælp mod mørke rander under øjnene og rødme omkring næsen/inderst på kinderne.

Over øjet kan den dog godt få min øjenskygge og pudder til at sejle lidt. Jeg er typen, som SKAL bruge primer på øjenlåget i de varme måneder, fordi mine tunge smile-øjenlåg ikke giver meget luft og tørhed til sminken. Og der er concealeren liiige en tand for glat. Så den må blive under i fremtiden.

Mit første forsøg med hudprodukterne, så sådan her ud:

2013-08-21 12.33.11

 

Alle sagerne skal på i eftermiddag, hvor jeg skal til årets anden (og sidste) julefrokost. Gudskelov. Jeg kan ikke holde til de der julefrokoster mere.

Hvad er dine make up-favoritter til at få pæn hud?

Previous

Hybris og nemesis

Next

glimt m

2 Comments

  1. Garniers nye Perfect Blur ansigtsdims, der ikke er udkommet i Danmark endnu. Det er seriøst et viskelæder til ansigtet. I freakin’ love it!!!

  2. Jeg er helt klart fan af Beauté Pacifique og bruger samme creme som dig om sommeren. Lige nu bruger jeg dog kun deres serum. Det er rigeligt for mig pt. Jeg har en ret olieret t-zone og begynder at skinne allerede mens jeg lægger makeup’en. Jeg har lige været i stolen hos Mac i deres Pro shop her i Kbh. 90 minutters undervisning/spørgeleg/makeup. Fedt.
    Nå men jeg kom derfra med produkter for 2500 kr. (shyyhh), herunder deres Prep+Prime transparente pudder. Den bruger jeg afslutningsvist oven på hele makeup’en og den holder faktisk hele dagen. Genialt. Slut med at skinne!
    Jeg fik også nogle nye børster, blandt andet 208 Angled Brow Brush som jeg dog ikke bruger til brynene men til at lægge en fed mørk violet glimmerskygge som liner. Det giver en fed effekt synes jeg, så lige nu får lineren en pause.
    MAC er fed!

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén