Sku’ vi æde nogle flere følelser

To døgn. Et helt glas nutella. En overordentlig luftig og næringsfattig pakke toastbrød.

Mere skulle der såmænd ikke til, før jeg lagde to og to sammen, ringede hjem til den Sunde og Raske og de gamle og fortalte dem, at det var lidt hårdt at forlade dem efter påskeferien og at jeg savner dem nu.

Jamen, hvor fanden skulle jeg vide fra, at det var savn, mine følelser forsøgte at formulere? Jeg æder dem jo bare. Følelserne.

Lenes lektie

Mens blogverden rækker ud og holder sammen i mindet om en kvinde, jeg aldrig havde hørt om, før hun blev syg, er der noget, du skal huske.

Ring til dem, du elsker. Fortæl dem, at du elsker dem. I morgen kan det være for sent.

Min kondolence til Lenes nærmeste.

Krøllede kuffertefterladenskaber

Undskyld. Jeg er en virkelig dårlig blogger for tiden. Jeg ved det godt.

Tingene tog bare lidt fart, da vi indså, hvor skidedyrt det ville blive, hvis Stine skulle besøge mig i påsken. Alt for dyrt. Ikke engang på “så mange penge, har jeg ikke lyst til at bruge på flybilletter-måden” men helt op på “så mange penge, står der ikke på min konto-måden”. Så vi måtte aflyse påske i Barcelona. Det var lidt trist. Så måtte jeg jo finde på noget andet.

Mindre end 30 timer senere sad jeg i et fly hjem til Danmark. Hvor jeg, efter Stine hentede mig i lufthavnen og gav mig pæn neglelak på over en chick flick i sofaen, på 10 dage var til 60 års fødselsdag, besøgte farmor på plejehjem, tog på Boogies med Rikke, ørlede en halv dag, fik vildand, kartoffelmos og røget ørred hos mine forældre, legede med min yndlingshund, drak formiddagsbajer (og kaffe) hos mormor og morfar, eftermiddagshyggede med Katrine, Jesper og deres to drenge, besøgte kusine og søn, tog til banko med mor, moster og kusine, prøvede to Gomore lifts, spiste burger og is på Vesterbro med en dejlig veninde, der venter sig (surprise!), besøgte den Sunde og Raske og et par af hans venner til fyraftensbajer på kontoret, drak formiddagskaffe med Maya, eftermiddagskaffe/øl med Nanna, spiste frokost to dage ude i byen med den Sunde og Raske, havde Malene ovre til æggemader og cava, lavede bøf og bearnaise til en romantisk fredags aften, som endte med Asterix og Obelix på sofaen, været til vilde Willes 2 års fødselsdag, hvor bror rullede den nye Weber-grill frem og så ryddede jeg ud i alle gemmerne i lejligheden.

Jeg har brug for en ferie til at komme mig over ferien.

Der er en plet på min venstre babs og mine sorte bukser er nussede af hvidt… nuss?. Jeg var overbevist om, at jeg tog det rent på i morges, men selv mit tøj insisterer på at trappe lidt ned på forventningsskalaen efter sådan en uge.

Har du haft en god påske?

Som en god kvinde

Burger til velkomstfrokost. Burger til aften. Øl og øl.

Buddet om burger til morgenmad. Gin og tonic til frokost. Vin og øl.

Nu: Bøf og rødvin.

Det er så nemt at holde mænd glade.

Københavnerpigen

På sådan en dag som i dag, hvor Roskilde smider et fabelagtigt lineup, det kilder i maven fordi, jeg skal se den Sunde og Raske i moooorgen, og jeres dejlige billeder fra smukke forårsdage pryder Instagram ud over det hele, kan jeg godt mærke det.

Jeg er Københavns pige, og København er min by. Selvom Barcelona ligger for mine fødder. Tro ikke, at jeg ikke nyder livet her også. Men København har bare alt, jeg har brug for.

København har en metro, som (når vinden blæser rigtigt) kører hele natten, Assistenten til solskinsdage med den Sunde og Raske, Thai take away klokken to om natten, døgnåbne kiosker, hotdogs, staden, verdens smukkeste nevø (og hans forældre), Stine og også snart Rikke! Flere dejlige damer, jeg hverken kan eller vil undvære, langt færre bakker, når man cykler rundt, førnævnte festival, Sankt Hans Torv, Pille, som skal være min rullementor, når jeg kommer hjem, mine rulleskøjter, min svømmehal, min lejlighed, min kæreste, mit hjerte.

Kan ikke lade være med, at klaske hånden i panden over, at jeg midt i en helt fantastisk oplevelse i en fantastisk by, altid er så meget en drømmer, at jeg går og tænker på næste skridt, næste by, næste krølle på min historie. Men jeg tror på, at jeg ikke nyder nu’et mindre bare fordi jeg ved at om lidt’et også bliver helt til skyerne!

 

RF13 var også bare lige i øjet. ØJET SIR’ JEG DIG!

2013-07-05 20.08.14 2013-07-06 20.17.32 IMG_20130706_111544 IMG_20130705_173900 IMG_20130705_150232 IMG_20130705_165004 IMG_20130705_125230 IMG_20130703_075055 IMG_20130704_085515 IMG_20130704_005203

Bye bye sunday

Allerede inden jeg åbnede øjnene, kunne jeg høre de insisterende dryp i skakten. Jeg vidste godt, at det var en regnvejrsdag, som ventede.

Fulgte mor i lufthavnen og sagde tak for denne gang. Vi har haft den skønneste weekend, og vejret har artet sig langt bedre end meteorologerne havde turdet forudse. Men når man er så meget sammen, på lidt plads, over længere tid og der er så meget godt humør at dele, venter melankolien som regel på den anden side. Og vil have en lille bid af kagen.

Da vi havde kysset farvel i sikkerhedskontrollen, stoppede jeg headsettet i ørerne. Mens jeg ventede på, hun gik igennem metaldetektoren og vendte sig om for at vinke en sidste gang, fandt jeg soundtracket til en eftermiddag med søndagsmelankoli. Bakkerne omkring Barcelona lå  indhyllet i tung regntåge, og jeg kunne se frem til en togtur alene og en frivillig gåtur i de snusregnstomme gader.

Jeg skal huske mig selv på, at melankolien ikke er en dårlig ting. Den er en del af mit sind. Jaja, den kan godt være i vejen, hvis den dukker op uanmeldt og uinviteret. Jeg kan godt gøre nar af den, når jeg ikke kan mærke den – sommetider slet ikke huske, hvordan den føles. Jeg kan i sjældne øjeblikke bilde mig ind, at det bare er efterdønninger fra en enormt følsom teenage-tid med digte og ingen-forstår-mig-blikket.

Men det er den ikke. Melankoli er ikke et levn. Det er en facet. Ligesom jeg er optimist, pessimist, realist, dagdrømmer, praktisk, et fjols, empatisk og egoistisk, så er jeg også melankoliker. Og  det skal der også være plads til.

Så det er jeg  i dag i regnen.

Den udsigt dér

Jeg har vist rablet rigeligt om den nu. Og dem der følger med på instagram (Trix5k) får også sådan cirka dagligt en version at min udsigt. Jaja, det er den samme udsigt hver dag. Men jeg bliver ikke træt af at blære mig med den lige foreløbig.

For når nu jeg skulle igennem kaotisk udflytning og et par ugers hjemløshed, så er det her et ret godt plaster på såret. Glæder mig til utallige sangria-aftener herude. Især når mor kommer med et spil yatzy til os i dag. (Ja, vi er firs år gamle indeni begge to).

Behold: