Category: Mad

Life is good, si?

2014-03-23 17.15.51 2014-03-23 11.22.14 2014-03-15 16.34.47 2014-03-15 11.24.40 2014-03-09 14.26.08 2014-03-08 17.39.08 2014-03-08 11.26.57 2014-01-21 13.23.04 2014-01-21 13.21.23 2014-01-21 08.36.19

Ruller om på den anden side

Hvad? Er det onsdag? Og jeg befinder mig i en fantastisk storby, som jeg slet ikke kender godt nok endnu?

Og hvad så, hvis jeg har rablet om, HVOR meget jeg skulle træne, når Rikke og Pernille smuttede hjem. Og klaget over, hvor meget tøjet strammer. Hvilket ikke er blevet bedre gennem de sidste fem dages sangria-marinade og tre restaurant-måltider om dagen. Med sangria. Og cappuccinoer. Og tapas, crossainter, cava, kir royal, crepes og cola. Og sangria. Fik jeg nævnt sangria?

Og who cares, hvis jeg har været så meget ude, at mit værelse nu til forveksling ligner mit rodede soveværelse hjemme i Danmark, delt op i tøjbunker med ‘beskidt’, ‘beskidt men kan gå i en snæver vending’, ‘let benyttet’ og ‘jeg aner ikke, hvad den kjole laver uden for skabet, den strammer helt vildt’.

Og jaja, jeg fik endnu et loppebid i nat og jeg har stadig ikke haft held til at finde en støvsuger, som man kan betal sig fra. Til gengæld har jeg brugt resten af måneden budget på gaudi-attraktioner, restauranter og, ja, sangria. Men det bliver ikke i DAG, at alt det ændrer sig.

Den eneste rigtige plan i dag var at tage ned og svømme efter afskeden med pigerne. Da den gik i vasken, blev den eneste rigtige plan, at tage ned og svømme, når morgenmaden havde lagt sig. Well, nu spiser jeg frokost og guess what? Jeg er jo NØDT til at vente på, at den har lagt sig, før jeg kan tage ned og svømme.

Det der ferie er hårdt. Selv andre menneskers.

Familiaen:

2014-01-20 12.27.22 2014-01-20 12.27.38

Det imponerende klunkeudvalg hos Zara Home:2014-01-21 12.11.09

Tapas, lidt for sent:2014-01-21 15.05.10

Barcelona Update #1

Rikke og Pernille er her. Derfor ikke så meget sammenhængende snak. Men i skal da ikke snydes for ALT.

For eksempel har vi konstateret, at man uden problemer kan finde et sted at drikke sig fuld på en søndag.

At det koster 8 euro at komme ind i Park Guell, og selvom vi er villige til at trave hele vejen derop, kan man alligevel godt ombestemme sig ved udsigten til at smide (så mange) kolde kontanter for at gå mere rundt. I en park.

Efter to nætter uden bid, gik jeg så småt og troede, at jeg var fri for utøj og at hysteriet mest var i mt hoved. (De er stadig ikke i nogen andre rum i huset). Men i dag er jeg vågnet med nye bid på begge fucking albuer. Man rammer bare albuerne infamt mange gange på sådan en almindelig dag, og det starter en lavine af klø hver eneste gang. For ikke at tale om, at den paranoide kriblen er tilbage i min krop konstances. Hjælp!

Juan No er blevet en slags slagord i lejligheden, men jeg vil bare gerne sige, at hvis man vrissent siger No me toques!, så har man sagt “rør mig ikke” til klamme, gamle mænd. Og alle andre, der kan finde på at røre ved en i øvrigt.

Jeg har allerede brugt for mange penge. Send gerne flere. Nogle at de for mange penge, har jeg brugt på bukser. Og da jeg så skulle klippe det (alt for) store vaskeanvisningsmærke ud af buksen, klippede jeg også lige et fikst hul i bagen. På buksen. Så de nu er ødelagte. Og jeg kan ikke sy. FML.

Vi har fundet (Jeg fik det så vist af hende her) et sted, hvor du kan få blåbærpandekager og eggs benedict til morgenmad. Along side med en mimosa i øvrigt. (Fik jeg nævnt, at alkohol ofte koster det samme/lidt mindre end en cola eller flaske vand på spisesteder?)

Og så tror jeg så småt, at jeg har fundet arvtageren til verdens grimmeste kuffert nede i min lokale rodebiks – LEOLOVE:

2014-01-17 14.51.32

2014-01-19 12.24.11 2014-01-19 13.17.58

Ketose Schmetose

Har haft sådan en uge, hvor jeg har sat mig ind i, hvad det nu er, forskellen på ÅOP og nominel rente præciiist er og hvorfor det er vigtigt at have en budgetkonto. Det er hårdt for hovedet, kan jeg godt fortælle jer.

Alligevel er jeg ret sikker på, at det ikke var fine bank-ord, der slog mig ud i går men derimod ketosen. Det der, når kroppen ligesom er løbet nok tør for kulhydrater til, at den skal slå over til at køre primært på fedt.

Det er faktisk anden gang, men i sidste uge nåede jeg kun lige at tænke ‘hov!’, før jeg gik på druk og droppede LCHF for et par dage. Første gang blev jeg ret svimmel fredag eftermiddag. Som når man rejser sig for hurtigt op, og blodet suser fra hovedet – bare i længere tid. Men efter en times roden rundt i min krop og forvirring, var det som om min krop skiftede gear. Som når du kører 55 km/t og skifter fra tredje til fjerde gear. En meget rar fornemmelse. Glat. Rolig. Det var lækkert.

I går trænede jeg mig selv ind i ketosen. Eller. Det kom i hvert fald efter træning med Stine. Jeg kunne ikke drikke nok. Jeg var så tørstig. Og selvom jeg drak nok halvanden liter vand, kom den ondeste pande-hovedpine alligevel tordnende og dunkede hvert pulsslag alt for varmt og insisterende igennem mit hoved. Jeg skyndte mig at gå i seng (Jaja, EFTER vild med dans).

Da den Sunde og Raske kom hjem med en kammerat lidt over fire i morges og satte sit til at fråde durum, fritter og cola, vågnede jeg med et hoved, der om muligt gjorde endnu mere ondt. Jeg kunne ganske enkelt ikke abstrahere nok fra smerten til at falde i søvn igen. Drak et glas vand med treo, ventede på lindringen og faldt i søvn.

I dag vil hovedpinen stadig gerne lidt frem. Så jeg har ganske ketose-fyfy spist græsk yoghurt til morgenmad og endda puttet lidt mandler og honning på. Så kan hovedpinen ellers have sig selv for nu!

Fik jeg nævnt, at det her LCHF er gået hen og blevet en mild besættelse? Som får mig til at huske, hvor lækkert rødkålssalat er? og tomatsalat? I denne uge har jeg spist en skumbanan. Én. Ikke en pose. Ikke en håndfuld. Én. Bare fordi, det hele ikke skal blive for frelst.

Jeg skal nok snart holde kæft med det her LCHF-noget

Ikke engang en uge inde i projektet er jeg allerede blevet træt af, at jeg ikke er bedre til at styre, hvor meget jeg taler om mad.

Sådan var det også med træning. Og  det stopper ikke, bare fordi jeg bliver klar over, at jeg snakker meget om mad og træning.

Har gjort mig tre observationer i dag:

– Jeg er så uvant med fede mælkeprodukter, at jeg konsekvent lugter til min fløde og tror, den er for gammel og er blevet dårlig. Så ryster jeg den, og hælder lidt ud i vasken, som ser fint ud. Så hælder jeg en my på min finger og konstaterer, at alt er som det skal være. Jeg har bare drukket skummetmælk og intet andet i så mange år, at jeg ikke ved, hvordan fløde lugter.

– Har mærket en effekt for første gang i dag. Jeg er stadig i tvivl om, om jeg gør det rigtigt og er ret sikker på, at der er noget vigtigt, jeg har overset. For sådan er det gerne med mig. Men i dag syv timer efter min morgenmad tænkte jeg ‘fuck, jeg er sulten’. Havde travlt på job, så fik ikke mad før jeg kom hjem 20:15 (Spiste morgenmad 10:30). Men det gik. Ingen panik. Ingen koncentration, der svigtede på jobbet og vigtigst af alt – intet hysteri som følge af blodsukker. Det var ret fedt.

– Hvad der er knap så fedt er så, at jeg tror, jeg spiste for meget aftensmad. Lige midt i maven, gjorde det ondt, da jeg havde fortæret lidt røget ørred, camembert, avocado, chorizo og rødkålssalat. Som hvis du spænder din hårelastik for meget. Jeg tror simpelthen, at man mave blev lidt for fyldt. Men det har jeg aldrig kunnet mærke før. Ikke, hvor det kun var det. Der har været oppustethed, blodsukker, træthed og en generel overfyldthed, som har fortalt mig, at den sidste portion var en dårlig idé. Det her kunne ikke mærkes nogen andre steder. Kun lige inde i midten af maven. Det MÅ da være det, ik’? (Eller et mavesår?)

LCHF tanker og den der food processor

Okay. Kan se, jeg allerede har jokket godt og grundigt i spinaten (før den blev hakket, høhø), da jeg bad om råd til en food processor. For blandt jeres meget fine råd, nævnes det, at en køkkenmaskine måske kunne være en bedre løsning.

Ahem.

ER en food processor ikke en køkkenmaskine? Altså, den hører til i køkkenet, men er det ikke to sider af samme hakkende sag? Jeg frygter, at jeg ikke kommer uden om at læse lidt selv for at blive klogere. Forbandet.

Men mens vi venter på Godot, har jeg købt for 100 kroner håndmixer i Føtex til min tredje dag, hvor jeg leger LCHF-ish. (Ish, fordi jeg stadig ikke helt har forstået, HVOR meget mælk man må få?)

Men i dag har det ført til en del erkendelser. Så som:

– Blomkålspizza bliver bare ved og ved og ved med at lugte af fims. Intet i verden kan afhjælpe det. Kunne lige så godt have flået en dåse makrel frem på jobbet. Det hjalp IKKE, da jeg lunede den. På kontorets brødrister…

– Er du skeløjet de der fibre suger meget? De første to pandekager var almindelige danske, men efterhånden som dejen stod og ventede, gik vi mere og mere i amerikansk mode. Det er egentlig okay, for det var planen fra starten af.

– Og on that note – når man gerne vil gøre lejen let, fluffy og amerikansk, kan det være klogt at piske æggehviderne stive. Tænkte jeg. MEN det kan vel heller ikke skade at piske piskefløden stiv, så den også giver fylde og luftighed til projektet, tænkte jeg. Men jeg skulle nok have tænkt lige et sekund mere, før jeg blandede piskefløde og æggehvider sammen og forsøgte at overbevise de to komponenter om, at de skulle stivne. Plus og plus giver minus, kan jeg afsløre her.

– Når man ganske ureglementeret har købt lidt Agave-sirup (Øko, uha uha) og ganske liberalt (som det hedder) strinter en smule ud over pandekagerne for at få en velkendt farin-smag, der er noget af det bedste i verden, skal man nok lige genoverveje siruppens konsistens. Lad os bare sige, at min kjole skal lægge i blød, inden jeg vasker det.

– Hold kæft, det er dyrt at spise sig mæt i kød, grønt og fedt og købe de småting ind, som gør det værd at spise sig mæt i kød, grønt og fedt. (Agave sirup, koldpresset olie, bøffer, loppefrøskaller, masser af frisk grønt og en lækker cheddar).

– Og nu har Stine og jeg forvirret os selv (og mest mig) tilstrækkeligt. Er LCHF en kur eller hvad? Eller en “livsstilsændring”? Hvor mange tænker ‘Det her, det er edderbrodermig sådan, jeg skal spise resten af livet?’. Ja, vi spørger bare…

Hakke, skære, røre, ælte, blande

Det er forfærdeligt. Det er sket. Jeg kan aldrig få min ungdom igen på samme måde.

Kan i huske krisen op til min 25 års fødselsdag? Hvor jeg pludselig var blevet Royal Copenhagen-samler?

Nu er det sket igen – bare værre. Jeg ønsker mig gudhjælpemig en food processor til jul.

I flere år har jeg ellers levet fint uden ovn. Siden uden piskeris. Men med blender. Så uden hvidløgspresser. Den værste periode var nok den uden dåseåbner. Jaja, frisk mad-typen.

Men nu er jeg faktisk blevet typen, der kan finde på at snitte noget grønt. Bage et brød. Den slags. Jeg kan ikke komme uden om det mere. Livet ville være nemmere med en til at hakke mit grønt, blande mine ingredienser og ælte min dej. Men eftersom slaveri er afskaffet ved lov, må jeg nøjes med det næstbedste. Og ønske mig en food processor til jul.

Spørgsmålet er nu bare – hvilken en er god? Hvor meget kan de holde, af det de lover?

Og – svar mig ærligt – kan de centrifugere?

Kom på banen, madmennesker. Gør mig klogere, så er i søde.

Kalorier

Jeg tror, alle kender tankerne. Både dem der følger dem og os, der konsekvent overskrider vores indre ‘må’ og ‘burde’ og sidder med en dårlig smag i munden bagefter, der fuldstændig overskygger det, der for få minutter siden smagte som himlen.

Jeg ved ikke, hvad der er værst?

Vil du ikke nok være sød at spise hvad du har LYST til i dag. Bare i dag. Og ikke tælle kalorier.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén