Category: Livsstil (Page 2 of 2)

Jeg skal nok snart holde kæft med det her LCHF-noget

Ikke engang en uge inde i projektet er jeg allerede blevet træt af, at jeg ikke er bedre til at styre, hvor meget jeg taler om mad.

Sådan var det også med træning. Og  det stopper ikke, bare fordi jeg bliver klar over, at jeg snakker meget om mad og træning.

Har gjort mig tre observationer i dag:

– Jeg er så uvant med fede mælkeprodukter, at jeg konsekvent lugter til min fløde og tror, den er for gammel og er blevet dårlig. Så ryster jeg den, og hælder lidt ud i vasken, som ser fint ud. Så hælder jeg en my på min finger og konstaterer, at alt er som det skal være. Jeg har bare drukket skummetmælk og intet andet i så mange år, at jeg ikke ved, hvordan fløde lugter.

– Har mærket en effekt for første gang i dag. Jeg er stadig i tvivl om, om jeg gør det rigtigt og er ret sikker på, at der er noget vigtigt, jeg har overset. For sådan er det gerne med mig. Men i dag syv timer efter min morgenmad tænkte jeg ‘fuck, jeg er sulten’. Havde travlt på job, så fik ikke mad før jeg kom hjem 20:15 (Spiste morgenmad 10:30). Men det gik. Ingen panik. Ingen koncentration, der svigtede på jobbet og vigtigst af alt – intet hysteri som følge af blodsukker. Det var ret fedt.

– Hvad der er knap så fedt er så, at jeg tror, jeg spiste for meget aftensmad. Lige midt i maven, gjorde det ondt, da jeg havde fortæret lidt røget ørred, camembert, avocado, chorizo og rødkålssalat. Som hvis du spænder din hårelastik for meget. Jeg tror simpelthen, at man mave blev lidt for fyldt. Men det har jeg aldrig kunnet mærke før. Ikke, hvor det kun var det. Der har været oppustethed, blodsukker, træthed og en generel overfyldthed, som har fortalt mig, at den sidste portion var en dårlig idé. Det her kunne ikke mærkes nogen andre steder. Kun lige inde i midten af maven. Det MÅ da være det, ik’? (Eller et mavesår?)

LCHF tanker og den der food processor

Okay. Kan se, jeg allerede har jokket godt og grundigt i spinaten (før den blev hakket, høhø), da jeg bad om råd til en food processor. For blandt jeres meget fine råd, nævnes det, at en køkkenmaskine måske kunne være en bedre løsning.

Ahem.

ER en food processor ikke en køkkenmaskine? Altså, den hører til i køkkenet, men er det ikke to sider af samme hakkende sag? Jeg frygter, at jeg ikke kommer uden om at læse lidt selv for at blive klogere. Forbandet.

Men mens vi venter på Godot, har jeg købt for 100 kroner håndmixer i Føtex til min tredje dag, hvor jeg leger LCHF-ish. (Ish, fordi jeg stadig ikke helt har forstået, HVOR meget mælk man må få?)

Men i dag har det ført til en del erkendelser. Så som:

– Blomkålspizza bliver bare ved og ved og ved med at lugte af fims. Intet i verden kan afhjælpe det. Kunne lige så godt have flået en dåse makrel frem på jobbet. Det hjalp IKKE, da jeg lunede den. På kontorets brødrister…

– Er du skeløjet de der fibre suger meget? De første to pandekager var almindelige danske, men efterhånden som dejen stod og ventede, gik vi mere og mere i amerikansk mode. Det er egentlig okay, for det var planen fra starten af.

– Og on that note – når man gerne vil gøre lejen let, fluffy og amerikansk, kan det være klogt at piske æggehviderne stive. Tænkte jeg. MEN det kan vel heller ikke skade at piske piskefløden stiv, så den også giver fylde og luftighed til projektet, tænkte jeg. Men jeg skulle nok have tænkt lige et sekund mere, før jeg blandede piskefløde og æggehvider sammen og forsøgte at overbevise de to komponenter om, at de skulle stivne. Plus og plus giver minus, kan jeg afsløre her.

– Når man ganske ureglementeret har købt lidt Agave-sirup (Øko, uha uha) og ganske liberalt (som det hedder) strinter en smule ud over pandekagerne for at få en velkendt farin-smag, der er noget af det bedste i verden, skal man nok lige genoverveje siruppens konsistens. Lad os bare sige, at min kjole skal lægge i blød, inden jeg vasker det.

– Hold kæft, det er dyrt at spise sig mæt i kød, grønt og fedt og købe de småting ind, som gør det værd at spise sig mæt i kød, grønt og fedt. (Agave sirup, koldpresset olie, bøffer, loppefrøskaller, masser af frisk grønt og en lækker cheddar).

– Og nu har Stine og jeg forvirret os selv (og mest mig) tilstrækkeligt. Er LCHF en kur eller hvad? Eller en “livsstilsændring”? Hvor mange tænker ‘Det her, det er edderbrodermig sådan, jeg skal spise resten af livet?’. Ja, vi spørger bare…

Trix på udflugt: Vestjylland og soldater-ville

Har alle haft en god weekend? God uge i sidste uge? Kunnet holde varmen og finde ud af at gå i ly, når det har regnet? Godt at høre.

Jeg er klar over, jeg har været lidt væk. Det er fordi, jeg i dén grad snart skal holde op med at melde mig til ALLE underlige begivenheder, jeg falder over. På én gang.

Bevares. Det er forholdsvist ufarligt, når jeg bare får rodet mig over i Silvan på den anden side af vejen, hvor jeg skruer fars julegave sammen:

IMG_20131029_194916

Til trods for skævhed, manglende vandsikring og generel uduelighed, har jeg faktisk gjort mig umage med at lave fuglehuset her til min far. Måske køber jeg ham også en gave. Bare for at han ikke skal tro, jeg ikke kan lide ham.

Men udover de harmløse hyggevents, der er overstået på et par timer, så har jeg også fået rodet mig ud i noget med hæren. Hele sidste uge. Og helt ærligt, ik’? Så havde jeg ikke tænkt igennem, at en uge på en pløjemark i Vestjylland i øspisregnvejr, med mennesker som allesammen kender hinanden, men ikke kender mig og som ikke kan lide journalister, men til gengæld taler et hemmeligt indforstået sprog, der for almindelige civilister lyder ligesom ukendt som russisk, godt kunne gå hen og blive en udfordring. En meget våd og kold udfordring.

IMG_20131104_201152

IMG_20131105_191817

Inklusiv udfordrende sovefaciliteter:

IMG_20131105_000445

Men med ENORMT søde mennesker, der uden problemer kan gennemskue, hvordan man gør mig glad igen:

IMG_20131105_194138

Og til trods for, at jeg endte med at dele telt med otte fremmede mænd.

IMG_20131105_193437

Og får viiiirkelig våde tæer

IMG_20131107_074436

Så hyggede jeg mig faktisk. (Selvom feltrationer ALDRIG bliver min kop the)

IMG_20131106_080253

Forsøger stadig at fordøje oplevelsen og finde frem til, hvad jeg egentlig synes om det hele. Jeg har stadig ikke besluttet mig.

Men jeg var dog nødt til at anti-soldate lidt efter hjemkomst, for ligesom at ryste oplevelse, machoheden og de sure sokker af mig. Løste problemet med internetshopping og en infamt stor flaske bobler.

IMG_20131108_142524IMG_20131111_124218

Har du også foretaget dig noget dumt og uovervejet?

Favourites: Home

IMG_20131031_144844Hjemme på den hvide bogreol, der dagligt sukker og klager under vægten af vores alt for mange bøger, står de her.

De blev fisket op af et net for måske seks år siden? Deromkring i hvert fald. Camilla skulle til Australien i et år, og var i fuld gang med at rydde ud i gemmerne hos de gamle i Tarup. Jeg fik dem.

De flyttede ind hos mig. Og er siden flyttet med mig fem gange. Hvis jeg havde vidst den gang, at Camilla, som på mindre end et år var blevet en af de vigtigste mennesker i mit liv, ville blive væk i flere år og endda gifte sig ind i Australien, havde jeg nok forsøgt at stjæle noget mere fra hende.

Men de har faktisk gjort det godt. Jeg bliver så glad af mine to robotter. Der ikke virker og kun sjældent bliver støvet af.

Fordi de minder mig om, at to piger der starter med at tænkte “Slap nu aaaf, hun er bare ALT for meget”, kan ende som bedsteveninder. Da vi snakkede sammen første gang til en nytårsaften, fandt vi hinanden grænseløst irriterende. Først senere indså vi, at det var fordi, vi var så ens.

Alligevel fik vi rodet os ud i en aften i min lille lejlighed, hvor Camilla mistede 30 % af sit hår til et forfejlet piberenserprojekt, og hvor vi røg os baskerskæve for ligesom at overkomme skuffelsen, da hendes hår gik i stykker og krøllerne til forveksling lignede almindelige bølger. Og Cecilie, aftenens buffer-veninde, gik omkuld med madforgiftning og måtte ørle sig igennem natten, mens Camilla og jeg tog på Boogies midt i foråret. Og vågnede næste dag som veninder.

Den sommer gjorde vi alt sammen. ALT. Vi tog i kirke direkte efter en bytur og gik til nadver. Vi brød love. Vi grillede i min have. Dansede og drak små kolde. Vi tvang gang på gang dj’en på Boogies til at spille Do Your Thing. Vi fulgte med i hinandens kærlighedsliv. Og lige pludselig var hun ikke i Danmark mere. Jeg følte, vi LIGE havde fundet hinanden – og så rejste hun.

Men her i sensommeren skete noget, jeg næsten havde opgivet håbet om. Camilla flyttede hjem. Med sin mand. Til Danmark. Og nu behøver jeg ikke have travlt med at suge hende til mig. For denne gang rejser hun ikke lige foreløbig. Alligevel craver jeg en kaffedate noget så grusomt. Og bliver mindet om det, hver dag, når jeg kigger på mine robotter.

Page 2 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén