LCHF tanker og den der food processor

Okay. Kan se, jeg allerede har jokket godt og grundigt i spinaten (før den blev hakket, høhø), da jeg bad om råd til en food processor. For blandt jeres meget fine råd, nævnes det, at en køkkenmaskine måske kunne være en bedre løsning.

Ahem.

ER en food processor ikke en køkkenmaskine? Altså, den hører til i køkkenet, men er det ikke to sider af samme hakkende sag? Jeg frygter, at jeg ikke kommer uden om at læse lidt selv for at blive klogere. Forbandet.

Men mens vi venter på Godot, har jeg købt for 100 kroner håndmixer i Føtex til min tredje dag, hvor jeg leger LCHF-ish. (Ish, fordi jeg stadig ikke helt har forstået, HVOR meget mælk man må få?)

Men i dag har det ført til en del erkendelser. Så som:

– Blomkålspizza bliver bare ved og ved og ved med at lugte af fims. Intet i verden kan afhjælpe det. Kunne lige så godt have flået en dåse makrel frem på jobbet. Det hjalp IKKE, da jeg lunede den. På kontorets brødrister…

– Er du skeløjet de der fibre suger meget? De første to pandekager var almindelige danske, men efterhånden som dejen stod og ventede, gik vi mere og mere i amerikansk mode. Det er egentlig okay, for det var planen fra starten af.

– Og on that note – når man gerne vil gøre lejen let, fluffy og amerikansk, kan det være klogt at piske æggehviderne stive. Tænkte jeg. MEN det kan vel heller ikke skade at piske piskefløden stiv, så den også giver fylde og luftighed til projektet, tænkte jeg. Men jeg skulle nok have tænkt lige et sekund mere, før jeg blandede piskefløde og æggehvider sammen og forsøgte at overbevise de to komponenter om, at de skulle stivne. Plus og plus giver minus, kan jeg afsløre her.

– Når man ganske ureglementeret har købt lidt Agave-sirup (Øko, uha uha) og ganske liberalt (som det hedder) strinter en smule ud over pandekagerne for at få en velkendt farin-smag, der er noget af det bedste i verden, skal man nok lige genoverveje siruppens konsistens. Lad os bare sige, at min kjole skal lægge i blød, inden jeg vasker det.

– Hold kæft, det er dyrt at spise sig mæt i kød, grønt og fedt og købe de småting ind, som gør det værd at spise sig mæt i kød, grønt og fedt. (Agave sirup, koldpresset olie, bøffer, loppefrøskaller, masser af frisk grønt og en lækker cheddar).

– Og nu har Stine og jeg forvirret os selv (og mest mig) tilstrækkeligt. Er LCHF en kur eller hvad? Eller en “livsstilsændring”? Hvor mange tænker ‘Det her, det er edderbrodermig sådan, jeg skal spise resten af livet?’. Ja, vi spørger bare…

Previous

Hakke, skære, røre, ælte, blande

Next

Jeg skal nok snart holde kæft med det her LCHF-noget

2 Comments

  1. Det er en livsstil. Og grunden til at du tænker på mad hele tiden, er fordi din krop lige nu skriger på kulhydrater. Det går over efter en uges tid.
    Desuden: En foodprocessor er primært til at hakke ting i. Altså hakke blomkål til blomskålsris/couscous. Og til smoothies. Pesto. dressinger/såvs. Og sådan. En foodprocessor ælter ikke dej. Det gør en køkkenmaskine. Men det kan du jo sådan set også være ligeglad med, nu hvor du forsager korn.
    Jeg tror, at hvis det er i lchf-øjemed, så er det en foodprocessor med en kande til at lave smoothie i, du har brug for.

    • Vi har en blender til smoothies. Men når det kommer til LCHF er jeg nok heller ikke så keen on smoothies. For meget frugtsukker, som jeg hellere vil spise, hvis jeg skal have de kulhydrater. Forsøger ikke at drikke for mange kulhydrater. Men jeg kommer helt sikkert til at bage brød igen i fremtiden. Om det bliver LCHF eller halvt, halvt vides ikke. Men jeg kan ikke leve uden at bage.

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén