Trixyworld

Den er god nok, du er gået rigtigt

Category: Livsstil (Page 1 of 2)

Da Trix rejste til US of A

Jeg har fundet løsningen på alle fremtidige rejsealbum.

Sagen er den, at jeg oftest kommer hjem og har taget i omegnen af 1000 billeder fra en tur. Det var i hvert fald det, der skete, da min skønne veninde Rikke og jeg rejste fem uger til USA. Og hvordan får man så folk til at kigge med til den bitre ende?

Svaret er her:

 

 

Life is good, si?

2014-03-23 17.15.51 2014-03-23 11.22.14 2014-03-15 16.34.47 2014-03-15 11.24.40 2014-03-09 14.26.08 2014-03-08 17.39.08 2014-03-08 11.26.57 2014-01-21 13.23.04 2014-01-21 13.21.23 2014-01-21 08.36.19

Samme længdegrad – voldsom tidsforskel

Mit vækkeur ringer klokken 9 og ikke klokken 7 eller 8, som jeg er vant til hjemmefra (eller 4, når der er morgenvagt på radioen).

Men oftest bliver klokken 11 før jeg får slæbt mig op og ud af sengen. Det der med at have et værelse, der ikke har noget naturligt lys fucker i DEN grad med min hjerne. Ironisk nok står jeg ofte op før lejlighedens spanske beboer. Og i de to tilfælde, hvor vi har haft besøg af håndværkere og malere omkring klokken 9, er hun faktisk gået i seng igen, efter de er kørt.

Så stener jeg. Fordi jeg først kommer op klokken 11, og liiige skal lave lidt morgenmad, kommer jeg ikke så meget ned og træne som situationen indbyder til. Men jeg får tit lige besøgt en hyggelig solbelyst café, hvor jeg nyder et kapitel i min bog og en kop kaffe på vej i skole.

Jamen, på vej i skole spørger du? Ja. Jeg har ingen dage, der starter før 13:30. Til gengæld har jeg to dage om ugen fri klokken 18 og to dage om ugen fri klokken 20.

Konsekvensen af det er blevet, at jeg har fået en enormt spansk tilgang til det der med aftensmad. Jeg forstår sgu godt, hvorfor de ikke få spist aftensmad før klokken 22. Oven i de sene skoletimer, skal det lige nævnes, at det er uhyre uhøfligt at snacke i timerne. Faktisk foretrækker de, hvis du kan vente med at tage en tår vand fra din flaske eller spise tyggegummi til pausen. Så mens vi sidder til Journalistic Production fra 18-20 forsøger mine tarme at begå selvmord.

Og hvis man først spiser aftensmad klokken 22, og så lige ser lidt film på computeren, skyper med den Sunde og Raske og forsøger at rydde lidt op eller sortere vasketøj inden sengetid, ja, så kommer man først i seng ved 1-tiden. Og gæt så, hvad der sker næste morgen, når vækkeuret ringer kl 9?

Det er skruen uden ende. Jeg kan ikke helt regne ud, hvordan jeg kan undgå at fucke mine morgener gevaldigt op. Jeg er typen, der helst skal have noget RIGTIGT at stå op til. I en sommerferie, er det først til allersidst, at jeg begynder at vågne ved 8-tiden af mig selv. Håber dælme, at den evne indtræffer snart i España.

Men hvis i vil have mig undskyldt, klokken er 13 og jeg må hellere lave noget morgenmad.

Her er lidt miks fra den sidste uge, de fleste kan du også finde på instagram: Trix5k.

Ville du stadig elske mig, hvis jeg gik i de her bukser?

Ville du stadig elske mig, hvis jeg gik i de her bukser?

Modebilledet hernede taler enormt meget til min leolover.

Modebilledet hernede taler enormt meget til min leolover.

Endelig. Pizza med fire oste.

Endelig. Pizza med fire oste.

Statement-halskæden er rykket op. Nu kalder vi den statement-hårbåndet.

Statement-halskæden er rykket op. Nu kalder vi den statement-hårbåndet.

SMS fra Mormor. Jeg elsker det.

SMS fra Mormor. Jeg elsker det.

Mit lokale bageri. Friskpresset appelsinjuice og croissanter er favoritterne.

Mit lokale bageri. Friskpresset appelsinjuice og croissanter er favoritterne.

Den tidligere omtalte halskæde, der nu ikke længere er på tilbud. Pokkers.

Den tidligere omtalte halskæde, der nu ikke længere er på tilbud. Pokkers.

Barcelona update #4

M er mester i det for tiden. Jeg har mestret disciplinen, hver gang jeg har skiftet redaktion de sidste to år. Du kender det fra alt, der er nyt.

Der er ikke energi til noget andet. Jeg forsøger at lære navnene på 40 nye mennesker (Jeg kan Liz). Jeg har fundet min skole på bjergsiden af Tibidabo, hvor jeg er nødt til at gå halvanden kilometer for at komme i skole. Godt for røven, knap så godt for min personlige odør, når jeg bagefter skal hænge ud med fremmede.

Et af de fag, jeg er tilmeldt, er ikke blevet oprettet og jeg skal finde et nyt inden for en uge, så jeg når 15 ects point. Ellers er der ingen BA, når jeg kommer hjem.

Det ene øjeblik klaprer jeg tænder, det næste kampsveder jeg og midt imellem får jeg bare ikke skrevet noget som helst. Når jeg er færdig med at socialisere med fremmede mennesker, mangler jeg stadig et spansk telefonnummer, en bankkonto, mit NIE-nummer, månedskort til metroen, en ny lejlighed og mit erasmus-stipendie. Samtidig hænger jeg ud med mine to nye veninder, Line og Camilla og forsøger at sippe så meget vin, stemning og Barcelona, som jeg kan.

Ja, og så skal jeg helst også træne og feste med de der nye fremmede mennesker, og det jeg trænger mest af alt til lige nu er faktisk en siesta.

Så kan vi ikke snakkes ved senere? Hejhej

2014-01-30 20.11.26 2014-01-31 08.35.50 2014-01-30 18.06.20 2014-01-30 17.15.35 2014-01-30 16.22.11 2014-01-29 18.11.53

Ruller om på den anden side

Hvad? Er det onsdag? Og jeg befinder mig i en fantastisk storby, som jeg slet ikke kender godt nok endnu?

Og hvad så, hvis jeg har rablet om, HVOR meget jeg skulle træne, når Rikke og Pernille smuttede hjem. Og klaget over, hvor meget tøjet strammer. Hvilket ikke er blevet bedre gennem de sidste fem dages sangria-marinade og tre restaurant-måltider om dagen. Med sangria. Og cappuccinoer. Og tapas, crossainter, cava, kir royal, crepes og cola. Og sangria. Fik jeg nævnt sangria?

Og who cares, hvis jeg har været så meget ude, at mit værelse nu til forveksling ligner mit rodede soveværelse hjemme i Danmark, delt op i tøjbunker med ‘beskidt’, ‘beskidt men kan gå i en snæver vending’, ‘let benyttet’ og ‘jeg aner ikke, hvad den kjole laver uden for skabet, den strammer helt vildt’.

Og jaja, jeg fik endnu et loppebid i nat og jeg har stadig ikke haft held til at finde en støvsuger, som man kan betal sig fra. Til gengæld har jeg brugt resten af måneden budget på gaudi-attraktioner, restauranter og, ja, sangria. Men det bliver ikke i DAG, at alt det ændrer sig.

Den eneste rigtige plan i dag var at tage ned og svømme efter afskeden med pigerne. Da den gik i vasken, blev den eneste rigtige plan, at tage ned og svømme, når morgenmaden havde lagt sig. Well, nu spiser jeg frokost og guess what? Jeg er jo NØDT til at vente på, at den har lagt sig, før jeg kan tage ned og svømme.

Det der ferie er hårdt. Selv andre menneskers.

Familiaen:

2014-01-20 12.27.22 2014-01-20 12.27.38

Det imponerende klunkeudvalg hos Zara Home:2014-01-21 12.11.09

Tapas, lidt for sent:2014-01-21 15.05.10

Barcelona Update #1

Rikke og Pernille er her. Derfor ikke så meget sammenhængende snak. Men i skal da ikke snydes for ALT.

For eksempel har vi konstateret, at man uden problemer kan finde et sted at drikke sig fuld på en søndag.

At det koster 8 euro at komme ind i Park Guell, og selvom vi er villige til at trave hele vejen derop, kan man alligevel godt ombestemme sig ved udsigten til at smide (så mange) kolde kontanter for at gå mere rundt. I en park.

Efter to nætter uden bid, gik jeg så småt og troede, at jeg var fri for utøj og at hysteriet mest var i mt hoved. (De er stadig ikke i nogen andre rum i huset). Men i dag er jeg vågnet med nye bid på begge fucking albuer. Man rammer bare albuerne infamt mange gange på sådan en almindelig dag, og det starter en lavine af klø hver eneste gang. For ikke at tale om, at den paranoide kriblen er tilbage i min krop konstances. Hjælp!

Juan No er blevet en slags slagord i lejligheden, men jeg vil bare gerne sige, at hvis man vrissent siger No me toques!, så har man sagt “rør mig ikke” til klamme, gamle mænd. Og alle andre, der kan finde på at røre ved en i øvrigt.

Jeg har allerede brugt for mange penge. Send gerne flere. Nogle at de for mange penge, har jeg brugt på bukser. Og da jeg så skulle klippe det (alt for) store vaskeanvisningsmærke ud af buksen, klippede jeg også lige et fikst hul i bagen. På buksen. Så de nu er ødelagte. Og jeg kan ikke sy. FML.

Vi har fundet (Jeg fik det så vist af hende her) et sted, hvor du kan få blåbærpandekager og eggs benedict til morgenmad. Along side med en mimosa i øvrigt. (Fik jeg nævnt, at alkohol ofte koster det samme/lidt mindre end en cola eller flaske vand på spisesteder?)

Og så tror jeg så småt, at jeg har fundet arvtageren til verdens grimmeste kuffert nede i min lokale rodebiks – LEOLOVE:

2014-01-17 14.51.32

2014-01-19 12.24.11 2014-01-19 13.17.58

Et hav, et hav – mit kongerige for et hav

Mandag var igen udforskelsesdag, og jeg valgte at gå i lige linje fra vores hjem til havet. Turen er lige godt 3 kilometer og kan som sådan i københavner-tempo tilbagelægges på cirka en halv time.

Jeg gik glad og frejdig lidt over middag med den klare plan at se vandet og få noget frokost, inden jeg skulle mødes med Camilla klokken 16.

Men så let går det bare ikke, når man går i glo tempo og skal tage billeder af alt. Det tog mig det meste af to timer at gå de skide tre kilometer og jeg var døden nær af sult, da jeg nærmede mig vandet. To gange faldt jeg over restauranter med et passende antal spaniere på, og overvejede kort at gå ind og få noget mad. Men da var jeg alligevel så tæt på vandet, at jeg var nødt til at gå videre.

Jeg elsker hav. Virkelig meget. Men jeg troede alligevel ikke, jeg var typen, som ofrede min frokost for at stå den 13. januar og dyppe tæerne i Middelhavet til stor morskab for menneskerne på restauranten bag mig. (Det hjalp ikke, at jeg først skulle lirke mine strømebukser af inden under kjolen).

Men det er jeg. Jeg. Der altid tænker på mad. Droppede frokosten for et hav. (Og en i øvrigt dejlig gåtur).

Senere mødtes jeg ganske rigtigt med Camilla, men hun fik hældt så mange gode historier, glas med cava, kaffer, drinks og tapas i mig, at jeg kun tog ét billede. Og det var af en drink sidst på aftenen. Flot Trix.

2014-01-13 14.38.44 2014-01-13 14.41.25 2014-01-13 14.42.35 2014-01-13 14.43.56 2014-01-13 14.45.27 2014-01-13 14.46.48 2014-01-13 14.49.33 2014-01-13 14.54.51 2014-01-13 15.00.50 2014-01-13 15.06.13 2014-01-13 15.06.17 2014-01-13 20.45.53

Mit første mañana

Jeg har egentlig udtænkt indlægget: “A sea, a sea – my kingdom for a sea”, men så skete der noget.

Og her, cava, tapas, gåtur, sight seeing, mere cava, drinks, aftensmad, drinks, kaffe og to helt nye mennesker senere, har jeg misset godnatopkaldet fra den Sunde og Raske, mine roomates har skrevet for at sikre sig, jeg var ok og jeg bliver simpelthen nødt til at gå i seng.

I kan få et billede fra metroen, til vi snakkes ved i morgen.

2014-01-13 15.31.47

Så ved jeg julen kommer

I går pyntede vi op. Hørte julemusik. Dansede kinddans der, hvor der skal stå et juletræ fra på lørdag.

I Lidl “kom jeg til” at købe for små 150 kroners blandet skumslik, chokolade, brunkager og honninghjerter. Og pludselig. Midt i Bamses jul på Muligvisvej, kvalmen fra den billige tysker-chokolade og banden og svovlen over, at vi hverken har hylder eller billeder oppe i lejligheden (Bevares, vi har også kun boet her halvandet år), kom den snigende. Julestemningen.

Den hvor man lige sukker dybt. Husker året med kælken. Skænker et glas mælk til kagen. Kigger nogen i øjnene og siger forelskede ting og skriver fem julekort, som der er en reel risiko for, jeg aldrig får sendt.

Jeg elsker det.

For mig er julestemning at åbne kassen med julepynten i og gense glimmerkuglerne og komme i tanker om ting, man havde glemt. Det er julestemning at høre ‘Driving home for christmas’. Det er julestemning at spise det første honninghjerte. Det er julestemning for mig.

Men hvad er julestemning for dig, tænker jeg. Mest fordi, jeg også vil lave en konkurrence. Jo sgu! En Instagram-konkurrence.

Tag et billede af noget, der er julestemning for dig. Tag det med @trix5k og #såvedjegjulenkommer.

Jeg trækker lod den 16 december om et eller andet julelækkert. Ja, jeg har ikke lige fundet på hvad endnu. Skal lige prøvesmage lidt flere muligheder først. Men det bliver sukkerfyldt og julet, tør jeg godt love.

Har i lyst til at lege med?

IMG_20131205_202717 IMG_20131205_202815 IMG_20131205_203130

Ketose Schmetose

Har haft sådan en uge, hvor jeg har sat mig ind i, hvad det nu er, forskellen på ÅOP og nominel rente præciiist er og hvorfor det er vigtigt at have en budgetkonto. Det er hårdt for hovedet, kan jeg godt fortælle jer.

Alligevel er jeg ret sikker på, at det ikke var fine bank-ord, der slog mig ud i går men derimod ketosen. Det der, når kroppen ligesom er løbet nok tør for kulhydrater til, at den skal slå over til at køre primært på fedt.

Det er faktisk anden gang, men i sidste uge nåede jeg kun lige at tænke ‘hov!’, før jeg gik på druk og droppede LCHF for et par dage. Første gang blev jeg ret svimmel fredag eftermiddag. Som når man rejser sig for hurtigt op, og blodet suser fra hovedet – bare i længere tid. Men efter en times roden rundt i min krop og forvirring, var det som om min krop skiftede gear. Som når du kører 55 km/t og skifter fra tredje til fjerde gear. En meget rar fornemmelse. Glat. Rolig. Det var lækkert.

I går trænede jeg mig selv ind i ketosen. Eller. Det kom i hvert fald efter træning med Stine. Jeg kunne ikke drikke nok. Jeg var så tørstig. Og selvom jeg drak nok halvanden liter vand, kom den ondeste pande-hovedpine alligevel tordnende og dunkede hvert pulsslag alt for varmt og insisterende igennem mit hoved. Jeg skyndte mig at gå i seng (Jaja, EFTER vild med dans).

Da den Sunde og Raske kom hjem med en kammerat lidt over fire i morges og satte sit til at fråde durum, fritter og cola, vågnede jeg med et hoved, der om muligt gjorde endnu mere ondt. Jeg kunne ganske enkelt ikke abstrahere nok fra smerten til at falde i søvn igen. Drak et glas vand med treo, ventede på lindringen og faldt i søvn.

I dag vil hovedpinen stadig gerne lidt frem. Så jeg har ganske ketose-fyfy spist græsk yoghurt til morgenmad og endda puttet lidt mandler og honning på. Så kan hovedpinen ellers have sig selv for nu!

Fik jeg nævnt, at det her LCHF er gået hen og blevet en mild besættelse? Som får mig til at huske, hvor lækkert rødkålssalat er? og tomatsalat? I denne uge har jeg spist en skumbanan. Én. Ikke en pose. Ikke en håndfuld. Én. Bare fordi, det hele ikke skal blive for frelst.

Page 1 of 2

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén