Vinder af Morans Feminisme kick start set

– Jeg får alvorligt ondt i hovedet når folk snakker om “kønskvotienter” til diverse topposter, jeg ville aldrig betræde sådan en stilling hvis der var den mindste sandsynlighed for at jeg var der på grund af en kvote, for så var jeg måske ikke den rette til jobbet. Uden kvotient vil jeg dog ekstremt gerne.

– Jeg får også ondt i hovedet når selvproklamerede feminister laver mine personlige valg til “samfundets” valg. Nej, jeg barberer ben fordi jeg har lyst, ikke fordi samfundet siger at jeg skal, jeg elsker nybarberede ben, punktum!.

– Jeg er ligeglad med om diverse cafe ejere forbyder amning på deres cafeer. Det er deres Cafe deres regler. Jeg bliver træt når folk gør et problem ud af det.

– Jeg bliver glad og ser lys i fremtiden når der er masseprotester i Indien imod indiske mænds “ret” til at voldtage kvinder.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vinde bogen, er personligt ret forvirret når det kommer til det her med feminisme. Jeg synes det er lettere at vurdere ud fra enkelte sager, men hvilke sager handler egentlig om feminisme??

Ordene er Katjas, og random.org valgte, at hendes kommentar – nummer 10, skal vinde Caitlin Morans ‘Kunsten at være kvinde’.

2013-09-22 14.24.08

Katja, der er en mail på vej til dig.

Men i andre. Altså, jeg ved godt, at jeg ikke kan dele min eksemplar med jer alle, men jeg vil godt gå med til, at den skal ud i verden, som hende Dines har initieret på egen blog. Og jeg starter fra enden: Husmoder. Der er helt sikkert madrester i. Og jeg skriver ikke nogen tjekkede noter i marginen. Måske markerer jeg de forfærdelige fødsel-og-abort sider, så de er nemme at gå uden om. Og så vil jeg ellers gerne bede dig om at give den videre, når du er færdig. Ok?

Og til alle damer, der har det lidt stramt med feminisme som koncept. Så anbefaler jeg at læse kommentarfeltet til det indlæg, hvor jeg udloddede bogen, for der bliver virkelig tænkt nogle fine tanker, synes jeg.

Tak fordi i gider lege med. Måske jeg skulle pille en af mine egne favoritter ned fra boghylden og forære den væk næste gang? Så kommer der helt sikkert en note i forordet…

Previous

Down the drunken alley

Next

Arven 1

1 Comment

  1. Kan vi så ikke begynde med Svalens Graf? Så kan jeg lige nå at få den med på ferie og sender gerne videre med Sangria-pletter i 😉

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén