Trixyworld

Den er god nok, du er gået rigtigt

Category: Konkurrencer

Så ved jeg julen kommer

I går pyntede vi op. Hørte julemusik. Dansede kinddans der, hvor der skal stå et juletræ fra på lørdag.

I Lidl “kom jeg til” at købe for små 150 kroners blandet skumslik, chokolade, brunkager og honninghjerter. Og pludselig. Midt i Bamses jul på Muligvisvej, kvalmen fra den billige tysker-chokolade og banden og svovlen over, at vi hverken har hylder eller billeder oppe i lejligheden (Bevares, vi har også kun boet her halvandet år), kom den snigende. Julestemningen.

Den hvor man lige sukker dybt. Husker året med kælken. Skænker et glas mælk til kagen. Kigger nogen i øjnene og siger forelskede ting og skriver fem julekort, som der er en reel risiko for, jeg aldrig får sendt.

Jeg elsker det.

For mig er julestemning at åbne kassen med julepynten i og gense glimmerkuglerne og komme i tanker om ting, man havde glemt. Det er julestemning at høre ‘Driving home for christmas’. Det er julestemning at spise det første honninghjerte. Det er julestemning for mig.

Men hvad er julestemning for dig, tænker jeg. Mest fordi, jeg også vil lave en konkurrence. Jo sgu! En Instagram-konkurrence.

Tag et billede af noget, der er julestemning for dig. Tag det med @trix5k og #såvedjegjulenkommer.

Jeg trækker lod den 16 december om et eller andet julelækkert. Ja, jeg har ikke lige fundet på hvad endnu. Skal lige prøvesmage lidt flere muligheder først. Men det bliver sukkerfyldt og julet, tør jeg godt love.

Har i lyst til at lege med?

IMG_20131205_202717 IMG_20131205_202815 IMG_20131205_203130

Vinder af tegneserie

Line M skrev:

“Når den to-årige kommer trippende ind midt om natten og man pludselig deler dyne med både barn, tøjhund, stofkanin, flyvemaskine og tre sutter. Selvom man er træt ligger man lige et øjeblik med et smil på læben og lytter hans vejrtrækning. Og den lille hånd på ens kind er det bedste kærlighedstegn.”

Og random.org mente, at kommentar nummer 8 var lige den rigtige til at vinde “Os To”.

IMG_20131126_0920532013-11-18 10.32.13

Tillykke med den. Der er en mail på vej til dig.

Men mange af i andre havde også rare hverdagsglimt. Mit yndlings kom fra en anden Line. Nemlig Line K, som skrev:

“For nogle år siden var jeg med min (på det tidspunkt) 2.klasse i sne og storm på en skøjtebane. Nogle havde skøjter med, andre tumlede rundt på støvler og knæ. De skiftedes lidt til at prøve skøjterne. En af drengene – en rødhåret dreng, med vidunderlige fregner og lidt for lange ben – kom endelig på skøjterne, efter laaang kamp, og råbte til mig, gennem sne og blæst og tumlende børn: ‘SE! JEG KAN!’
DET måler man ikke i PISA.”

For satan, det er et rart glimt. Og jeg kan slet ikke lide børn (?!)

Skal i øvrigt hilse fra en dejlig weekend og sige, at nu har den Sunde og Raske sunget Enter Sandman som karaoke til min fasters 50 års fødselsdagsfest. Bagefter tog vi tre kilo rødbeder med i byen og hang dem i garderoben på Boogies. Så kan weekenden vist ikke blive meget bedre.

Vind kærlighedstegneserie

Annes Ole, som har forlaget Damgaard Media, har givet mig lov til at udlodde et eksemplar af Philippa Rices tegneserie ‘Os To’

Hæftet er fyldt med hverdagsglimt fra et parforhold. Nogle kan jeg genkende. Nogle ville jeg ønske, jeg kunne genkende, men med mig udenbys flere gange om ugen (og snart i Barcelona i et lille halvt år) og den Sunde og Raske i arbejdsmode 80-100 timer om ugen (Kunne lige så godt være 1000, men han kan så godt lide det), så må vi sætte pris på hver eneste chance vi får for at falde i søvn i hver sin ende af sofaen til en dårlig film.

Philippas glimt er søde, skønne og meget genkendelige. Og nu kan du også vinde dem.

Det eneste du skal gøre er at fortælle mig om et af dine glimt. Det behøves ikke være et kæresteglimt. Det kan være et mor-glimt, et veninde-glimt eller et typisk-mig-selv-glimt. Men fortæl mig om et øjeblik i dit liv, der både er helt normalt men også et dejligt snap shot at tænke tilbage på.

Jeg trækker lod om en vinder på næste mandag – den 25.

IMG_20131118_103102

(Se venligst bort fra: Spejlvendt skrift, så det ikke fremgår tydeligt, at hæftet hedder Os To, Morgenhår og manglende make up. Det er mandag morgen forgudsskyld)

2013-11-18 10.32.13

Mit glimt?

Den Sunde og Raske døjer med lidt skinnebensbetændelse. Ikke meget, men nok til, at han har besluttet at gøre noget ved det, så det ikke bliver værre. (I husker nok et marathon, løbeture hver søndag og hvad ved jeg af overskudsagtige ting, som jeg slet ikke forstår)

Så i fredags, mens mine forældre var på besøg og hyggede til Vild med Dans, kom den Sunde og Raske spankulerende ud fra badeværelset i pull over og boxershorts, med ét behåret ben og et ben nybarberet som en barnenumse.

Han havde købt kinesiotape, og for at det kan sidde bedst fast, måtte hårene altså af. Da begge ben var barberet, fik jeg med hjælp fra en youtube-video lov til at tape dem ind fra ankel til knæ. Mens jeg gjorde det, gik det op for mig, at jeg i parforholdets hellighed vist nok ikke har barberet ben siden en gang i august.

Hvem er så manden i forholdet nu? Jeg har i hvert fald flest hår på benene…

Vinder af Morans Feminisme kick start set

– Jeg får alvorligt ondt i hovedet når folk snakker om “kønskvotienter” til diverse topposter, jeg ville aldrig betræde sådan en stilling hvis der var den mindste sandsynlighed for at jeg var der på grund af en kvote, for så var jeg måske ikke den rette til jobbet. Uden kvotient vil jeg dog ekstremt gerne.

– Jeg får også ondt i hovedet når selvproklamerede feminister laver mine personlige valg til “samfundets” valg. Nej, jeg barberer ben fordi jeg har lyst, ikke fordi samfundet siger at jeg skal, jeg elsker nybarberede ben, punktum!.

– Jeg er ligeglad med om diverse cafe ejere forbyder amning på deres cafeer. Det er deres Cafe deres regler. Jeg bliver træt når folk gør et problem ud af det.

– Jeg bliver glad og ser lys i fremtiden når der er masseprotester i Indien imod indiske mænds “ret” til at voldtage kvinder.

Desuden kunne jeg godt tænke mig at vinde bogen, er personligt ret forvirret når det kommer til det her med feminisme. Jeg synes det er lettere at vurdere ud fra enkelte sager, men hvilke sager handler egentlig om feminisme??

Ordene er Katjas, og random.org valgte, at hendes kommentar – nummer 10, skal vinde Caitlin Morans ‘Kunsten at være kvinde’.

2013-09-22 14.24.08

Katja, der er en mail på vej til dig.

Men i andre. Altså, jeg ved godt, at jeg ikke kan dele min eksemplar med jer alle, men jeg vil godt gå med til, at den skal ud i verden, som hende Dines har initieret på egen blog. Og jeg starter fra enden: Husmoder. Der er helt sikkert madrester i. Og jeg skriver ikke nogen tjekkede noter i marginen. Måske markerer jeg de forfærdelige fødsel-og-abort sider, så de er nemme at gå uden om. Og så vil jeg ellers gerne bede dig om at give den videre, når du er færdig. Ok?

Og til alle damer, der har det lidt stramt med feminisme som koncept. Så anbefaler jeg at læse kommentarfeltet til det indlæg, hvor jeg udloddede bogen, for der bliver virkelig tænkt nogle fine tanker, synes jeg.

Tak fordi i gider lege med. Måske jeg skulle pille en af mine egne favoritter ned fra boghylden og forære den væk næste gang? Så kommer der helt sikkert en note i forordet…

Den svære feminisme

Jeg tror aldrig, at jeg har sagt, at jeg er feminist. Jeg har heller aldrig sagt, at jeg ikke er det. Men det er hårdt at beslutte sig, og jeg bliver så træt, hver gang jeg prøver.

Fordi man skal sætte ord på nogle skel, der sommetider er hårfine. Fordi man skal tage stilling til nogle store ‘i bund og grund’-spørgsmål om sig selv og fordi jeg bare gerne vil have lige vilkår. For alle. Til alt. Hele tiden.

Det betyder, at jeg ikke ser noget problem i at en hvilkensomhelst person m/k flirter sig til et job/en lønforhøjelse/ rabat i kiosken. Men jeg ser et problem i, at en hvilkensomhelst person m/k kunne finde på at forvente det af en ansat/ kunde. Fordi de ikke ville forvente det af alle, men kun af nogen. Giver jeg mening?

Jeg er skidebange for bh-brændende feminister, der råber op om kvoter og hader mænd. Jeg vil fandme ikke af med MIN bh og jeg kan i bund og grund godt lide mænd. Langt de fleste af dem.

Jeg har haft (og har stadig) meget svært ved at afkode, HVAD det egentlig er feminister kæmper for og imod. Fordi nogle typer altid kan påberåbe sig feminisme, hvis de er sure over ikke at måtte stikke deres mælkefyldte bryster i munden på deres barn ved et givent cafébord. Jeg er bange for at slutte mig til flokken, for evig og altid og i al fremtid at få smidt ‘nå, så kom den sure feminist på banen’ i hovedet af mænd, der ikke forstår deres egen sexisme eller af alle personer, der ikke forstår et givent argument, men som er helt sikre på, at jeg forsøger at fremme noget kvindeligt.

Og så er det, at jeg bliver træt. For helvede, hvor bliver jeg træt. Hvorfor er det overhovedet nødvendigt med feminisme? Hvorfor skal mor og far ikke tage NØJAGTIGT lige meget barsel med mindre de ansøger om andet og har en rigtig, rigtig god grund. (En udstationering i Ghana kan vel være svær med baby?)

Ligemeget. Jeg har læst ‘Kunsten at være kvinde’.

2013-09-17 11.13.12

Og hvor jeg stadig ikke er helt sikker på, hvad Morans formål med at skrive bogen var, så har den dog givet mig et indblik i nogle af hendes tanker om at være kvinde. Hun er nemlig feminist, og langt hen ad vejen kan jeg sgu godt holde med hende. Og så slipper jeg for at blive træt, fordi hun ligesom har tænkt alle tankerne for mig. Ved bare ikke, hvordan jeg i diskussioner i fremtiden skal få listet ‘What she said’ ind i samtalen…

Men du kan også få lov. Til at læse bogen. Alt du skal gøre er at skrive én tanke om dig selv og feminisme. Og ja, den tanke må gerne være ‘jeg bliver træt af at tænke på det’. Men jeg fandt det faktisk ganske opløftende at læse om kvindes ben i næsen fra hendes eget synspunkt.

Og så slog det mig – medierne er overlæsset med brænd-bh-typerne, eller dem der liiidt for gerne vil være en mand og også gerne hævde sig på bekostning af andre kvinder. Medierne er proppede med misforstået feminisme, og det er DERFOR jeg bliver så træt. Jeg tror (og håber) at langt de fleste kvinder går ind for nogenlunde det samme som mig. Lige vilkår. Og det samme som Moran: Det er sexisme, hvis det a) ikke er høfligt at sige det til mig og b) du ikke ville sige den slags bemærkninger til ‘en af gutterne’. Simpelt. Nemt at huske. Ingen kampråb. Ingen forbud mod jokes om mine trusser. Ingen forbudsstempling af sex som koncept.

Dog vil jeg advare: siderne 242-246 om Morans første fødsel, og igen senere i bogen, hvor hun går ind til sin abort. Dem behøves du ikke læse, hvis du ikke har prøvet de ting endnu. Jeg vil gå så langt som til at råde dig til at lade være. Der gik fuldstændig Scarlett O’Hara i den for mig – besvimelseswise – og jeg er faktisk stadig lidt vred over, at jeg har læst det. Og kvalm. Pyh.

Jeg trækker lod blandt kommentarerne på søndag den 22.

Bogvinder

Okay okay, så jeg havde mere travlt med at blive fuld i går, end jeg havde med at få annonceret vinderen af Svalens Graf her på siden. Sowwy.

Den heldig er Laura, som skrev: At gå alene om natten… jeg kan ikke klare det! Jeg ser farlige mænd (og kvinder) over det hele!, da jeg spurgte, hvad i var mest bange for.

Og mens den var reel nok, gjorde det mig også glad, at så mange deler min angst for ‘It’ af Stephen King og babyer. Og at en enkelt af jer kan stille træskoene af at tænke på Lassie-filmene. Ha!

Men som et par af jer også påpegede, så er den værste angst nok altid den, der foregår i hovedet på os selv. Fantasien og hjernen, når de arbejder imod alle de gode tanker. Se, dét er noget at være bange for!

Lad os satse på, jeg snart får sendt flere bøger min vej, som kan komme videre til jer. Tak fordi i ville være med.

(Ps. Laura vandt via siden random.org, som valgte nummer 7 ud af mulighederne 1-20. Jeg har et screenshot, men jeg kan ikke finde ud af at sætte det ind. So trust me).

Gratis gys

Dengang jeg forsøgte at læse Stephen Kings’ Det Onde, begyndte mareridtene at komme små firs sider inde i den meeeeget tykke bog.

Drømme, hvor jeg så mig selv gå ned af gaden fra de steder, hvor iagttagere ville stå. Drømme hvor lyset ligesom var for blødt og for falskt til, at det kunne være virkelighed. Drømme hvor mine venner forsvandt. Hvor noget kaldte nede fra kloakkerne.

Jeg fik aldrig læst den færdig. Det er dét Stephen King kan. Slå mig halvt fordærvet med mit eget sind. Og jeg har faktisk siden holdt mig fra genren.

Men nu har jeg læst Sissel-Jo Gazans bog Svalens Graf. Uden at dø.

Den er ikke så uhyggelig, at jeg får mareridt. Til gengæld handler den om noget. Om vacciner. Den leder ikke bare efter noget uhyggeligt at binde en historie op på, og det gør mig glad. At jeg inderst inde bærer rundt på en biologi-nørd, der kæmper for at komme ud, hjælper også på det.

Sissel-Jo Gazans fortælling er interessant, og hvor storsælgere som Dan Brown ofte giver for hurtigt op, og ender med at tegne tomme skaller af mennesker, som vi kan hænge vores hat på, sætter jeg virkelig pris på, at jeg føler, jeg kender menneskerne i Svalens Graf. Og mens Hr Brown hvirvler mig rundt i italienske storbyer, kan jeg faktisk godt lide, at jeg kan forestille mig mange af de steder, som Svalens Graf sker i. De er nemlig lige hér i mit elskede København.

Jeg vil ikke sige for meget om bogen, for jeg kan ikke komme med meninger og eksempler uden en spoiler alert, og det er jo åndssvagt, når jeg har fået lov til at forære en bog væk! Sidste blad er vendt, og nu er det din tur.

Du kan nemlig vinde bogen hér på bloggen. Jeg trækker lod fredag klokken 12 (frokost, ikke klokken rødvin).

Det eneste, du skal gøre, er at skrive, hvad du synes er allermest uhyggeligt i en kommentar og hvorfor. Er det tordenvejr, baby’er eller en hel middag med svigermekanikken?

svalens graf

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén