Den svære feminisme

Jeg tror aldrig, at jeg har sagt, at jeg er feminist. Jeg har heller aldrig sagt, at jeg ikke er det. Men det er hårdt at beslutte sig, og jeg bliver så træt, hver gang jeg prøver.

Fordi man skal sætte ord på nogle skel, der sommetider er hårfine. Fordi man skal tage stilling til nogle store ‘i bund og grund’-spørgsmål om sig selv og fordi jeg bare gerne vil have lige vilkår. For alle. Til alt. Hele tiden.

Det betyder, at jeg ikke ser noget problem i at en hvilkensomhelst person m/k flirter sig til et job/en lønforhøjelse/ rabat i kiosken. Men jeg ser et problem i, at en hvilkensomhelst person m/k kunne finde på at forvente det af en ansat/ kunde. Fordi de ikke ville forvente det af alle, men kun af nogen. Giver jeg mening?

Jeg er skidebange for bh-brændende feminister, der råber op om kvoter og hader mænd. Jeg vil fandme ikke af med MIN bh og jeg kan i bund og grund godt lide mænd. Langt de fleste af dem.

Jeg har haft (og har stadig) meget svært ved at afkode, HVAD det egentlig er feminister kæmper for og imod. Fordi nogle typer altid kan påberåbe sig feminisme, hvis de er sure over ikke at måtte stikke deres mælkefyldte bryster i munden på deres barn ved et givent cafébord. Jeg er bange for at slutte mig til flokken, for evig og altid og i al fremtid at få smidt ‘nå, så kom den sure feminist på banen’ i hovedet af mænd, der ikke forstår deres egen sexisme eller af alle personer, der ikke forstår et givent argument, men som er helt sikre på, at jeg forsøger at fremme noget kvindeligt.

Og så er det, at jeg bliver træt. For helvede, hvor bliver jeg træt. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med feminisme? Hvorfor skal mor og far ikke tage NØJAGTIGT lige meget barsel med mindre de ansøger om andet og har en rigtig, rigtig god grund. (En udstationering i Ghana kan vel være svær med baby?)

Ligemeget. Jeg har læst ‘Kunsten at være kvinde’.

2013-09-17 11.13.12

Og hvor jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad Morans formål med at skrive bogen var, så har den dog givet mig et indblik i nogle af hendes tanker om at være kvinde. Hun er nemlig feminist, og langt hen ad vejen kan jeg sgu godt holde med hende. Og så slipper jeg for at blive træt, fordi hun ligesom har tænkt alle tankerne for mig. Ved bare ikke, hvordan jeg i diskussioner i fremtiden skal få listet ‘What she said’ ind i samtalen…

Men du kan også få lov. Til at læse bogen. Alt du skal gøre er at skrive én tanke om dig selv og feminisme. Og ja, den tanke må gerne være ‘jeg bliver træt af at tænke på det’. Men jeg fandt det faktisk ganske opløftende at læse om kvindes ben i næsen fra hendes eget synspunkt.

Og så slog det mig – medierne er overlæsset med brænd-bh-typerne, eller dem der liiidt for gerne vil være en mand og også gerne hævde sig på bekostning af andre kvinder. Medierne er proppede med misforstået feminisme, og det er DERFOR jeg bliver så træt. Jeg tror (og håber) at langt de fleste kvinder går ind for nogenlunde det samme som mig. Lige vilkår. Og det samme som Moran: Det er sexisme, hvis det a) ikke er høfligt at sige det til mig og b) du ikke ville sige den slags bemærkninger til ‘en af gutterne’. Simpelt. Nemt at huske. Ingen kampråb. Ingen forbud mod jokes om mine trusser. Ingen forbudsstempling af sex som koncept.

Dog vil jeg advare: siderne 242-246 om Morans første fødsel, og igen senere i bogen, hvor hun går ind til sin abort. Dem behøves du ikke læse, hvis du ikke har prøvet de ting endnu. Jeg vil gå så langt som til at råde dig til at lade være. Der gik fuldstændig Scarlett O’Hara i den for mig – besvimelseswise – og jeg er faktisk stadig lidt vred over, at jeg har læst det. Og kvalm. Pyh.

Jeg trækker lod blandt kommentarerne på søndag den 22.

Previous

Mit livs første eftersidning

Next

Mig, Messi og masser af Sangria

43 Comments

  1. Jeg vil gerne vinde! Pleeeeeaaase!

    • Husmoderskatter. Jeg kan komme forbi med min egen krøllede version, hvis du IKKE vinder. Så kan du låne den. 🙂 Og Lise bagefter, ser det ud til. Men JEG sender ikke noget hele vejen til NY med Postdanmark priser. Gør du?

  2. Julie Gajhede

    Jeg tror jeg er feminist. Og jeg tror det er fordi, jeg har brug for, at tro på, at kvinder kan alt. Også redde verden.

  3. Helene

    Jeg er feminist. Jeg går ikke ind for kvoter og tvungen barsel, men jeg går ind for ligeløn, lige muligheder og en tro på at at kvinder er lige så meget værd som mænd. Jeg er feminist fordi at vi stadig ikke er lige i samfundets øjne – f.eks. er kvinder stadig dem der anses for at have ansvar for hus og børn. I ethvert interview med erhvervskvinder bliver de spurgt hvordan de får kabalen melle familie og karriere til at gå op – underforstået at hjemmet er kvindes ansvar og at hun er en dårlig mor for ikke at være hjemme hos børnene – samttidig ved jeg ikke hvor mange gange jeg har oplevet en mand med stolt i stemme fortælle at hver onsdag går han tidligt, så han kan følege tvillingerne til svømning – som om det er en præstation ud over det ekstraordinære… hvem mon henter børnene resten af tiden? Hvis kvinder vælger at være hjemme – fint! Men lad være med at tage udgangspunkt i at det er hendes ansvar.

    • Jeg er helt enig Helene. Det er lige så tit diskursen, hvor det at manden påtager sig en opgave, der traditionelt har været kvindens, skal hyldes som var det messias’ genkomst. Det er en ble, bassemand, og mor får ikke stående ovationer, når hun skifter den, så hvad havde DU regnet med?

  4. Anna

    den vil jeg da gerne vinde! Kunne godt bruge lidt feminisme i hverdagen

  5. Jeg er generelt bare træt af -ismer. Også feminisme. Jeg vil have lov til at danne mig en mening fra situation til situation uden automatisk at være proppet i en kasse, hvor jeg forventes at mene noget bestemt om en anden problemstilling også. Hvis du forstår? Men det kunne være interessant at læse, hvad hun skriver!?

    • Ja, det virker egentlig lidt småbureaukratisk at man altid SKAL gå igennem den samme beslutningsproces og helst skal nå frem til det samme hver gang. For selvom jeg går ind for kvinder, kvindelighed og (gys!) feminisme, skal jeg vel ikke holde med hver eneste kvinde, der krydser min vej BARE fordi, hun er kvinde?

  6. B

    Jeg er vist sådan lidt både og… Jeg synes det er bunduretfærdigt hvis en kvinde og en mand (med samme forudsætninger/erfaring etc.) får forskellig løn for samme arbejde. Men jeg synes desværre også jeg oplever at nogle feminister råber højt om ligegyldige ting. Jeg tror det er et område hvor det er værd at “vælge sine kampe”. For ja, sådan i teorien er komplet ligestilling da en god tanke, men der er jo også bare områder hvor der er forskel på kønnene.
    Jeg synes også det nogle gange er tæt på at pege i en retning af misforstået kamp (i mangel af bedre ord). F.eks. når der er tale om der skal laves kvoter for eksempelvis andelen af kvinder i bestyrelser/på topposter osv. Jeg ved godt det er for “vores” skyld, men jeg ville personligt hade at have fået en eller anden stilling, og så gå bagefter og være i tvivl om, om jeg fik det fordi jeg var den bedst kvalificerede/den de helst ville have, eller om jeg i virkeligheden blev ansat for at opfylde en kvote…
    Så, feminist? Tjaa, det varierer fra sag til sag 🙂

    • Åh, jeg forstår dig så godt. Men måske er det også noget, vi skal bryde ud af. Tror næppe, jeg kender en mand, der ville have skrupler ved samme ordning. Foran i køen, højere løn og et hul skabt kun til mig, siger du? Jatak. I bund og grund er kvindekvoter vel også bare et skridt mod lige vilkår, fordi så mange lederposter i årenes løb har været forbeholdt ubevidste mandekvoter?

  7. Louise Nyhus

    I 10. klasse var jeg overbevist om, at jeg var feminist! Ingen BH, ingen make-up, ingen overskud til mænd – overhovedet! Idag er det en lille smule anderledes, jeg elsker min BH, mit make-up og især mænd! Men det jeg har taget med mig og som er lige så vigtigt for mig nu som dengang er; Søstersolidaritet.

  8. Line

    Nu er det ikke fordi jeg går rundt og præsenterer mig selv som feminist, eller brænder bh’er, eller har hår under armene, eller i det hele taget råber op. Og jeg drømmer da især ikke om at være en mand.
    Men når det kommer til stykket, er jeg vel dybest set feminist, og jeg tror helt ærligt, at vi alle sammen er det. Eller bør være det. Også de fleste mænd (de kloge af dem). For feminisme handler jo om ligestilling. Om ligeløn og ordentlig, fair behandling af alle – uanset hvilke kromosomer du er født med. I ordet ligestilling ligger der jo ikke en skjult dagsorden om, at kvinder skal være OVER mænd. Jeg synes heller ikke alle skal behandles ens, – men det skal ikke være kønnet der afgør din skæbne. Hverken den ene eller anden vej.

    Nå, men øhm, så tør jeg heller ikke udtale mig mere om det, før jeg har læst bogen, ik’…

  9. Nina

    Mine tanker om feminisme er, at det er pissesvært… På en eller anden måde synes jeg nemt at der bliver selvforstærkende. Altså at jo mere vi snakker om ulighed mellem mænd og kvinder, jo mere kommer der ulighed.

    Men når det så er sagt så bliver jeg edderspændt rasende over forskelle begrundet i køn. Og også over kvinder der insisterer på at barslen er “deres”. For hold nu kæft hvor de ødelægger det for os andre!

    • Ja, det svære ved feminisme er jo, at den gerne skulle repræsentere alle kvinder. Som køn. Men vi er jo så forskellige som dag og nat.

  10. Jeg er feminist. Og det er jeg fordi jeg mener kvinder og mænd skal have lige muligheder her i livet. Og det mener jeg ikke vi har endnu. Og at sige at man er feminist er at rulle ind på øretævernes holdeplads. Jeg brænder ikke bh’er- og nogle siger det vist også bare er en myte. Men i al fald gad jeg rigtig godt læse Morans bog, og finde ud af hvad hun synes feminisme er. For det er der dælme mange bud på.

    • Det er de mange bud, der forvirrer mig. Også fordi, jeg ikke synes at alle sammen er lige gode. Men de gode af dem, dem som man skal tænke lidt for at forstå, når jeg bare ikke altid frem til igennem ramaskriget i medierne og de misforståede fruentimmere, der vil diktere, hvad jeg skal mene, hvis jeg har feministiske tendenser. Suk. Jeg tror, vi er ret enige.

  11. Jamen øh, Trix. Du er da lige så klar i mælet, som mig. Jeg bliver lige så træt som dig. Mindst.

    Og det er jo netop rart at hun tænker tankerne og vi bare kan nikke. Og fordi hun er lidt brovten, og det kan vi jo for fanden da forholde os til. Det er en jargon vi kender. Jo jo, det bliver lettere sådan.

    Jeg vil ikke vinde, husk lige det, ikke sende den til mig, når jeg nu har den allerede.

  12. Jeg vil virkelig gerne læse den. Tror nemlig, jeg er for lidt feminist, hvis man kan være det? Jeg kan slet ikke hidse mig op over sådan noget. Og smører gladeligt madpakker til hele hytten uden at brokke mig over, at manden ikke gør det. Men det bør jeg måske lave om på?

    • Jeg tror også, at feminisme kan være at stå på din ret til at glæde din familie, selvom det måske er en klassisk kvindelig dyd, du gør. Man skal vælge sine kampe, og jeg ville nok glo lidt, hvis du bandt din mands snørrebånd, eller altid skulle handle ind med børn på slæb, så han kun ‘læse avisen i fred’, men for at du får ti minutters pusterum i køkkenet med leverdreng og klapsammenmadder og at du er kvinde samtidig med, det kan altså ikke få mit pis i kog.
      Herhjemme laver jeg stort set al mad, fordi den Sunde og Raske KUN kan kokkerere med hakket oksekød. Han gør det gerne, men der er grænser for, hvor tit jeg gider æde de samme fire retter… 🙂

  13. SA

    Jeg er på den med at det varierer fra sag til sag!
    Nogle gange får jeg sgu lyst til at bede kvinderne om at holde kæft!
    Har mødt flere kvinder bruge ordet “ligestilling” udelukkende for at få deres vilje.. Mænd går
    helt i baglås når det ord bliver brugt.

    • Helt enig, SA! Og det er de kvinder, som ødelægger argumentationen for alle andre. For næste gang, man skal bruge ordet ligestilling over for den samme mand, hvorfor skal han så lytte efter? Det var jo bull shit sidst, ikke? Åhhh. Ville være nemmere, hvis en del af de mere…. hysteriske… fruentimmere landet over, vandt diskussioner på at give sig til at græde fremfor at ødelægge feminisme som koncept.

  14. Katja

    – Jeg får alvorligt ondt i hovedet når folk snakker om “kønskvotienter” til diverse topposter, jeg ville aldrig betræde sådan en stilling hvis der var den mindste sandsynlighed for at jeg var der på grund af en kvote, for så var jeg måske ikke den rette til jobbet. Uden kvotient vil jeg dog ekstremt gerne.

    – Jeg får også ondt i hovedet når selvproklamerede feminister laver mine personlige valg til “samfundets” valg. Nej, jeg barberer ben fordi jeg har lyst, ikke fordi samfundet siger at jeg skal, jeg elsker nybarberede ben, punktum!.

    – Jeg er ligeglad med om diverse cafe ejere forbyder amning på deres cafeer. Det er deres Cafe deres regler. Jeg bliver træt når folk gør et problem ud af det.

    – Jeg bliver glad og ser lys i fremtiden når der er masseprotester i Indien imod indiske mænds “ret” til at voldtage kvinder.

    Desuden kunne jeg godt tænke mig at vinde bogen, er personligt ret forvirret når det kommer til det her med feminisme. Jeg synes det er lettere at vurdere ud fra enkelte sager, men hvilke sager handler egentlig om feminisme??

    • Du lyder ellers meget klar i mælet Katja. Tror faktisk, at det kan hjælpe hele verden, hvis alle mennesker lige tog stilling til de ting du nævner herover. Så kan vi lige se, hvor vi står kollektivt.

  15. Kirstine M

    Jeg har det faktisk lidt svært med ordet ‘feminist’. Det bliver lidt angstprovokerende for mig, det lugter lidt af højlydte diskussioner om hvem der har mest ret og hvem der skal holde kæft, af kvinder der hader mænd og omvendt. Jeg har brug for nogle andre konnotationer, jeg har brug for at feminisme og ‘feminist’ bliver en betegnelse alle kan bruge om sig selv, selv mænd.
    Jeg tror på ligestilling, som en menneskeret alle burde kæmpe for – mænd, kvinder og de, der svæver imellem kønskasserne.
    Jeg vil rigtig gerne vide mere om en feminist bekendelser – måske er de ikke så uhyggelige som jeg tror.

    • Måske skal vi ændre det til humanist og insistere på, at det er det nye sort? Eller menneske-ist? Bare noget, der indikerer at vi tror på ligevægt, ligestilling og lige vilkår?

  16. Jeg er ikke feminist. Undskyld! Jeg er nok mere mandschauvenist, hvis der endelig skal -ist på. I hvert fald ift. det, de højtråbende (i følge mig misforståede) feminister råber om i mediebilledet. Jeg tror på, mænd er meget bedre til nogen ting, ligesom kvinder er meget bedre til nogen ting. At de ting, mænd er bedst til, er det, der giver prestige og værdi i vores type samfund, er ikke nødvendigvis noget, vi kan blame mænnerne.
    Den diskurs er vi også selv med til at skabe!! There I said it! Men jeg vil herregerne læse bogen og få udvidet mit til tider snævre verdenssyn!!

    • Jeg tror langt hen ad vejen, at du har ret. Men bare fordi kvinderne traditionelt har været sat bagud, synes jeg også godt, at mænnerne kan blames lidt for, at de i dag fører på prestigeposterne. Jeg går ikke ud fra, at det var en kvinde selv der sagde ’stemmeret? Nej, det er sgu for meget for mig, jeg vil hellere bage et majsbrød’…

  17. Trine O.

    Nu har jeg hørt så meget om den bog. Derfor kunne jeg virkelig godt tænke mig at læse den.

  18. Maria

    What you said!

  19. Anette

    Var barn i 70’erne og har et blandet forhold til feministerne 🙂
    Vil gerne beholde min bh og jeg var blevet sur hvis jeg skulle gi min barsel til min mand!
    Kunne være rart at høre lidt nye ord om feminisme, kommer altid til at holde mig lidt for ørene når de sure siger noget

    • Haha. Kender godt trangen til at stikke en finger i hvert øre og råbe ‘LALALALALAAA’, når det hele bliver lidt for langhåret…

  20. Lise Jørgensen

    Jeg synes ikke jeg er feminist, jeg synes bare ikke at noget skal forfordeles på grund af et køn. Der er nogle ting der fordelagtigt bør foretages af det ene eller andet køn af fysiske grunde. Jeg bliver faktisk allerede træt af at tænke på hele dette emne.
    Gad godt læse bogen og forstå hendes synspunkter, så jeg selv kan udvide mine synspunkter. Forhåbentlig.

  21. Min mor har lært mig at stå på min ret. Og det er for mig meget det, feminisme handler om. Ikke så meget femi- som egentlig bare person-istisk. Jeg véd, hvad jeg er værd, og jeg vil fandme have, at verden anerkender det. Uden at skele til, om jeg er mand eller kvinde, men blot skeler til det, at jeg er menneske.

  22. Rikke P.

    Jeg har det helt fint med flere kvindelige topledere og chefer – så længe det ikke er min chef, der er kvinde. Har aldrig prøvet det, men tanken tiltaler mig ikke.

    Det var også møg-irriterende at min bank-mand blev erstattet af en bank-dame. Min begrundelse for irritationen: Hun var kvinde og havde tilmed samme fornavn som mig – og sådan en kan man jo ikke tage seriøst! Hun var da sikkert dygtig nok, men jeg er glad for hun skiftede filial, og jeg havde mulighed for igen at få en bank-MAND!

    Jeg burde måske læse denne bog, så jeg kan få nogle perspektiver på plads.

  23. Jeanett

    Øh bøh what she said 😀

Skriv et svar

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén